Printvenlig version

Antibiotika til almindelige infektionssygdomme

Her kan du læse om brugen af antibiotika til de mest almindelige infektionssygdomme:

Halsbetændelse

Bihulebetændelse

Mellemørebetændelse

Lungebetændelse

Akut bronkitis

Akut forværring af kronisk bronkitis

Blærebetændelse 

Øjenbetændelse

Halsbetændelse

Halsbetændelse (faryngitis og tonsillitis) skyldes virus eller bakterier. Det er dog kun infektioner, som skyldes bakterier, der skal behandles med antibiotika.

Din læge kan ikke umiddelbart se, hvilken type infektion, det drejer sig om. Lægen bliver derfor nødt til at foretage en simpel prøve - en såkaldt Strep A-test. Behandlingen vil typisk bestå i almindelig penicillin, hvis infektionen skyldes bakterier (hyppigst streptokokker).

Bihulebetændelse

Betændelse i bihulerne (sinuitis) sidder enten i kæbebihulerne eller pandebihulerne. Den giver oftest let feber, meget snot og trykken i hovedet. Den vigtigste behandling er at skaffe afløb ved hjælp af næsedråber. Du bør kun få antibiotisk behandling, hvis du har længerevarende symptomer, stærke smerter over kæbehulen (kæbehulebetændelse) og høj feber.

Behandling med antibiotika kan ikke hindre bihulebetændelse i at komme igen en anden gang.

Mellemørebetændelse

Mellemørebetændelse (akut otitis media) kan skyldes både virus og bakterier. Betændelsen ses mest hos børn under 3 år. Symptomerne er smerter, feber og nedsat hørelse.

De fleste tilfælde kan behandles med smertestillende medicin og næsedråber. Næsedråberne skaffer afløb fra mellemøret til svælget. I sværere tilfælde vil ørelægen punktere din trommehinde for at skaffe afløb til det ydre øre.

Der er lavet mange undersøgelser af den sparsomme effekt, antibiotika har på mellemørebetændelse. De viser blandt andet, at det ikke har større effekt at behandle med antibiotika på sygdommens 1. dag end at vente til sygdommens 3. dag. Det er i tilfælde, hvor symptomerne varer mere end 3 dage. Det er desuden vist, at antibiotika giver samme effekt som smertestillende medicin og næsedråber, hvis symptomerne varer mere end 3 dage. Det gør de imidlertid sjældent.

 Undersøgelserne viser også, at der ingen forskel er på hørelsen hos børn, der har fået antibiotika, og børn der ikke har fået penicillin. Høreundersøgelser flere år senere har heller ikke kunnet vise en virkning af tidlig behandling med antibiotika. 

Behandling med antibiotika kan ikke hindre mellemørebetændelse i at komme igen en anden gang.

Lungebetændelse

Lungebetændelse (pneumoni) er en betændelse i selve lungevævet. Symptomerne er feber, hoste, åndenød og eventuelt sidesting. Lungebetændelse uden feber (tidligere kaldt "kold lungebetændelse") bliver tit brugt som forklaring på lungesymptomer. Det er dog tvivlsomt, om sygdommen egentlig eksisterer. 

Behandlingen af lungebetændelse er som regel penicillin, da lungebetændelse oftest skyldes bakterier af typen pneumokokker. Visse langsomt udviklede lungebetændelser skyldes en anden type bakterier kaldet mykoplasma. Den form for lungebetændelse optræder især hos yngre mennesker og forekommer i småepidemier. Behandlingen består af fx erytromycin, som er et andet antibiotikum. 

Valget af antibiotika skal altid omfatte dækning for infektion med pneumokokker.

Akut bronkitis

Akut bronkitis kommer oftest som følge af forkølelse eller influenza og ses mest hos små børn. Akut bronkitis skyldes i langt de fleste tilfælde en virus og giver hoste og eventuelt slim fra luftvejene. Der er intet, som tyder på, at antibiotika hjælper. Sygdommen går som regel over af sig selv, men du kan evt. lindre den med milde former for astmamedicin, hvis den trækker ud.

Akut forværring af kronisk bronkitis

Kronisk bronkitis skyldes oftest rygning og kaldes også for rygelunger. Sygdommen resulterer i, at lungefunktionen langsomt forværres. Det betyder, at du får åndenød, hoste, og at du hoster slim op. Ind imellem får du ugelange perioder med forværring, som kan være kraftigere hoste og åndenød, evt. ledsaget af en gullig slim. Der kan også være let temperaturforhøjelse.

Størstedelen af tilfældene skyldes virus, og antibiotika har sjældent en virkning. De fleste undersøgelser har heller ikke kunnet vise nogen som helst virkning af penicillin eller andre antibiotika. Ved sværere tilfælde kan lægen eventuelt behandle med astmamedicin.

Blærebetændelse

Blærebetændelse (akut cystitis) ses langt oftest hos kvinder. Betændelsen skyldes for det meste coli-bakterier og giver hyppig og sviende vandladning. Mange tilfælde af blærebetændelse går formentlig over af sig selv, specielt hvis du drikker rigeligt med væske. Alligevel er det rimeligt at give en kort antibiotikakur, fordi blærebetændelse næsten altid skyldes bakterier.

I Danmark kan de fleste tilfælde behandles med en 3-dages kur med et sulfapræparat. Det kan imidlertid blive nødvendigt med et andet antibiotikum, hvis tilfældene kommer hyppigt efter hinanden. Det kræver dog, at din læge først har undersøgt urinen for at se, hvilke bakterier det drejer sig om.

Fornuftig brug af antibiotika

Institut for Rationel Farmakoterapi, 19. november 2008

Til toppen