Relationen til Lægemiddelstyrelsen
Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) står bag medicinmedfornuft.dk. IRF er tilknyttet Lægemiddelstyrelsen, og IRF og Lægemiddelstyrelsen udnytter gensidigt hinandens ekspertise inden for konkrete områder og arbejdsopgaver. IRF er dog fagligt uafhængig, og det er afgørende for IRFs virke og succes, at der ikke kan sættes spørgsmålstegn ved dets faglige uafhængighed og saglighed.
IRF rådgiver om fornuftig brug af medicin, og Lægemiddelstyrelsens overordnede mål er at sikre, at medicin, der anvendes i Danmark:
- er af tilfredsstillende kvalitet
- er sikker at bruge
- har den tilsigtede virkning.
IRF deltager dog ikke i Lægemiddelstyrelsens rutinefunktioner. Efter almindelig afregning får IRF støtte fra Lægemiddelstyrelsen med hensyn til service-, personale- og administrative funktioner. IRFs personalemæssige og andre arbejdsmæssige funktioner følger Lægemiddelstyrelsens almindelige regler.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 13. november 2003
|