Printvenlig version

Behandling af alkoholproblemer

Det gennemsnitlige alkoholforbrug hos voksne danskere har i en årrække ligget på cirka 12 liter ren alkohol per år svarende til godt to genstande dagligt. Ca. en halv million drikker mere alkohol end det, Sundhedsstyrelsens anbefaler, og af disse er cirka 160.000 direkte afhængige.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder højst drikker 14 genstande om ugen og mænd højst 21 genstande om ugen.

Hvornår er der tale om et alkoholproblem?

Når alkoholforbruget bliver til en afhængighed, kan det kaldes et alkoholproblem. De typiske symptomer på alkoholafhængighed ses herunder. For at kunne tale om alkoholafhængighed bør 3 af de 6 symptomer være opfyldt.

1. Stærk trang til alkohol
2. Manglende kontrol med alkoholforbruget
3. Fysiske abstinenser (fx rysten på hænderne)
4. Toleranceudvikling (dvs. man skal drikke mere, før man mærker effekten af alkohol)
5. Forsømmelse af omgivelser, herunder familie
6. Alkohol-indtag på trods af bedre viden

Hvordan opstår afhængighed af alkohol?

Alkohol påvirker en række kemiske signal-systemer i hjernen. Ved langtidspåvirkning af alkohol samt afhængighed påvirkes systemerne mere end ved et almindeligt alkoholforbrug. Det betyder, at der opstår tolerance, afhængighed og abstinenser. 

For eksempel vil en kortvarig alkoholpåvirkning øge virkningen af det stimulerende signalstof dopamin, og dermed give en euforisk og stimulerende oplevelse. Dopamin har en lignende effekt ved fødeindtagelse, sex og euforiserende stoffer. Et langvarigt forbrug af alkohol nedsætter omvendt virkningen af dopamin og vil kunne fremkalde angst, nedtrykthed og depression.

Alkohol har en lignende effekt på andre signal-stoffer og -veje i hjernen.

Hvordan behandles alkohol-afhængighed?

Abstinensbehandling og alkoholafhængighed kan behandles med flere forskellige typer medicin. Med undtagelse af medicin med stoffet disulfiram (Antabus) virker præparaterne primært via signalveje i hjernen. Det er en opgave for den behandlende læge at foreslå, hvilken medicin, der er mest hensigtsmæssig. 

Disulfiram (Antabus)

Det virksomme stof i Antabus er disulfiram. Stoffet hæmmer enzymet aldehyd-dehydrogenase (ALDH), og bevirker dermed ophobning af stoffet acetaldehyd i kroppen. Det giver anledning til forgiftningssymptomer som ansigtsrødme, hjertebanken, hovedpine, opkast og besvimelse.

Effekten af antabusbehandlingen er baseret på patientens frygt for forgiftings-symptomer, og behandlingen er derfor i sig selv ikke ”helbredende”. En succesfuld behandling med antabus kræver derfor stort engagement fra patienten samt medvirken og støtte fra behandleren.

Bivirkningerne er hyppigst:

• Træthed/søvnighed
• Mavegener
• Dårlig ånde
• Svimmelhed

Der gives tilskud til behandling med Antabus.

Acamprosat (Campral)

Stoffet acamprosat (Campral) modvirker alkoholtrang ved at stimulerer de neurotransmitter-systemerne, som påvirkes under et langvarigt forbrug af alkohol. Behandlingen, der gives som en tablet 3 gange dagligt, påbegyndes 1-4 uger efter sidste alkoholindtag og bør følges i 6-12 måneder.

Det tyder på, at stoffet acamprosat er særligt effektivt hos patienter med stærk trang til alkohol (craving) og angst.

Der forekommer kun få bivirkninger i form af mavegener.

Der gives ikke automatisk tilskud til behandling med camprosat, men i særlige tilfælde kan der søges om individuelt tilskud via lægen.

Naltrexon (Revia)

Stoffet naltrexon (Revia) virker ved at mindske den velvære, som alkoholindtagelse giver. Naltrexon har en veldokumenteret effekt, og synes især effektivt hos patienter med arvelige anlæg for alkoholafhængighed.

Naltrexon virker også ved afhængighed, der starter tidlig i livet. Naltraxon tages som tablet en gang daglig, og bør ikke tages med medicin, der indeholder smertestillende stoffer af gruppen opioider (fx ).

Patienter med nedsat leverfunktion bør ikke behandles med naltraxon.

Bivirkninger opstår hos ca. 10-15 % af patienterne og er hyppigst:

• Kvalme
• Hovedpine
• Svimmelhed

Der gives ikke automatisk tilskud til behandling med naltrexon, men i særlige tilfælde kan der søges om individuelt tilskud via lægen.

Antidepressiv medicin

Selektive Serotonin Reuptake Inhibitorer, SSRI, er en gruppe medicin, som bruges mod depression. Stofferne virker ved at øge neurotransmitteren serotonin.

Selve alkoholafhængigheden behandles ikke med SSRI, men midlerne kan bruges, hvis der samtidig forekommer depression og angst.

De hyppigste bivirkninger kan være:

• Mundtørhed
• Kvalme
• Forstoppelse eller diarré
• Øget svedtendens
• Søvnforstyrrelser
• Nervøsitet
• Sexuelle problemer

Kombination af flere typer medicin

I visse tilfælde er det nødvendigt at kombinere flere typer medicin samtidigt for at få den mest optimale alkohol-afvænning. Det er dog langt fra alle stoffer, der problemfrit kan bruges samtidigt, eller som giver en bedre effekt i kombination. Dette er derfor en opgave for den behandlende læge at vurdere.

Behandling af abstinenser

Nogle af de ubehagelige situationer, der følger med aftrapning af alkohol, fx abstinenser og i visse tilfælde kramper, kan behandles med forskellig anden medicin. Medicinen bør kun bruges ved symptomer, fx under indlæggelse, og ikke fast, da det ellers kan medføre en ny afhængighed af selve medicinen.

Til toppen