Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Mænd og medicin Rejsningsbesvær – erektil dysfunktion

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Smerter og gigt
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

Rejsningsbesvær – erektil dysfunktion


Hvad er rejsningsbesvær (erektil dysfunktion)?

Erektil dysfunktion, som i daglig tale kaldes ”rejsningsbesvær”, er vedvarende eller gentagen manglende evne til at opnå og/eller opretholde rejsning i en grad, så et sammenleje kan gennemføres. Rejsningsbesvær kan have stor indflydelse på livskvaliteten for mange mænd og deres partnere.

 

Rejsningsbesvær er det mest almindelige seksuelle problem for mænd. Ca. hver femte mand i 40-49 års alderen menes at have rejsningsbesvær, mens ældre mænd oplever det i noget højere grad.

 

Betegnelsen ”impotens” bør ikke bruges om rejsningsbesvær, da det ikke beskriver et specifikt symptom eller en specifik sygdom.

 

Hvad skyldes rejsinngsbesvær?

Rejsninsbesvær kan både skyldes psykiske eller mere kropslige (organiske) faktorer. Organiske faktorer forekommer ofte og kan skyldes mange forskellige ting. Overvægt og alder er i sig selv en risiko ligesom prostatasygdom, hjerte-kar sygdomme, diabetes og øget fedt i blodet (dyslipidæmi). Operationer, f.eks. omkring bækkenet, kan også medføre rejsningsbesvær. Nogle typer medicin kan give rejsningsbesvær som bivirkning, f.eks. blodtrykssænkende medicin og psykofarmaka. Rygning menes at fordoble risikoen for at få rejsningsbesvær.

 

De psykiske årsager til rejsningsbesvær kan være depression, præstationsangst, utroskab og parforholdsproblemer.

 

Problemet kan også skyldes en kombination af både kropslige og psykiske symptomer.

 

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen stiller diagnosen bl.a. på baggrund af patientens beskrivelse af problemet. Partnerens udtalelser kan også være med til at understøtte en diagnose. Kommunikationen mellem læge og patient samt kulturelle faktorer spiller derfor en stor rolle for definition, diagnosticering og behandling af lidelsen.

 

Selv om flere seksuelle problemer kan forekomme samtidigt, er det vigtigt, at rejsningsbesvær ikke forveksles med problemer som for tidlig sædafgang (præmatur ejakulation), forsinket orgasme, udeblivelse af orgasme eller manglende sexlyst.

 

Hvordan behandles erektil dysfunktion?

Der findes både medicinsk behandling og ikke-medicinsk behandling.

 

Medicinsk behandling

Der findes ingen medicinsk behandling, der kan kurere symptomerne varigt. Det medicin, der er på markedet, virker ”reversibelt”, hvilket betyder at problemerne med rejsningsbesvær vender tilbage, når virkningen aftager. Medicinen har dog kun få bivirkninger.  

 

PDE-5-hæmmere

Det mest almindelige førstevalg af medicin er receptpligtig medicin af typen PDE-5-hæmmer (fosfodiesterase-5-hæmmere).

 

Der findes tre forskellige stoffer i denne gruppe medicin på markedet: sildenafil (Viagra), tadalafil (Cialis) og vardenafil (Levitra). Denne medicin skaber ikke i sig selv erektion, men kun ved samtidig seksuel stimulation af penis. PDE-5-hæmmere virker derfor ikke på patienter, som ikke er i stand til at opnå en begyndende erektion.

 

Virkningen af Cialis kan vare op mod 24-26 timer, mens virkningen af Viagra og Levitra er omkring 4-5 timer. Det betyder, at der er forskel på, hvornår tabletten kan tages.

 

De mest almindelige bivirkninger ved denne slags medicin er:

 

  • Hovedpine
  • Ansigtsrødmen
  • Dårlig fordøjelse

 

Ca. hver 2.-3. mand får normal erektion ved brug af denne slags medicin.

 

De tre indholdsstoffer er uheldige at bruge sammen med andre slags medicin såsom nitrit/nitrat-præparater og alfa-blokkerende stoffer. Tjek det på www.medicinkombination.dk, hvis du bruger anden medicin.

 

Injektionsbehandling

Hvis behandling med PDE-5-hæmmere ikke virker tilfredsstillende findes der alprostadil (Caverject Dual og MUSE), der også er på recept. Injektionsbehandlingen injiceres i et af penis’s svulmelegemer direkte fra siden af penisskaftet.

 

Injektionsbehandling med alprostadil kan give smerte i penis under hele erektionen hos ca. hver 5. mand. En anden bivirkning kan være irritation på injektionsstedet. Injektionsbehandlingen kan gives af patienten selv eller partneren.

 

Alprostadil kan også fås som stift til at indføre i urinrøret (uretralstift), hvis patienten afviser at stikke sig selv. 5 - 25 % får svien i urinrøret ved anvendelse af stiften. Succesraten for behandling med alprostadil er 30 – 50 %.

 

Yohimbin

Yohimbin (Virigen) er medicin på tabletform, der kan købes i håndkøb på apoteket. Medicinen tages 1 til 3 gange dagligt i op til 8 uger. Dokumentationen for en virkning er ringe, og det kan tage flere uger før en eventuel virkning af medicinen mærkes. De mest almindelige bivirkninger ved yohimbin er forhøjet blodtryk, svimmelhed, nervøsitet og hurtig puls.

 

Yohimbin interagerer også med andre typer medicin. Tjek det på www.medicinkombination.dk, hvis du bruger anden medicin.

 

Ikke-medicinsk behandling

Der findes også ikke-medicinsk behandling af rejsningsproblemer. Dette kan f.eks. være samtaleterapi, vakuum-pumpe, penisprotese eller genoprettelse af blodforsyningen (revaskularinsering).

 

Du kan læse vores medicin-anmeldelser her:

 

Cialis: http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/anmeldelser_af_medicin/cialis.htm

Levitra:http://www.medicinmedfornuft.dk/dk/anmeldelser_af_medicin/levitra.htm


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk