Printvenlig version

Rygestop

Jeg har det godt med at ryge! Hvorfor skal jeg så holde op?

Godt 12.000 personer i Danmark dør hvert år på grund af rygning. Rygning er den vigtigste enkeltårsag til sygdom og for tidlig død i Danmark. Sygdomme som lungekræft, kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL), hjerte-kar sygdomme, hud-problemer, sexuelle problemer og mange andre. Desuden påvirker røgen mennesker omkring dig, fx. børn og kolleger, der bl.a. får øget risiko for at få astma, og for selv at blive rygere. Endelig er det dyrt at ryge og kan være dyrt at forsikre sig som ryger.

Ny forskning har vist, at rygere, som er stoppet, har 70 procent højere risiko end ikke-rygere for at udvikle type-2 diabetes i løbet af de første 6 år efter, de er stoppet.
Årsagen er de ekstra kilo, som ofte kommer snigende efter rygestop.
Risikoen for at udvikle type-2 diabetes er størst i de første tre år efter rygestoppet, men 12 år efter er risikoen den samme som hos ikke-rygere. Det er derfor vigtigt, at rygere der stopper, ændrer kostvaner og livsstil for at forebygge diabetes.

I øvrigt har de, som fortsætter med at ryge, også større risiko for at få type-2 diabetes end ikke-rygere. Så der er ingen grund til at blive ved med rygningen.

Rygestop giver hurtigt gode resultater

Det er aldrig for sent at holde op med at ryge. Selv hvis man er blevet syg af det, kan prognosen forbedres ved at holde op.

Når du holder op med at ryge, vil der ske følgende:

• 20 min. efter: Dit blodtryk og din puls bliver normal, og blodcirkulationen øges.
• 8 timer efter: Indholdet af kulilte i blodet er halveret, og din kondition er forbedret.
• 24 timer efter: Din risiko for at få en blodprop i hjertet bliver mindre.
• 48 timer efter: Kulilten i blodet er væk. Din lugte- og smagssans begynder at blive normal.
• 4 uger efter: Din hoste forsvinder, og du har ikke åndenød mere. Dine lunger er bedre til at bekæmpe infektioner.
• 1 år efter: Din risiko for at få hjertesygdomme er halveret.
• 5 år efter: Din risiko for at få hjerte-kar-sygdomme er næsten den samme som for mennesker, der aldrig har røget.
• 10 år efter: Din risiko for at få lungekræft er faldet med 50%.
• 15 år efter: Din risiko for at få lungekræft er næsten den samme som for mennesker, der aldrig har røget.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse.

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil holde op?

Du kan begynde med at sætte antallet af cigaretter ned. Derudover kan du forsøge at lade være med at ryge på arbejde eller kun at tage at par cigaretter med dig. Der findes også talrige hjælpemidler og metoder til rygestop. Fx nikotintyggegummi, rygeafvænningskurser og mere alternative metoder som fx akupunktur.

Din egen motivation er dog afgørende for, at et rygestop skal lykkedes.

I alt 500.000 danskere forsøger hvert år at holde op. 100.000 har held med det.

Jeg synes, det er svært at holde op alene!

Det kan måske være en hjælp at have kontakt med andre, der forsøger at holde op. Prøv derfor at få ægtefælle, kæreste, forældre, kolleger, venner eller andre med og gør det til en fælles beslutning. Du kan også få gratis råd og vejledning hos STOP-linien på tlf. nr. 80 31 31 31, Kræftens Bekæmpelse eller hos Center for Forebyggelse.

Kan det betale sig, at jeg bruger penge på medicin?

Ja – medicin til hjælp ved rygeophør kan være en god støtte hvis den bruges rigtigt. Der er 14-24 %, som stadigvæk er røgfri efter 1 år, hvis de bruger medicin til at holde op med at ryge.

Du kan også prøve at stoppe uden medicin. Herved undgår du bivirkninger, og sparer en masse penge. Medicin til rygeafvænning er nemlig lige så dyrt som cigaretter. Ifølge STOP-linien er én ud af fem rygere, der taler med STOP-liniens rådgivere, stadig røgfrie et år efter samtalen. Det kunne måske være værd et forsøg?
 

Læs om medicin ved rygeafvænning her.
 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 6. januar 2010.

Til toppen