Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Søvnløshed Sovemedicin og behandling

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Smerter og gigt
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

Sovemedicin og behandling


Sovemedicin kan nedsætte tiden, inden du falder i søvn, og det antal gange du vågner. Sovemedicin gør dog også din søvn mere overfladisk, og virkningen kan efter kort tid opvejes af bivirkninger. Derfor bør sovemedicin primært kun bruges i meget kort tid.


Hvordan virker sovemedicin?

De forskellige slags sovemedicin virker nogenlunde ens. Der kan dog være forskel på, hvor længe de virker, og hvor hurtigt kroppen tilvænner sig en daglig dosis. Sovemedicin er derfor bl.a. opdelt efter, hvor lang tid den virker i kroppen.

 

Der er de korttidsvirkende (indsovningsmedicin), de mellemlangtidsvirkende og de langtidsvirkende sovepiller. Nogle gange virker de korttidsvirkende så kort, at du ikke sover hele natten igennem. De langtidsvirkende kan til gengæld give mere sløvhed og gøre dig forvirret næste dag. Der er dog forskel på, hvordan virkningen er hos den enkelte person. Sammen med lægen kan du finde den rigtige medicin.

 

Noget sovemedicin er markedsført som medicin, der dæmper angst, f.eks. de langtidsvirkende sovepiller (benzodiazepiner). Forskel på disse og den medicin, der er markedsført som egentlig sovemedicin, er dog begrænset.

I længden bør angst dog behandles uden medicin eller medicin af en anden slags, fx af typen SSRI (serotonin-reuptake-hæmmere).

De seneste år er man begyndt at interessere sig meget for hormonet melatonin. Der er lavet en stor undersøgelse af, om melatonin kan bruges til behandling af forskellige former for søvnløshed. Undersøgelsen viste, at melatonin ikke hjælper på søvnløshed, som skyldes:

 

  • sygdomme
  • misbrug
  • natarbejde
  • jet-lag.

 

Andre undersøgelser har dog vist, at melatonin muligvis har en gavnlig effekt mod jet-lag.

Melatonin findes som medicinen Circadin i Danmark. Circadin er på recept og kan bruges af personer over 55 år.

 

Hvilken sovemedicin skal jeg vælge?

Du bør vælge din sovemedicin i samråd med lægen. Den billigste medicin, er ofte den, som virker længst. Men der er også billig medicin, som virker i kort tid. Den bør du foretrække. Der er store prisforskelle mellem de forskellige slags sovemedicin, og du kan ikke få tilskud til nogen af dem. Priserne varierer fra ca. 50 øre til næsten 10 kr. per nat.


Den nyeste medicin på markedet, Circadin, er også den dyreste. Dens virkning er begrænset, men til gengæld er bivirkningerne formodentligt noget færre end ved de øvrige slags sovemedicin.

 

Hvor længe virker sovemedicin?

Sovemedicin bør kun virke i det tidsrum, hvor du ønsker at sove. Noget sovemedicin virker dog så længe, at du er svimmel, sløv og har nedsat motorik dagen efter. Det kan fx medføre, at ældre mennesker falder og får hoftebrud. Andre bivirkninger kan være, at din opmærksomhed, reaktionsevne og hukommelse er nedsat. Det kan også være depression, kvalme og lavt blodtryk. Ældre mennesker skal have så lav en dosis som muligt, fordi de er mere følsomme for påvirkningerne end yngre.

 

Hvor længe skal jeg tage sovemedicin?

Som hovedregel kun i kortere perioder på max. 14 dage. Du bliver afhængig, hvis du bruger sovemedicin over længere tid. Der er ingen forskel på graden af afhængighed mellem ældre og nyere sovemedicin. Melatonin (Circadin) er dog ikke undersøgt mht. langtidsvirking, da det er nyt som medicin på markedet. De første resultater har vist, at det ikke er vanedannende.

 

Kan jeg køre bil næste dag?

Alle sovemidler er mærket med en rød trekant, der betyder trafikfarlighed. Det kan imidlertid variere meget, hvor følsom den enkelte er. Derfor må du selv finde ud af, hvornår medicinen er ude af kroppen. Du skal være specielt opmærksom, når du begynder på at tage medicinen, og hvis din dosis bliver sat op.

 

Hvad sker der, når jeg stopper med at tage sovemedicin?

Du vil få svært ved at sove igen, hvis du ikke har fundet årsagen til søvnbesværet og har gjort noget ved det. Har du  taget medicinen i 14 dage, kan du stoppe uden videre. Har du taget medicinen i længere tid, vil du få symptomer på afhængighed, hvis du pludselig holder op. Symptomerne kan være:

 

  • angst
  • uro
  • stort søvnbesvær
  • evt. kramper.

 

Det er derfor meget vigtigt, at du sætter din dosis ned over flere uger, hvis du har fået en længerevarende behandling. Det skal du altid gøre efter aftale med din læge.


Hvem skal ikke have sovemedicin?

Sovemedicin bliver omsat i din lever. Derfor er du meget følsom over for medicinen, hvis du har er ældre eller har en leversygdom. Det betyder, at selv små doser kan give svære forgiftningssymptomer som langvarig dyb søvn og dårlig vejrtrækning.

Ældre mennesser skal generelt ikke have sovemedicin, da det er naturligt at have et mindre søvnbehov jo ældre man bliver.


Lungepatienter tåler også sovemedicin meget dårligt, og de skal almindeligvis slet ikke bruge den. Det gælder specielt patienter med astma og bronkitis. Sovemedicinen kan påvirke vejrtrækningen, der hos netop lungepatienter er nedsat i forvejen. Du skal så vidt muligt heller ikke anvende sovemedicin, hvis du har eller har haft problemer med misbrug af alkohol eller medicin.

 

Kan jeg bruge naturlægemidler, hvis jeg ikke kan sove?

Der er naturlægemidler, som er godkendt af Lægemiddelstyrelsen til at behandle uro og søvnbesvær med. De indeholder et udtræk af valerianerod, og forhandles under navne som Baldrian, Euvekan, Prosan Nat, Relana, Songha Night, Valerina Forte og Valerina Nat. Selvom det er et ældgammelt naturmiddel, er det ikke fuldt klarlagt, hvilken virkning det har på kroppen. Nyere undersøgelser antyder dog, at valerianerod har en mindre søvnforbedrende virkning - især på indsovningen, hvis det anvendes over længere perioder (1-2 uger). Der er ikke dokumentation for, at en enkelt dosis har effekt.

 

Modsat visse andre sovemidler medfører valerianerod ikke følelsen af "tømmermænd" dagen derpå og giver heller ikke afhængighed. I normale doser anses valerianerod derfor for at være et sikkert middel at bruge. Store doser kan dog give forstyrrelser i hjertefunktionen og hæmme normale reaktioner i centralnervesystemet.

 

Valerianerod fås både som tabletter og dråber (tinktur). Da man endnu ikke er sikker på, hvilket stof i roden, der har en beroligende virkning, er det lidt forskelligt, hvor kraftigt midlerne virker. Dosis er nemlig forskelligt fra produkt til produkt, men som en hovedregel kan man bruge 1-3 gram droge (fx som te) eller 1-3 ml dråber før sovetid. Tabletter tages som angivet på pakken.

 

Læs om nedtrapning af sovemedicin her

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 19. februar 2008


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk