Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Klar besked om medicin Medicin med fornuft Medicinforgiftning

 Hvad er medicin?
 Biologiske lægemidler
 Medicinforsøg
 Håndkøbsmedicin
 Naturlægemidler
 Medicin med fornuft
Når medicinen hedder noget andet
Ny medicin er ikke altid bedre
En tablet daglig mod forhøjet risiko
Hvornår skal jeg ikke bruge medicin?
Medicinpriser og tilskud
Forholdsregler
Medicinforgiftning
 Ordbog
 Råd til lægebesøget
 Medicin og børn
 Medicin til gravide og ammende
 Medicin i solen
 
Printvenlig version Printvenlig version

Medicinforgiftning


Hvad er en medicinforgiftning?

”Et stof er ikke i sig selv er giftigt, men det er mængden af stoffet, der er afgørende”. Disse vise ord udtalte en læge ved navn Paracelsus for mange hundrede år siden.  En medicinforgiftning kan nemlig opstå, når man tager medicinen i større mængder end lægen har anbefalet, eller man ved et uheld kommer til at indtage medicin. For eksempel børn, der får fat i bedstemors blå hjertepiller, mors p-piller eller den smertestillende medicin på badeværelset. 

 

Så al medicin kan faktisk være farligt for kroppen – både medicin på recept og medicin i håndkøb.

 

Hvad er symptomerne på en forgiftning?

I forbindelse med forgiftninger vil der heldigvis i de fleste tilfælde opstå en række symptomer, så man kan blive behandlet i tide. De mest almindelige tegn på forgiftning er:

 

  • Omtågethed
  • For højt eller lavt blodtryk
  • Evt. påvirket hjerte eller vejrtrækning

 

 

Eksempler på medicin, der især kan være farligt, er jernpræparater, sovetabletter, malariamedicin, hjertemedicin samt beroligende, smertestillende og antidepressiv medicin.

 

Hvad gør jeg, hvis uheldet er ude?

Hvis uheldet er ude handler det ofte om at reagere hurtigt. Ved åndedrætsbesvær, sløvhed, bevidstløshed eller kramper bør man ringe til 112 og giv førstehjælp.

 

I andre tilfælde kan man ringe til Giftlinjen på 8212 1212 døgnet rundt, hvor der sidder sundhedsfagligt personale for at hjælpe. Giftlinjen kan give telefonisk rådgivning og vurdere, hvilken behandling – evt. modgift, der skal gives. Giftlinjen kan også give råd ved forgiftning med kemikalier, planter, svampe, rusmidler, stik og bid.

 

Hvad gør man ved en forgiftning?

Behandlingen af en medicinforgiftning afhænger af, hvad man er blevet forgiftet med.

 

En forgiftning kan behandles på 3 måder:

 

  • Fjerne giften aktivt
  • Anvende en modgift
  • Behandle symptomerne

 

Det er vigtigt, at der handles hurtigt ved mistanke om medicinforgiftning.

 

Jo hurtigere, man kommer i behandling - jo større er sandsynligheden for at overleve forgiftningen, eller undgå varige skader.

 

Hvad kan jeg gøre for at undgå medicinforgiftninger?

Der er flere ting, man kan gøre, for at undgå medicinforgiftninger:

 

  • Opbevare medicin utilgængeligt for børn
  • Vitaminpiller og jernpræparater skal også opbevares utilgængeligt for børn
  • Beholde medicinen i den originale pakning
  • Overholde lægens doseringer
  • Huske, at medicin i håndkøb også kan være farligt

 


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk