Printvenlig version

Migræne

Hvad er migræne?

Migræne er et slemt og voldsomt anfald af hovedpine, som varer fra 4 timer op til 3 dage. Smerten dunker ofte i den ene side af hovedet, og mange gange følges smerten af både opkastninger og stærk følsomhed overfor lys og lyde.

Over en halv million danskere lider af migræne. Kvinder har ofte hyppigere anfald end mænd. De værst ramte har flere anfald om måneden, og i de tilfælde påvirker migrænen den generelle livskvalitet på samme måde som andre kroniske sygdomme som fx gigt, diabetes og depression.

Migræne optræder typisk i nogle familier og ikke i andre. Derfor kan migræne formodentlig være arveligt. Men det er endnu ikke videnskabeligt bevist, hvilke gener, der er skyld i, at sygdommen føres videre i familien. Men nære slægtninge til personer med migræne har større risiko for også selv at få migræne.

Også børn kan få migræne. Når det sker, bliver diagnosen ofte overset, og migræne-børn får derfor ofte ikke en ordentlig behandling. Hos børn rammes piger og drenge lige ofte, mens kvinder har flere migræneanfald end mænd efter puberteten.

Der er ofte et arveligt moment i sygdommen, men ellers ved man ikke, hvorfor nogle får migræne.

Hvad udløser et migræneanfald?

Lider du af migræne, kan du risikere selv at udløse et migræneanfald, hvis du udsætter dig for såkaldte "provokerende faktorer". Hvis du lider af migræne, har du sikkert oplevet, at visse ting kan udløse et anfald. Det kan fx være tobaksrøg, alkohol, chokolade, ost, lakrids eller noget helt andet. Det er meget forskelligt fra person til person, hvilke faktorer, der virker provokerende på et migræneanfald (såsom luft/omgivelser, fødevarer, cyklus eller træthed). Nogle kvinder får eksempelvis oftere migræneanfald op til deres menstruation.

Du bør naturligvis forsøge at undgå provokerende faktorer for din migræne, hvis du kender dem, og det i øvrigt er muligt for dig at undgå dem.

Hvilke slags migræne findes der?

Der findes 2 forskellige slags migræne:

1. med aura (klassisk migræne)
2. uden aura (almindelig migræne).

Verdenssundhedorganisationen WHO definerer de 2 typer således:

Migræne med aura (klassisk migræne)

• Du skal have haft 2 anfald.

Du får fysiske forvarsler om, at et anfald er på vej i form af:

• Syns-, føle-, eller tale-forstyrrelser. Man kan være lyssky, og der kan optræde figurer i synsfeltet form af lynstriber i zigzagformation. Disse varsler varer ofte en halv time, hvorefter de forsvinder. Herefter sætter den halvsidige hovedpine ind ofte med ledsagende kvalme og opkastning.
• Tab af kræfter

Smerten i sig selv skal ikke opfylde nogle kriterier.

Migræne uden aura (almindelig migræne)

• Du skal have haft flere end 5 anfald i alt.
• Hovedpinen skal være anfaldsvis og vare mellem 4 og 72 timer (3 døgn).
• 2 af følgende kriterier for smerter skal være opfyldt:
  - Migrænen skal være halvsidig – dvs. kun i den ene side af hovedet.
  - Migrænen skal være dunkende.
  - Fysisk aktivitet gør smerten værre.
  - Migrænen skal være af middel til svær intensitet.

Samtidig med hovepinen skal der være:

• Kvalme/opkast
• Lys- og lydoverfølsomhed.

Hovedpine fremkaldt af medicin

Hvis du dagligt og permanent tager hovedpinemedicin, risikerer du at få såkaldt medicinfremkaldt hovedpine. Denne form for hovedpine kan udløses, hvis det daglige forbrug af hovedpinemedicin brat stoppes. Dette vil ofte give svær hovedpine. Det eneste, der hjælper, er at tage en ny hovedpinepille. Du kan på denne måde risikere at blive fanget i en ond cirkel. Der skal ikke så meget til. Selv et dagligt forbrug på tre-fire helt almindelige, smertestillende håndkøbs-tabletter, som fx Magnyl, Treo, Panodil eller Kodimagnyl, kan være nok.

Også et dagligt forbrug af gængse migrænemidler, der indeholder stoffet ergotamin (Ergokoffin komb.) eller triptaner (Imigran, Naragran, Maxalt, Zomig, Almogran og Relpax) kan udløse hovedpine, der sætter ind, så snart pillerne er holdt op med at virke.

Behandlingen af medicinfremkaldt hovedpine er simpel, men formentlig meget svær for dig, der har ondt. Du skal ganske enkelt stoppe det daglige indtag af smertestillende medicin. Dette vil udløse kraftig hovedpine, kvalme og ubehag. Men efter tre-fire dage bliver generne mindre og mindre, og du vil få det bedre. Det vil ikke længere være nødvendligt at tage hovedpinemedicin dagligt. Du vil senere opleve, at hovedpinen igen kommer anfaldsvist, men nu kan den behandles som almindelige migræneanfald. Det er altså ikke længere nødvendigt at tage medicinen dagligt.

Hvis du kan nikke genkendende til denne type hovedpine, er det vigtigt, at du kontakter din læge for at få hjælp til at komme ud af dit overforbrug af hovedpinemedicin. Det kræver god motivation fra dig - og samtaler med din læge, der vil støtte dig. Ellers kan din læge evt. henvise dig til Hovedpine Centret, eller I kan aftale, at du skal indlægges for at få støtte i den svære periode.

Hvis du kun får medicin med ergotamin eller triptan i forbindelse med et migræneanfald en gang imellem, burde du ikke have risiko for at få hovedpine fremkaldt af medicinen. Men du bør ikke tage migræne-medicinen mere end maksimalt ti gange om måneden.

Læs mere om medicinsk behandling af migræne her.

Hortons hovedpine

Hortons hovedpine er en sjælden, men meget smertefuld lidelse. Kun omkring en promille af befolkningen lider af den, og modsat migræne rammer Hortons hovedpine oftest mænd i alderen 20-50 år.

Hortons hovedpine må ikke forveksles med migræne. Hortons hovedpine er en invaliderende hovedpine, der kommmer uden forvarsler eller symptomer. Ofte optræder hovedpinen i såkaldte klyngeanfald – altså serier af anfald, der viser sig i perioder på 4-12 uger (en klyngeperiode). Der kan godt gå lang tid imellem disse anfald – op til flere år. Til gengæld optræder den svære hovedpine måske 1-3 gange om dagen i en klyngeperiode. Anfaldet kan vare mellem en halv og op til to timer ad gangen. Ofte opstår anfaldet på samme tid af dagen og hos mange et par timer efter sovetid.

I en klyngeperiode er alkohol medvirkende til at udløse et anfald, men mellem perioderne tåles alkohol.

Hortons hovedpine er ikke arvelig.

Hvad sker der under et migræneanfald?

Blodkarrene i hjernens store pulsårer og tindingepulsåren udvider sig målbart (9 %) under et migræneanfald. Udvidelsen sker i den side, hvor der er hovedpine. Det er formentlig det , der gør ondt.

Under et migræneanfald med aura vil blodgennemstrømningen i hjernen falde. Det sker i de områder af hjernebarken, hvor aurasymptomerne begynder. Når hovedpinen er begyndt og aurasymptomerne er forsvundet, vil blodgennemstrømningen atter blive normal. Disse ændringer af blodgennemstrømningen i hjernen sker uafhængigt af hovedpinen.

Ved migræne uden aura er der ingen ændringer at måle på blodgennemstrømningen i hjernen.

Både under migræneanfald med og uden aura er det muligt at måle en øget aktivitet i hjernestammen. Det er dog endnu ikke afklaret, om denne aktivitet egentlig betyder noget for migrænen.

Forskere har desuden målt en øget omsætning af visse signalstoffer i hjernen (fx serotonin) under migræneanfald.

Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

Hvis migrænen ændrer sig pludseligt, kan det være alvorligt, og du bør være opmærksom på, at de velkendte migrænesymptomer kan skyldes en række andre – mere alvorlige sygdomme.

Det er kun dig selv, der kender symptomerne for din migræne. Derfor er det er også kun dig, der kan afgøre, om der er noget, der er anderledes, end det plejer at være. Hvis anfaldene ændrer sig drastisk, er der god grund til at søge læge.

Læs mere om behandling af migræne her.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 12. november 2008 

Til toppen