Urolige ben
Hvad er uro i benene?
Restless Legs Syndrome (RLS) – eller på dansk uro i benene - er en sygdom, der giver ubehagelige kriblende, smertefyldte fornemmelser i benene. Symptomerne på sygdommen er et behov for at bevæge benene, fordi bevægelse dulmer generne. Symptomerne er værst, når personen sidder eller ligger stille, samt om aftenen og om natten.
RLS er en livslang sygdom. Symptomerne bliver værre med alderen, og tilstanden påvirker søvnmønstret og livskvaliteten. Cirka fire ud af fem (80 %) har natlige symptomer, som fx tilbagevendende uro i benene og lægkramper. Det er ikke muligt at helbrede RLS, men det er muligt at holde symptomerne nede med forskellig receptpligtig medicin.
Uro i benene går også under navnet "Ekboms sygdom". Ekbom var navnet på den læge, der beskrev fænomenet i 1945. Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange, der lider af sygdommen. Det er dog formodentlig mindst én ud af 20 voksne. Ifølge Restless Legs-Patientforeningen lider ca. 10 % af danskerne af syndromet. Det er dog kun hos ca. 1-1,5 %, at behandling er nødvendig.
Hvad er årsagen til uro i benene?
Personer med uro i benene har en ubalance i nervecellerne. Det vil nærmere bestemt sige i overførslen af signalstoffer mellem de enkelte nerveceller. Det er bl.a. kendt, fordi forskere har fundet ud af, at medicin med det virksomme stof dopamin og lignende stoffer kan lindre symptomerne. Dopamin øger mængden af visse signalstoffer i nervecellerne.
Ingen ved med sikkerhed, hvordan ubalancen i nervecellerne opstår. Vi ved dog, at arvelige faktorer spiller en rolle. Personer med uro i benene har ofte også jernmangel. Derfor har gravide tendens til at få uro i benene hyppigere end andre. Herudover kan følgende sygdomme give uro i benene:
- Nyresygdom
- Sukkersyge
- Nervebetændelse
- Leddegigt (reumatoid artrit)
- Parkinsons syge.
Visse typer af medicin kan desuden medføre uro i benene. Det er:
Uro i benene ses oftere hos kvinder end mænd.
Hvad er behandlingen for uro i benene?
Der findes både behandling med og uden medicin. Mange patienter vil dog have færre gener efter 2-3 måneder uden at have fået medicin. Behandlingen bliver lagt tilrette ud fra de symptomer, den enkelte person har.
Behandling uden medicin er ikke så godt dokumenteret som behandling med medicin. Behandling uden medicin består af:
- Regelmæssig fysisk aktivitet
- Undgå kaffe, nikotin og alkohol
- Undgå eller formindsk forbruget af medicin, der kan forværre sygdommen (antidepressiv medicin, antipsykotika, dopaminblokerende og kvalmestillende medicin eller sløvende antihistaminer)
- Eventuelt jerntilskud (ved jernmangel, evt. som injektion)
- B-vitaminer.
Den medicinske behandling består af:
- Dopaminagonister
- Antiepileptika
- Lavdosis-opioider
- Benzodiazepiner.
1. Dopaminagonister
Denne type medicin er bedst undersøgt. Det er kun Adartrel og Sifrol, der er godkendt af de danske myndigheder til behandling af uro i benene.
Dopaminerg medicin - også kaldet dopaminagonister - bliver normalt brugt til behandling af Parkinsons sygdom. Flere undersøgelser (lodtrækningsforsøg) har vist, at dopaminerg medicin også kan mindske generne ved uro i benene, så patienten får mindre uro i benene. Det gælder medicin med de virksomme stoffer (salgsnavnene står i parentes):
- Ropinirol (Adartrel)
- Pramipexol (fx Mirapexin og Sifrol)
- Pergolid (Permax)
- Bromokriptin (fx Bromergon og Parlodel).
Vi ved ikke så meget om den langsigtede behandling med dopaminagonister. Blandt andet derfor kan det være en god idé at vente et par måneder med at starte en behandling. Det skyldes som sagt, at symptomerne kan gå over af sig selv efter 2-3 måneder.
Ca. én ud af 100 medicinbrugere får bivirkningerne ved behandling med dopaminagonister. Bivirkningerne er:
- Kvalme,
- Opkastning
- Svimmelhed
- Hovedpine
- Træthed
- I høje doser hallucinationer og livlige drømme.
Under behandling med stoffet pergolid er der desuden observeret hjerteklapfibrose hos op imod en tredjedel af patienterne med Parkinson. Ved hjerteklapfibrose fungerer hjerteklapperne ikke optimalt, hvilket kan betyde, at og hjertet pumper dårligt.
Parkinsonmidler med stoffet levodopa virker lige så godt som de øvrige i denne gruppe. Men der er stor risiko for en bivirkning, der hedder forstærkning (augmentation). Forstærkning betyder, at symptomerne bliver værre under behandlingen i stedet for at blive lindret. Det kan op mod 2 ud af 3 medicinbrugere risikere.
2. Antiepileptika
Forsøg har vist, at stoffet gabapentin kan nedsætte generne ved natlig uro i benene. Medicin med gabapentin er desuden virksomt for personer, der har mange smerter.
Bivirkningerne er:
- Søvnighed
- Manglende koordinering af bevægelse (ataksi)
- Svimmelhed
- Træthed
- Hovedpine
- Kvalme og opkastning.
Blandt andre typer antiepileptisk medicin (valproat og karbamazepin) er virkningen ikke så godt dokumenteret. Mindre undersøgelser tyder dog på, at de også kan have en vis effekt.
3. Opioider
Opioider er den samlede betegnelse for smertestillende morfin og morfinlignende præparater. Kun et enkelt opioid –dextropropoxyfen - har i kombination med stoffet levodopa vist sig at mindske generne ved uro i benene.
4. Benzodiazepiner
Benzodiazepiner (triazoloam og klonazepam) og benzodiazepin-lignende medicin (zolpidem) virker ikke ved uro i benene. De kan dog have en vis søvnfremkaldende og beroligende virkning ligesom ved søvnløshed mm. Virkningen holder imidlertid op efter et stykke tid, hvorefter patienten faktisk kan få det endnu værre end før. Læs mere om bivirkningerne ved brug af benzodiazepiner.
Medicinen kinin har længe været brugt mod natlig uro i benene. Der er dog ikke nogen undersøgelser, der viser, at kinin virker. Det samme gælder en ældre type medicin, der hedder barbiturater.
Hvad koster en behandling?
Prisen for 12 ugers behandling med Adartrel er 285 – 1600 kr. afhængig af dosis. Prisen for 12 ugers behandling med Sifrol er 366 - 1500 kr afhængig af dosis (august 2006). Der er tilskud til behandling med Adartrel, Sifrol, Requip og Ropinirol, men ikke til de andre præparater.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 30. august 2006
|
