Printvenlig version

Motion på recept

Livsstilssygdomme som hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og overvægt kan forebygges med motion. Samtidig har motion færre bivirkninger end medicin, og 30-45 min. motion om ugen er nok til at gøre en forskel. Motion på recept er nu en mulighed i flere amter. Tilbuddet gælder personer, der har risiko for at udvikle sygdomme, der skyldes overvægt.

Læger kan nu tage alternative metoder i brug for at komme den stigende overvægt i befolkningen til livs. En overvægt, som har konsekvenser for helbredet. Lægerne giver nu patienter recepter på motion. Således er en oldgammelt medicin blevet moderne igen.

Ideen med "motion på recept" stammer fra Sverige, men lande som England og New Zealand har også brugt ideerne. I Danmark har flere amter taget emnet op og er i gang med at stable tilbud på benene. Ribe, Vejle, Ringkjøbing og Frederiksborg Amt har kørt nogle forsøg med motion på recept de seneste par år. I Københavns Kommune har alle praktiserende læger i dag mulighed for at begynde at udskrive en recept på "medicinen" motion.

Fidusen ved ordningen "motion på recept" er, at personer, der har særlig høj risiko for at få en sygdom, der skyldes overvægt, fedme og højt kolesterol, nu kan blive henvist fra egen læge til fysisk aktivitet på recept. Dermed imødekommes manges ønske om at få lægens støtte i anstrengelserne for at tabe sig, lægge kosten om og opbygge muskler i stedet for fedt-depoter. Samtidig kan man få tilskud fra sygesikringen til forebyggende og sygdomsbehandlende fysisk aktivitet. Kravet er, at aktiviteterne foregår under ledelse af en sundhedsfagligt uddannet person, som fx en fysioterapeut.

Hvilke sygdomme kan bedst forebygges med motion?

Det er især forebyggelsen af overvægt og fedme, der er i centrum for behandlingen med motion. Det skyldes, at de er årsag til, at mange mennesker i fremtiden vil udvikle hjerte-kar-sygdomme, sukkersyge og forhøjet blodtryk. De sygdomme, hvor symptomerne kan forbedres med motion er oftest livsstilssygdomme, hvorimod motion ikke hjælper så godt ved arvelige sygdomme.

Motions virkning ved type 2-diabetes, eller gammelmands-sukkersyge, er meget godt dokumenteret. Netop kost og motion – og medicin - er de tre vigtigste faktorer i behandlingen af denne sygdom. Samtidig er der god viden om virkningen af kostomlægning og motion ved det, man kalder nedsat glukose-tolerance (insulin-resistens), som er stadiet før type-2 diabetes. Her kan motion, sammen med kostomlægning, og eventuelt medicin, direkte medvirke til, at man ikke udvikler type-2 diabetes senere.

Motion er også meget velegnet i behandlingen af forhøjet blodtryk (hypertension). Motion kan medføre et blodtryksfald, som rent faktisk kan måles. Ofte vil det dog være nødvendigt at bruge medicin samtidig, og hvis blodtrykket er meget forhøjet, bør man ikke gå systematisk til værks med motionen, før medicin har bragt trykket ned. Omvendt er det rimeligt at prøve at få det ned med motion, kostomlægning og evt. rygeophør alene de første 3-6 måneder, hvis blodtrykket kun er forøget ganske lidt.

Effekten af motion er også meget godt undersøgt og dokumenteret ved hjertesvigt – hvor der er symptomer som nedsat hjertefunktion i hvile eller væskeophobninger i vævene, vejrtrækningsbesvær og træthed.

Ved åreforkalkning i hjertet (iskæmisk hjertesygdom), som ofte kan give symptomer på fx hjertekramper, har behandling med motion også en plads. Motion har vist sig at øge antallet af personer, der overlever på længere sigt med denne diagnose.

Ligeledes er effekten af motion meget godt undersøgt og dokumenteret ved forhøjet kolesterol i blodet (dyslipedæmi).

Er der andre sygdomme, hvor motion gavner?

Undersøgelser af motions effekt på lungesygdommene astma og kronisk bronkitis – også kaldet rygerlunger og KOL – har vist, at motionen til en vis grad kan styrke kroppen rent fysisk. Især for kronisk bronkitis er der en veldokumenteret effekt for, at man bliver mindre træt og får bedre livskvalitet. Derimod er det tvivlsomt, om motion kan mildne vejrtrækningsbesværet (dyspnø) for den enkelte. Motionen har ikke effekt på lungefunktionen og på hvæse-symptomerne ved astma.

Flere undersøgelser giver anledning til at tro, at motion også kan forebygge tristhed og depression. Resultaterne tyder på, at motion generelt kan øge vores velbefindende ved at påvirke visse signalstoffer i hjernen. Anbefalingen er dog stadig at kombinere behandlingen af depression med medicin.

Ved visse gigtsygdomme, som fx den mest hyppige gigtsygdom slidgigt, kan motion øge leddets funktion og derved mindske smerterne. Det må dog ikke blive for meget, så leddet overbelastes, da det så kan skade mere, end det gavner.

Herudover kan motion have effekt på sygdommene claudicatio intermittens (vindueskigger-syndromet), knogleskørhed (osteroporose), fibromyalgi og kræft (cancer). Motion kan også til en vis grad have effekt på symptomlindring ved slagtilfælde (apoplexi), cystisk fibrose, leddegigt (reumatoid artrit), kronisk træthedssyndrom, kronisk uræmi (nyresvigt), HIV-infektion, Parkinsons sygdom, rygsmerter og dissemineret sklerose. Det er langt fra alle de omtalte sygdomme, der kan udløse en recept på motion. Indtil videre er det op til de enkelte amter at beslutte, hvilke personer, lægerne skal have mulighed for at tilbyde en tilskudsberettiget ordning med motion på recept.

Hvilken motion skal man lave?

Det er ikke alle former for motion, der virker på alle de nævnte sygdomme. Sundhedsstyrelsen har udgivet en manual, der nøje beskriver hvilken form for fysisk aktivitet, der anbefales ved de enkelte sygdomme. For eksempel er gode motionsformer ved slidgigt cykling, svømning samt anden træning i vand, hvor man ikke belaster leddene direkte. Gode motionsformer ved forhøjet blodtryk er gang, jogging, gymnastik, dans og svømning – helst i moderate mængder.

Hvordan virker motion?

I modsætning til mange nye lægemidler, der virker meget målrettet i kroppen, påvirker motion kroppen på flere forskellige måder:

• direkte på karrene i kredsløbet, så de ikke bliver stive og seje
• på reguleringen af sukker- og fedtstofskiftet i kroppen. Det øger bl.a. fedtforbrændingen og virkningen af kroppens eget insulin
• evt. på en øget virkning af signalstoffer i hjernen, der virker mod tristhed og depression.

Meget forebyggende medicin virker på en måde, der ligner motions – fx medicin mod for højt blodtryk eller sukkersyge. Forskellen er, at motion ofte ikke har så mange bivirkninger, som medicin, hvis den bliver praktiseret på en fornuftig måde. Fx skal et veltilrettelagt motionsprogram sikre, at der ikke sker skader på led eller muskler.

Hvordan fungerer ordningen?

Den pågældende person kan få en recept på fx 30-45 min. motion 3 gange om ugen. Den kan i nogle tilfælde erstatte en recept på slanketabletter, tabletter til sukkersyge, blodtryksmedicin eller andet.

Når du får en recept, er det normalt apoteket, som stempler bag på recepten, hvor mange gange du har fået udleveret din medicin. På motionsrecepten kan det være en idrætsleder. Idrætslederen stempler recepten, når patienten har udført den motion, lægen har ordineret.

Hvorfor er det en god idé at give motion på recept?

Læger fornemmer ofte, at patienterne forventer at få en recept i hånden, når de forlader konsultationen. Recepten er nemlig et konkret bevis på, at lægen gør noget ved deres sygdom. I mange tilfælde er den bedste behandling dog at dyrke mere motion og ændre sin kost. Det gælder patienter med fx hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Hvem sætter dig i gang?

Det vil ofte være fysioterapeuter, men også flere fitnesscentre herhjemme har indledt et efteruddannelsesprogram af deres instruktører, for at kunne samarbejde med lægerne om Motion på recept. Under alle omstændigheder er lægen en aktiv medspiller, der indleder og følger behandlingen med motion.

De forskellige amter i landet har forskellige tilbud og i nogle amter tilbydes ordningen før andre. Indtil videre er der mulighed for at deltage i forsøgsordninger om Motion på recept i Frederiksborg, Ribe, Ringkjøbing og Vejle Amt og i marts også Københavns Kommune.

Hvis du vil vide mere om Motion på recept

• På www.sundhed.dk kan du læse om erfaringerne fra de amter, hvor Motion på Recept allerede er en mulighed (bl.a. Ribe, Frederiksborg, Vejle og Ringkjøbing).
• Hvis du bor i Københavns Kommune, kan du læse om tilbuddet på hjemmesiden "Folkesundhed i Københavns Kommune" på adressen: http://www.sund-i-kbh.kk.dk/

Institut for Rationel Farmakoterapi, 13. november 2003

Til toppen