Printvenlig version

En tablet daglig mod forhøjet risiko

Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge sygdom. Fx medicin mod for højt blodtryk, for højt kolesteroltal eller mod knogleskørhed. Det er medicin, som skal tages hver dag i mange år, og som kan give både bivirkninger og lommesmerter. Derfor er det godt selv at kende fordelene og ulemperne ved en forebyggende behandling med medicin.

Når det gælder om at undgå sygdom senere i livet, har din livsstil i de fleste tilfælde stor indflydelse. Det gælder både for sygdomme som knogleskørhed, type 2 diabetes, slidgigt, for højt blodtryk og blodpropper i hjertet og hjernen. Du kan derfor selv gøre en indsats. Som altid handler det om at dyrke motion, spise sundt, tabe dig hvis du er overvægtig, lade være med at ryge og kun indtage alkohol i moderate mængder. Er du først blevet syg er medicin dog i mange tilfælde nødvendigt, men det nytter fortsat at gøre noget selv. Det er derfor ikke et spørgsmål om at vælge mellem medicin eller ændring af livsstil. Det er både og.

Man har ikke "ondt i kolesterolet"

Fru Petersen er netop på apoteket for at hente sin medicin. På recepten står, at hun skal tage en tablet om aftenen mod for højt kolesterol. Det har hun nu gjort hver aften i ca. tre år. "Ja det vil altså sige næsten hver aften". Hun glemmer det af og til, betror hun farmaceuten. Før i tiden sprang hun gerne en måned eller to over en gang imellem, da der jo ikke lige altid var råd til det sidst på måneden, "men nu koster det jo heldigvis ikke så meget mere", siger hun, og tilføjer, at kolesterol-tallet, ifølge lægen, jo også ligger nogenlunde pænt. Fru Petersen er i samme situation som næsten 200.000 andre danskere, som hver dag tager forebyggende medicin mod for højt kolesterol. Mange lader nemlig være med at tage medicinen i perioder. Det kan skyldes flere ting. En hyppig årsag er, at medicinen tages for en tilstand, som du ikke mærker noget til her og nu. Fru Petersen har jo ikke "ondt i kolesterolet". Så hvorfor tage dyr medicin hver dag, som måske oven i købet giver bivirkninger. Man ved imidlertid fra mange videnskabelige undersøgelser, at nedsætter man kolesterolet, nedsætter man også risikoen for at få en blodprop i hjertet eller hjernen. Og det er det egentlige formål med behandlingen. Så der burde i virkeligheden stå "forebyggende mod blodprop" på fru Petersens recept frem for "mod for højt kolesterol".

Medicinen hjælper ikke alle

Det er vigtigt at understrege, at forebyggende medicin ikke helt fjerner din risiko for at blive syg. Den nedsætter din risiko med en eller anden procentdel. Omvendt er det ikke alle der får en blodprop, selvom de har et blodtryk eller et kolesteroltal, der er for højt. Det er heller ikke alle med knogleskørhed, der brækker hoften.

Gavner de mest syge

Effekten af forebyggende medicin kan i fagsprog udtrykkes som NNT (Number Needed to Treat). Det vil sige det antal personer, der skal behandles for at undgå et tilfælde af den hændelse, man ønsker at undgå, fx knoglebrud, blodprop osv.

Jo større din risiko er for at blive syg, des større er chancen for, at du får gavn af medicinen. Din risiko for at få en blodprop er meget lille, hvis du kun har let forhøjet blodtryk og i øvrigt lever sundt. Her vil lægen normalt ikke anbefale medicin. Chancen for, at du får gavn af medicinen er simpelthen for lille (NNT over 200). Har du derimod tidligere haft en blodprop, er din risiko for at få en ny blodprop stor. Her er NNT for behandling med fx kolesterolsænkende medicin kun 21. Så her vil lægen næsten altid give dig denne medicin.

Et tankevækkende resultat

Men hvor går grænsen? Der er lavet en undersøgelse, hvor man har spurgt både læger og lægfolk. Begge grupper blev spurgt om, hvorvidt de var villige til at tage blodtryksænkende medicin i fem år for at redde et liv. Resultatet var tankevækkende. Lægfolk ville nemlig kun acceptere at tage medicinen, hvis NNT var under 33. Altså hvis 1 ud af 33 personer undgik at dø inden for de næste fem år, fordi de alle havde taget medicinen. De praktiserende læger satte grænsen ved 50, og specialisterne satte først grænsen ved 100. Det kunne dermed tyde på, at lægen er mere villig til at ordinere medicin, end patienten er villig til at tage den, hvis patienten altså vel og mærke kender effekten af medicinen. Forskellen kan være relevant at have i baghovedet, hvis behovet for forebyggende medicin en dag bliver aktuelt for dig. 

Eksempel. på relativ risikoreduktion

Risiko udtrykkes ofte i %. I en undersøgelse fik 4 % af de patienter, som ikke tog medicin, en blodprop efter 5 år. Blandt de patienter som tog medicinen, fik kun 3 % en blodprop. Medicinen nedsætter således din risiko for at få en blodprop med hele 25 %. Man kunne dog også sige, at medicinen nedsætter din risiko med kun 1 %. Begge dele er rigtigt, selvom 1 % ikke virker helt så overbevisende som de 25 %, hvis du nu stod og skulle vælge, om du ville have medicinen eller ej. Procent tal kan derfor være vanskelige at forholde sig til og er endda nogle gange misvisende.

NNT er et udtryk for, hvor mange personer der får gavn af medicinen. Hvis NNT er et lavt tal, fx 10, betyder det, at mange får gavn af medicinen. Hvis NNT omvendt er et højt tal, fx 200, betyder det, at mange ikke får gavn af medicinen. Altså jo højere NNT er, jo mindre er sandsynligheden for, at medicinen hjælper netop dig. Men hvor går grænsen?

Artiklen er samtidig bragt i Helse nr. 1, 2005

Institut for Rationel Farmakoterapi, 2. januar 2005

Til toppen