|
|
|
Gravide, ammende og medicin
Misdannelser på grund af medicin er sjældne
Kvinder er ofte bekymrede for at skulle tage medicin, når de er gravide eller ammer. Derudover er nogle læger tilbageholdende med at udskrive medicin på grund af risikoen for fosteret/barnet. Under graviditeten skyldes frygten primært risikoen for, at barnet skal blive misdannet. I forbindelse med amning kan frygten fx gå på brugen af antibiotika og risikoen for at barnet skal udvikle allergi. Et andet eksempel er epilepsimedicin, som kan sløve barnet.
Det er dog sjældent, at børn bliver misdannede på grund af medicin, eller at de bliver påvirkede af medicin gennem modermælken. Derfor er bekymringen overdrevet. At læger kan være tilbageholdende med at udskrive medicin, og gravide eller ammende med at ville tage den, kan i nogle tilfælde betyde, at kvinderne:
- får en behandling, som ikke er tilstrækkelig
- må leve med nogle unødvendige lidelser
- aborterer fuldstændig normale børn.
Misdannelser, som skyldes medicin, udgør mindre end 0,5% af alle medfødte misdannelser. Det betyder, at kun ca. 15 børn hvert år bliver født med misdannelser, som skyldes medicin. Der bliver født ca. 65.000 børn om året i Danmark, og 44 % af gravide danske kvinder har brugt mindst én slags receptpligtig medicin under graviditeten.
Medicin inden graviditet fører yderst sjældent til abort
Årsagen til en abort er yderst sjældent, at kvinden har taget medicin, før hun opdagede, at hun var gravid. Australske undersøgelser viser, at ca. 23 kvinder hvert år får lavet en abort, fordi de eller deres læge frygter misdannelser. På den baggrund formoder vi, at tallet er ca. 20 om året i Danmark. Ca. 15.000 danske kvinder får hvert år lavet en provokeret abort.
Der skal være en god grund til at tage medicin under en graviditet
Som udgangspunkt skal der være en god grund til at tage medicin under en graviditet. Gravide med kroniske sygdomme kan dog nedsætte den risiko, der er for fosteret, hvis de får den optimale medicinske behandling af deres sygdom både før og under graviditeten. Kroniske sygdomme er fx:
- Astma
- Hiv
- Epilepsi
- Diabetes.
Der er en større risiko for, at fosteret kan blive påvirket af moderens sygdom, hvis hun ikke bliver behandlet optimalt. Kvinder kan også få sværere ved at blive gravide, hvis deres sygdom ikke bliver behandlet optimalt.
Gode råd om medicin under graviditet
- Undgå så vidt muligt ny medicin, fordi der endnu ikke er erfaring nok til at udelukke fosterskader.
- Undgå så vidt muligt medicin i de første 3 måneder af graviditeten, hvor risikoen for at skade fosterets organer er størst.
- Brug cremer og stikpiller (lokal applikation) eller medicin, som du skal inhalere. Undgå så vidt muligt medicin i tablet- og miksturform.
- Brug den lavest mulige dosis.
- Din læge bør fordele din dosis, så du tager medicinen af to omgange i stedet for på én gang.
- Undgå så vidt muligt såkaldte kombinationspræparater (2 forskellige slags medicin i ét) eller flere forskellige slags medicin på samme tid.
Medicin påvirker sjældent barnet gennem amning
Selv om de fleste typer af medicin bliver skilt ud i mælken, er det sjældent nødvendigt, at kvinder stopper med at amme, når de skal have medicin. Det skyldes, at koncentrationen af medicin i mælken oftest er så lav, at det er uden betydning for barnet. Koncentrationen af medicin i mælken afhænger blandt andet af:
- den dosis kvinden tager
- hvor lang tid der går, fra kvinden tager medicinen, til hun ammer
- kvindens evne til at udskille medicinen fx gennem nyrerne eller leveren.
I de fleste tilfælde skal kvinder med en kronisk sygdom ikke stoppe med at tage deres medicin under amningen, hvis de har taget medicin under graviditeten (fx mod epilepsi). Det skyldes, at barnet har været udsat for langt større koncentrationer, mens det lå i sin mors mave.
Gode råd om medicin under amning
- Brug cremer og stikpiller (lokal applikation) eller medicin, som du skal inhalere. Undgå så vidt muligt medicin i tablet- og miksturform.
- Du bør tage medicinen lige efter, at du har ammet. På den måde vil der være den lavest mulige mængde medicin i mælken, næste gang du ammer.
- Din læge bør udskrive en medicin, der passerer over i modermælken i mindst mulig mængde.
- Din læge bør udskrive korttidsvirkende medicin.
- Får du langtidsvirkende medicin, skal du tage den lige før barnets længste soveperiode. Du kan evt. give barnet modermælkserstatning om natten.
- Kontakt din læge, hvis du oplever, at dit barn får bivirkninger - fx irritabilitet, sløvhed eller nedsat sutteevne.
Læs mere om gravide og medicin her.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 8. april 2010.
|
