Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Klar besked om medicin Medicin i solen

 Hvad er medicin?
 Biologiske lægemidler
 Medicinforsøg
 Håndkøbsmedicin
 Naturlægemidler
 Medicin med fornuft
 Ordbog
 Råd til lægebesøget
 Medicin og børn
 Medicin til gravide og ammende
 Medicin i solen
 
Printvenlig version Printvenlig version

Medicin og solen - lysoverfølsomhed


Hvad er lys-overfølsomhed?

Mange ved, at planten Bjørneklo kan give udslet på huden, hvis man rører ved dens blade i solen. Nogle typer medicin kan have den samme uheldige bivirkning. De kan skade, hvis man opholder sig i solen. Fænomenet kaldes lys-overfølsomhed eller fotosensibilisering (”foto”= lys).

 

Lys-overfølsomhed opstår, når solens stråler rammer huden. Bivirkningerne skyldes de nedbrydningsprodukter, der dannes fra medicinen, når huden udsættes for sollys.

 

Det er hovedsaligt UV-A strålerne, der giver anledning til hudreaktionerne. UV-A stråler kan, modsat UV-B, trænge gennem vinduesglas. Du er derfor ikke beskyttet mod lys-overfølsomhed indendørs eller i bilen.

 

UV-A stråler findes også i lyset fra et solarium.

 

Man ved ikke, hvor mange mennesker, der oplever øget lys-overfølsomhed. Men det er noget, du skal være opmærksom på, hvis du bruger medicin med den bivirkning.

 

Hvordan kommer lys-overfølsomhed til udtryk på huden?

De stoffer, der dannes i huden efter påvirkning af sollys kan ødelægge sundt væv. Dette betyder at man kan få:

 

  • Udslæt
  • Solskoldning
  • Små væskeholdige blærer på huden.
  • pigmentforandringer

 

I nogle tilfælde kan man bruge lysoverfølsomhed på en gavnlig måde, nemlig ved behandling af hudsygdommen psoriasis, hvor medicinen aktiveres af solstrålerne (PUVA terapi).

 

Hvilken medicin kan give lysoverfølsomhed?

Medicin, der kan give lysoverfølsomhed er:

 

  • en stor del af medicin mod betændelse og infektion (antibiotika)
    • tetracykliner (fx Vibradox, Tetralysal)
    • sulfonamider (fx Lucosil og Sulfametizol)
    • quinoloner (fx Ciprofloxacin)
  • forebyggende medicin mod malaria
    • klorokin (Malarex)
    • meflokin (Lariam)
    • kinin (Kinin DAK)
  • vanddrivende medicin
    • thiazider (Centyl)
  • visse typer medicin mod hjerterytmeforstyrrelser
    • amiodaron (Cordarone, Amiodaron, Cordan)
  • medicin mod psykoser (chlorpromazin, dvs. Largactil)

Endelig kan naturlægemidlet perikon i store doser over længere tid give lys-overfølsomhed.

 

Både tabletter og medicin der påsmøres huden kan give lys-overfølsomhed.

 

Du bør selv tjekke, om din medicin har lys-overfølsomhed som bivirkning ved at kigge i indlægssedlen eller spørge på apoteket, om din medicin kan være skadelig i solen. Ellers kan du spørge på apoteket.

 

Hvordan undgår du lys-overfølsomhed?

Der er nogle ting, du selv kan gøre, for at undgår lys-overfølsomhed af medicin:

 

  • Tjek om din medicin har denne bivirkning
  • Brug solcreme med høj solbeskyttelsesfaktor, og som både har UV-A og UV-B filter
  • Brug hat, solbriller og tøj (lange ærmer og bukser)
  • Ophold dig i skygge, hvis det er muligt

 

 

Læs mere om fornuftig brug af medicin her

 

Institut for Rationel Farmakoterapi 13. juli 2009.


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk