Ny medicin er ikke altid bedre
Ny medicin er næsten altid dyrere end medicin, som har været på markedet i nogle år. Det betyder ikke nødvendigvis, at den altid er den bedste til din sygdom. Ofte vil en billigere medicin være mindst lige så god.
Ny medicin er dyrest
I Danmark kommer der ca. 15-25 nye slags medicin på markedet om året. Heriblandt kan der være en medicin til en sygdom, der ikke tidligere har været en effektiv behandling imod. For langt de fleste nye typer medicin gælder det dog, at der i forvejen findes andre lignende til samme sygdom. I mange tilfælde er den "gamle" medicin oven i købet lige så virksom som den nye. Til gengæld kan der være forskelle i bivirkninger og pris.
Det koster et medicinfirma ca. 1 milliard kr. at udvikle en ny medicin. Derudover tager det ca. 10 år fra udviklingen starter, til du kan købe medicinen på apoteket. Det er en stor investering, som firmaet skal have tjent hjem igen på ganske få år. Derfor er en ny medicin næsten altid dyrere end den gamle.
Firmaets patent på medicinen udløber i løbet af ca. 8-10 år efter at den er markedsført. Når et patent udløber kan andre firmaer producere og lave den samme medicin – uden at have betalt for udviklingen af den.
Medicinbrugerne og samfundet er ikke interesserede i at betale mere end nødvendigt. Det er derfor vigtigt, at vi får mest sundhed for de penge, vi bruger på medicin.
Færre eller flere bivirkninger?
Både den nationale og EU’s lovgivning kræver, at ny medicin skal være mindst lige så god som den medicin, der allerede er på markedet. Det betyder, at den nye medicin skal virke mindst lige så godt på den givne sygdom, som de eksisterende midler, og at den ikke må have flere bivirkninger. Den nye medicin bliver vurderet ud fra forholdet mellem effekt og bivirkninger, men ikke pris.
I nogle tilfælde accepterer man, at en ny medicin virker lidt dårligere end de eksisterende midler, hvis den så til gengæld har færre eller mindre alvorlige bivirkninger. Et eksempel er cremen Elidel mod bl.a. børneeksem, den kom på markedet i 2002. De videnskabelige undersøgelser viste, at den ikke virkede så godt, som cremer med binyrebarkhormoner, der normalt bliver brugt mod eksem. Til gengæld gør Elidel ikke huden tynd og skrøbelig, som det kan ske ved langvarig brug af binyrebarkhormoncreme.
Ny medicin er sjældent bedre – og bivirkningerne er mindre kendt
Ser man på den medicin, som er kommet på markedet inden for de seneste år, er tendensen, at virkningen er nogenlunde på linje med den medicin, der findes i forvejen. Ofte er der kun mindre – eller slet ingen – forskelle på virkningen eller på antallet af bivirkninger. Desuden kender man ikke bivirkningerne på sigt, fordi der kun er lavet forholdsvist korte undersøgelser.
Til gengæld er ny medicin næsten altid meget dyrere end den eksisterende medicin på markedet. Derfor er der ofte ingen grund til at vælge helt ny medicin, hvis du ikke tidligere har haft problemer med den gamle medicin, eller hvis du skal til at starte på en langvarig ny behandling.
Kun tilskud til bedre medicin
Økonomien kommer først ind i billedet, når den nye medicin er godkendt og skal markedsføres. I Danmark bruges der 13,5 milliarder kr. på medicin om året (2008). Heraf betaler medicinbrugerne selv ca. 5 milliarder (2008). Det offentlige betaler resten - primært gennem Den Offentlige Sygesikring. Det beløb, som det offentlige betaler, bliver automatisk trukket fra på apoteket.
Før du automatisk får tilskud til en ny medicin, har det firma, som producerer medicinen, indsendt en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om, at der bliver givet generelt tilskud medicinen. Hvis den nye medicin skal have generelt tilskud, kræver Lægemiddelstyrelsen, at der er et rimeligt forhold mellem prisen og værdien af behandlingen. Det betyder, at en dyrere medicin ikke automatisk får tilskud, hvis den ikke enten har bedre virkning eller færre bivirkninger end den medicin, som i forvejen er på markedet. Du skal normalt selv betale den fulde pris på apoteket, hvis en medicin ikke har generelt tilskud.
Når der ikke er tilskud
Nogle gange kan en lille gruppe personer have gavn af en ny behandling, mens de fleste vil have lige så god virkning af den eksisterende medicin. Fx er den før omtalte Elidel-creme mod eksem op til 5-6 gange dyrere end nogen af de eksisterende midler. Her gives der ikke automatisk tilskud til den nye creme. Det skyldes, at Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at de fleste med eksem vil være lige så godt hjulpet med billigere cremer. Din læge kan sende en ansøgning til Lægemiddelstyrelsen om, at du får tilskud til behandlingen alligevel, hvis han eller hun vurderer, at du er i særlig risiko for at få bivirkninger af creme med binyrebarkhormon. Lægemiddelstyrelsen vil så i hvert enkelt tilfælde vurdere, om den pågældende er berettiget til individuelt tilskud.
Færre krav til ældre medicin
For ny medicin er der meget skrappe krav til dokumentation for, at den virker på en specifik sygdom. Det er ikke nødvendigvis tilfældet for alle de eksisterende medicin-typer. Det er fx flere midler mod hoste, som har været på markedet i årevis, men hvor dokumentationen er sparsom.
Det skyldes, at der tidligere ikke var samme krav som i dag. Men effekten af mange eksisterende medicin-typer bliver ofte sammenlignet med nyere midler i de videnskabelige studier, så man ved, at de fleste virker lige så godt. For eksempel de ældre midler mod forhøjet blodtryk lige så effektive som de nye til at sænke blodtrykket og meget billigere. Den årelange erfaring giver endvidere det ekstra plus, at vi ved meget mere om de mulige bivirkninger.
En af de mest anvendte slags medicin, vi har i dag, er faktisk også en af de ældste. Det er nemlig acetylsalicylsyre, kendt som for eksempel Hjertemagnyl og Magnyl, der blev opfundet i 1898 af den tyske kemiker Felix Hoffmann. Dengang blev acetylsalicylsyre brugt mod smerter og feber. I 1980´erne fandt man ud af, at en lille daglig dosis acetylsalicylsyre kan forebygge blodpropper. Denne over 100 år gamle medicin er i dag meget vigtig til patienter bl.a. med hjerte kar-sygdom.
Vil du vide mere om fornuftig brug af medicin, så tjek medicinmedfornuft.dk
Du kan finde opdaterede medicinpriser på www.medicinpriser.dk.
Læs mere om medicintilskud hos Lægemiddelstyrelsen, eller i vores artikel "Medicinpriser og tilskud".
Sidst opdateret: 13.01.2012
|
