![]() |
|
|
|
Hvad er medicin - og hvad er ikke? Medicin, lægemiddel og præparatVi bruger i dag ordet ”medicin” som en mere mundret betegnelse for et ”lægemiddel” eller et ”præparat”. Historisk set har medicin betydet lægekunst, og altså haft en mere bred betydning, end den, der officielt bruges i dag.
Et lægemiddel defineres som et produkt, der gives til mennesker eller dyr, for at forebygge, lindre, behandle eller helbrede sygdom og smerter – eller for at påvirke funktioner i kroppen.
Myndighedernes krav til medicinLægemidler fremstilles på en medicinalvirksomhed og skal godkendes af Lægemiddelstyrelsen eller det Europæiske Medicinagentur (EMA).
Myndighederne stiller krav om, at al medicin skal testes videnskabeligt, inden den bliver godkendt og sendt i handlen. Det er meget vigtigt for at sikre, at medicinen har en effekt, og at sikkerheden er i orden. Først bliver medicinen testet på dyr for at sikre mod alvorlige bivirkninger. Derefter skal medicinen igennem forsøg med mennesker.
Hvor forhandles medicin?Medicin kan enten købes i håndkøb eller med en recept fra lægen. Håndkøbsmedicin kan du blandt andet købe på apoteket og i nogle supermarkeder og kiosker. Den receptpligtige medicin kan ikke få andre steder end på apoteket, og kun hvis du har fået en recept på medicinen fra din læge.
Visse former for medicin kan også købes over nettet. Læs mere om det her.
Men - mange andre ting i vores hverdag opfattes – og bruges evt. - som medicin. Har du styr på hvad, der er medicin – og hvad, der ikke er? Test din viden her!
Institut for Rationel Farmakoterapi, 22. marts 2010. |
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |