Printvenlig version

Behandling af slidgigt

Slidgigt er en ledsygdom, der på et tidspunkt rammer de fleste over 65 år. Idag har ca. 220.000 danskere diagnosen slidgigt, men formodentlig lider endnu flere af sygdommen.

Medicin kan ikke kurere slidgigt, men medicin kan lindre smerterne. Desuden kan regelmæssig motion øge leddets bevægelighed og dæmpe smerte. Samtidig hindrer motion overvægt.
 
Behandling med smertestillende medicin, herunder naturlægemidler
Motion og andre ikke-medicinske behandlinger

Behandling med smertestillende medicin

Smertestillende medicin har ingen virkning på selve sygdommen. For mange kommer og går smerterne i perioder. Denne gruppe mennesker kan derfor nøjes med at tage smertestillende medicin, når de har ondt.

Men er der smerter hver dag, kan det til gengæld være nødvendigt at tage medicinen dagligt efter et fast skema. Det skyldes, at medicinen kun virker et stykke tid. Fx virker paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil) kun i ca. 6 timer. Derfor skal du tage 2 tabletter hver. 6 time. Det vil sige, at du skal tage medicinen 4 gange om dagen, for at den virker hele døgnet.

Husk, at du aldrig må tage mere medicin, end der står på indlægssedlen/brugsanvisningen, som følger med medicinen. En større dosis giver nemlig ikke større virkning. Til gengæld kan den give alvorlige bivirkninger eller forgiftning.

Paracetamol

Læger behandler ofte smerter ved slidgigt med svage smertestillende midler, der indeholder stoffet paracetamol. Som regel startes en behandling med paracetamol, for at undersøge, om det er tilstrækkeligt. Medicin med paracetamol har kun få bivirkninger, og er en forholdsvis billig behandling.

NSAID

Hvis ikke paracetamol kan mildne smerterne, kan man forsøge med de såkaldte Non-steroide anti-inflammatoriske stoffer (NSAID). I daglig tale kaldes de ofte gigtpiller. Det er medicin, der fx indeholder stofferne ibuprofen, diklofenak eller naproxen. Stofferne giver dog flere bivirkninger end medicin med paracetamol. Hyppige bivirkninger er:

• Halsbrand ´
• Sure opstød
• Mavesår (i nogle tilfælde).

I efteråret 2008 viste en dansk undersøgelse desuden en øget risiko for blodprop i hjertet ved brug af disse traditionelle gigtmidler.
 
OBS ved ældre og patienter med tidligere mavesår
Især hos ældre er der stor risiko for, at NSAID giver blødende mavesår, som kan være meget smertefuldt og i visse tilfælde livsfarligt. Derfor er læger forsigtige med at anvende gigtpiller til ældre og til patienter, som tidligere har haft mavesår.
 
Prisen for en dagsdosis kan svinge mellem de forskellige NSAID, så det kan være værd at undersøge. Der er tilskud til medicinen ved varig lidelse som slidgigt. Herudover kan medicinen købes i håndkøb.

Gigtpiller af Cox 2-typen

Indtil for nogle år siden troede man, at de såkaldte Cox 2-hæmmere, som fx celecoxib (Celebra),og etoricoxib (Arcoxia) gav mindre risiko for mavesår end andre gigtpiller. Men nye undersøgelser har vist, at det ikke er tilfældet. Til gengæld er medicinen meget dyrere end traditionelle gigtmidler – op til 6 gange prisen for fx NSAID-medicinen ibuprofen. Desuden er der set en øget forekomst af hjerte-kar-bivirkninger, fx blodprop, ved brug af Cox 2-hæmmere. Mange cox-2 hæmmere er derfor ikke længere på markedet, og de øvrige skal kun bruges i særlige tilfælde og i så lille dosis som muligt.

Glukosamin i håndkøb

Glukosamin er et håndkøbslægemiddel mod symptomer på let eller moderat slidgigt. Forsøg med stoffet viser, at nogle - men ikke alle - former for glukosamin har en bedre smertestillende effekt end placebo (medicin uden aktivt stof). Samtidig viser forsøg, at glukosamin har færre bivirkninger. Til gengæld virker det først ca. 4 uger efter, at behandlingen er begyndt, og kan derfor ikke anvendes til akutte smerter. Glukosamin er i håndkøb, og der gives ikke tilskud.

Læs mere om Glukosamin mod slidgigt og få information omkring tilskud til glukosamin i artiklen Slut med tilskud til glukosamin.

Andre typer smertestillende medicin

En anden type smertelindrende medicin er den type, der indeholder morfinlignende stoffer. Medicinen bliver oftest brugt kortvarigt til personer, der har mange smerter før eller efter en operation, eller til personer, der ikke kan eller vil opereres.
 
Ved slidgigt kan steroid også være en mulighed. Medicinen bliver sprøjtet ind i leddene som væske, hvis der er en væskeansamling i et led – også kaldet "våd" slidgigt. Typisk drejer det sig om knæleddet. Steroid kan fx være Celeston, Diprospan, Depo-Medrol eller Kenalog.
 
Hyaluronsyre er et sukkerstof, der i forvejen findes i ledvæsken. Undersøgelser, hvor hyaluronsyre sprøjtes ind i gigtplagede led, typisk 5 gange med en uges mellemrum, har ikke vist sikker dokumentation for, at det virker bedre end saltvand. Nogle undersøgelser tyder dog på, at midlet kan hjælpe på smerter, og måske også fortsætte med at virke efter de 5 ugers behandling. Behandlingen bliver dog kun brugt meget lidt i Danmark.

Naturlægemidler

Fordi behandlingen af slidgigt er så vanskelig, er der mange, der prøver sig frem med naturmidler og kosttilskud som ingefær, fiskeolie, hyben og lignende. Fælles for mange af dem er, at de ikke er undersøgt systematisk for behandling af sygdom, og der derfor ikke er garanti for effekten. Til gengæld er bivirkningerne ofte også milde, om end flere naturlægemidler dog kan have uheldig effekter i kombination med anden medicin (interaktioner(. Læs mere om dette her: (link til vores side om dette)

Som ved andre sygdomme kan det være svært for slidgigtpatienter selv at vurdere, om behandlingen virker på dem. Symptomerne kan nemlig variere, så det i perioder gør godt og i andre perioder er mere smertefuldt.

Tal evt. med din læge eller på apoteket om det kan være relevant for dig at bruge naturlægemidler mod slidgigt.

Motion og andre ikke-medicinske behandlinger

Motion kan dæmpe smerte

Undersøgelser har vist, at motion både kan medvirke til at øge leddets funktion og dæmpe smerten. Du kan derfor selv gøre noget ved din slidgigt ved at sørge for at få regelmæssig motion. Du må dog ikke overbelaste leddet. Det kan nemlig skade mere, end det gavner. Gode motionsformer er:

• Cykling
• Svømning 
• Anden træning i vand. 

Andre ikke-medicinske behandlinger

Foruden motion er der andre ikke-medicinske behandlinger af slidgigt. Overvægtige vil få meget ud af at tabe sig, fordi det mindsker belastningen på leddene. Hjælpemidler som stok, rollator og i værste fald kørestol, samt en hel del forskelligt køkkengrej kan gøre hverdagen lettere for personer med slidgigt.
 
Operation
I nogle tilfælde er operation i led og hofter også en god behandling mod slidgigt. Operation er en god idé, hvis du foruden smerter ved bevægelse også har smerter, når du hviler dig om natten. I sådanne tilfælde bliver ca. 90 % af de opererede med en ny hofte smertefri eller næsten smertefri.
 
Problemet med kirurgi på længere sigt er, at der efter en årrække opstår problemer med løshed. Det betyder, at proteserne må skiftes ud. Typisk vil det gå bedre med den første end den anden protese.
 

Medicinmedfornuft anbefaler

Behandlingen af slidgigt er en sag mellem dig og din læge, da meget af medicinen er på recept. Generelt anbefales medicin med paracetamol mod smerter, da bivirkningerne er færre end for medicin med ibuprofen. Pamol og Pinex er billigst og ikke ringere end Panodil.
 
De traditionelle gigtmidler som fx ibuprofen og diklofenak – som er såkaldte NSAID - kan muligvis give en lidt bedre smertelindring. Men så er der samtidig en væsentlig øget risiko for mavesår/blødning og også en lille risiko for blodpropper i hjertet ved længere tids brug.

Skal man vælge NSAID til længerevarende behandling bør det ske sammen med medicin, som forebygger mavesår. Og lægen bør vurdere patientens risiko for hjerte-kar-sygdom. Medicinen bør derpå bruges i lavest dosis som muligt og i kortest mulige tid.
 
Vi fraråder fortsat at bruge medicin af Cox-2-hæmmer typen (fx Celebra eller Arcoxia).
 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 24. februar 2011.

Tilskudet for glukosamin bortfaldt d. 28 november 2011, og artiklen er derfor opdateret november 2011.

Til toppen