Anfaldsmedicin mod astma giver ikke knogleskørhed
Det er ikke korrekt, at såkaldt anfaldsmedicin mod astma kan give knogleskørhed (osteoporose). Misforståelsen, der har givet grund til bekymring hos astmapatienter, er øjensynligt opstået efter en medieomtale af astmatikeres formodede utilstrækkelige behandling.
Risikoen for at udvikle knogleskørhed findes derimod et andet sted i astmabehandlingen. Engelske undersøgelser har nemlig vist, at længere tids brug af forebyggende behandling med steroidtabletter giver en mere end dobbelt så stor risiko for at få brud på rygknogler, og cirka en tredjedel større risiko for at få brud på andre knogler i kroppen. Tallene er sammenlignet med personer, der brugte steroid som lungemedicin, der inhaleres. Hvis man bruger tabletter med steroid i længere perioder, bør man derfor sørge for at få rigeligt kalk med maden og evt. tale med sin læge om et kalciumtilskud på tabletform.
Den astmamedicin, der typisk kaldes anfaldsmedicin, består af stoffer, der udvider luftvejene ved at virke lokalt i lungerne. Stofferne kaldes beta-2-agonister. De bliver ikke, som tabletter, optaget i blodet og har derfor heller ikke de samme bivirkninger. Hyppig brug af anfaldsmedicin ved astma er dog alligevel uhensigtsmæssig, da sygdommen holdes bedst under kontrol med forebyggende medicin. Men det uhensigtsmæssige skyldes altså ikke risikoen for knogleskørhed.
Læs mere om behandling af astma og medicin mod astma under "Den bedste behandling".
Institut for Rationel Farmakoterapi, 6. juni 2003
|
