Printvenlig version

B-vitaminer: Behandling ved mangelsygdomme

Det er meget sjældent nødvendigt at tage megadoser B-vitamin. Læs her, hvornår det alligevel kan blive aktuelt.

Langvarig mangel på B1-vitamin medfører den klassiske mangelsygdom "beri-beri", som ofte ses i asiatiske lande, hvor vitaminet er fjernet fra hovedbestanddelen i kosten, nemlig polerede ris. Beri-Beri viser sig ved, at hjertets pumpefunktion er dårlig (hjertesvigt) og/eller at der sker betændelse i nervebanerne. Herhjemme er et længerevarende større alkoholforbrug den største årsag til, at man kan komme til at være i underkud af B1-vitamin. Når man drikker alkohol får man nemlig dels mindre B-vitamin med kosten og samtidig har kroppen sværere ved at optage vitaminet.

Ca. én ud af ti alkoholikere har - eller udvikler - nervebetændelse, hjernelidelser (encefalopati) samt forvirring, koordineringsbesvær og øjenlammelser (ataksi), det såkaldte Wernicke-Korsakoff syndrom. Nervøs spisevægring (anorexia nervosa), kan også give B1-vitaminmangel. Behandlingen går på at give B-vitamin som injektion og derpå fortsætte behandlingen med tabletter på 300 mg B1-vitamin dagligt. Behandlingen skal gives sammen med andre B-vitaminer. Trods hurtig behandling vil mere end halvdelen få livslange gener, som koordineringsbesvær og hukommelsesbesvær. Det er ikke videnskabeligt dokumenteret, om behandling af ødelagte nerver hos diabetikere (polyneuropati) med thiamin, virker.

En gennemgang af flere undersøgelser har antydet, at symptomerne ved præmenstruelt syndrom kunne mindskes ved indtag af 100 mg pyridoxin dagligt. Der er nogen, men utilstrækkelig viden om, om behandling af beskadigede nerver hos diabetikere (neuropati) kan bedres med højdosis pyridoxin.

Derimod har man ikke fundet effekt af pyridoxin ved Downs syndrom, autisme, graviditetskvalme, feberkramper og gener i håndmuskler (karpaltunnelsyndrom).

Folsyre, også kaldet folinsyre eller folat, er sammen med B12-vitamin nødvendig for, at kroppen kan optage visse aminosyrer. Ved en særlig form for blodmangel (megaloblastær anæmi) er det nødvendigt at få folsyre i høje doser. Man kan desuden få folsyremangel efter længerevarende større alkoholforbrug. Det skyldes, at kroppen ikke optager så meget som normalt, og at der udskilles mere fra kroppen.

Risikoen for, at gravide føder et barn med en rygmarvslidelse (neuralrørsdefekt) er 75% mindre, hvis kvinden tager et kosttilskud med folsyre. Det betyder, at blandt fire kvinder, der uden folsyre-tilskud risikerede at få et barn med neuralrørsdefekt, vil kun én af kvinderne få et barn med neuralrørsdefekt, hvis hun tager et folsyre-tilskud. Kvinder, der planlægger at blive gravide eller netop er blevet gravide, anbefales derfor at tage 400 mikrogram (µg) daglig, til 2-3 måneder ind i graviditeten. Kvinder, der tidligere har født et barn med neuralrørsdefekt, bør tage5 mg folsyre dagligt.

Mange befolkningsundersøgelser har vist, at risikoen for hjerte-kar-sygdom er større, når man har mere end et normalt indhold af stoffet plasmahomocystein i blodet. Når man spiser op til omkring 400 mikrogram (µg) ekstra folsyre pr dag mindskes mængden af plasmahomocystein Det undersøges dog stadig, om personer med risiko for hjerte-kar sygdom bør tage en ekstra dosis folsyre, da resultaterne har været usikre.

Der er ikke dokumentation for, at ekstra folsyre forbedrer symptomerne ved demens. Enkelte lodtrækningsforsøg har vist, at folsyretilskud kan lette depressive symptomer ved en form for depression, hvis vitaminet gives som supplement til anden antidepressiv behandling.

Cyanocobalamin (B12-vitamin) bruges ved forebyggelse og behandling af en særlig form for blodmangel (perniciøs anæmi). Her bruges medicin med depotvirkning, som virker over længere tid. Behandling for lave blodkoncentrationer og perniciøs anæmi kan ske med 1 mg B12-vitamin-tablet dagligt.

Nogle forskere mener, at en lav mængde af B12 vitamin hos hver tiende ældre kan medføre demens-lignende symptomer. En gavnlig virkning af forebyggende doser af B12-vitamin har dog ikke kunnet vises. Der er derfor ikke i øjeblikket grund til at bruge B12-vitamin for at forebygge eller helbrede demens.

Nej ikke normalt. I dyreforsøg med et af B-vitaminerne har nicotinamid (B3-vitamin) vist en effekt på udviklingen af sukkersyge (diabetes). Om vitaminet har en tilsvarende effekt hos mennesket undersøges for tiden i store internationale undersøgelser, men foreløbige resultater tyder ikke på det. Nicotinamid i doser på mere end 100 gange det normale indtag gennem kosten kan dog bevare funktionen af insulindannende celler i bugspytkirtlen (betaceller) bedre end uvirksom medicin hos personer, der lige havde fået konstateret type 1-sukkersyge (diabetes mellitus type 1). Kun meget sjældent er det nødvendigt at behandle med øvrige B-vitaminer, riboflavin, panthotensyre og biotin.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 14. marts 2005