Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Klar besked om medicin Medicin til gravide og ammende Må gravide tage medicin med paracetamol?

 Hvad er medicin?
 Biologiske lægemidler
 Medicinforsøg
 Håndkøbsmedicin
 Naturlægemidler
 Medicin med fornuft
 Ordbog
 Råd til lægebesøget
 Medicin og børn
 Medicin til gravide og ammende
 Medicin i solen
 
Printvenlig version Printvenlig version

Må gravide tage medicin med paracetamol?


En dansk undersøgelse har sået tvivl om gravide, som har taget paracetamol under graviditeten, har større risiko for at føde drengebørn med misdannede kønsorganer (kryptorkisme). Paracetamol er et svagt smertestillende middel. Midlet sælges uden recept under navnene Panodil, Pinex og Pamol.

 

Hvad er kryptorkisme?
I fostertilstanden anlægges testiklerne i bughulen. I løbet af fostertilstanden vandrer de ned og frem gennem bugvæggen ved lysken til deres endelige placering i pungen. Kryptorkisme er en tilstand, hvor testiklerne endnu ikke befinder sig i pungen ved fødslen. Hos mange kommer testiklerne dog på plads indenfor det første leveår. Hvis de ikke kommer på plads inden for det første år, er chancerne for at det sker af sig selv små. Kryptorkisme findes hos 2 % - 3 % af alle drengebørn. Mænd, der har haft kryptorkisme, har en 4 gange større risiko for at udvikle testikelkræft, ligesom frugtbarheden er nedsat.


Hvad viste undersøgelsen?
980 af 47.400 drenge, som indgik i undersøgelsen, havde kryptorkisme dvs. godt 2 %. Man havde spurgt drengenes mødre, om de under graviditeten havde taget paracetamol.

Resultaterne tydede på, at gravide, som i løbet af graviditetens første 6 måneder havde taget paracetamol, havde 33 % øget hyppighed for at føde drenge med kryptorkisme.
Undersøgelsen blev udført på en måde, som sår tvivl om, at resultatet er pålideligt.

IRF mener, at gravide generelt skal være forsigtig med at anvende medicin under graviditeten. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturlægemidler.

 

Såfremt den gravide virkelig har behov for smertestillende medicin, mener IRF fortsat, at paracetamol er et godt valg.

 

IRF´s information til lægerne
 

Institut for Rationel Farmakoterapi 16. november 2010.


Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk