Printvenlig version

Prævention med hormoner

Den mest effektive form for beskyttelse mod graviditet er hormoner – hormonel kontraception. Der er nærmere betegnet kønshormoner – østrogen og gestagen – der griber ind i vores forplantningsmekanismer og derved hæmmer kvinders evne til at blive gravide. Cirka hver 3. kvinde i Danmark bruger en form for prævention, der indeholder hormoner. En dansk kvinde har i gennemsnit brug for hormonal kontraception i 33 år.

Tidligere var p-piller den eneste valgmulighed. Men i dag findes der mange andre forskellige slags medicin med kønshormoner. P-plaster og p-ring indeholder ligesom p-pillerne både østrogen og genstagen. Men der er også midler, der kun indeholder gestagen. Det gælder mini-piller, gestagen-stav, spiral og injektionsdepot. Endelig er der fortrydelsespiller.

Hvad er hormonel kontraception?

Det er medicin, der virker ved at forebygge uønsket graviditet. I Danmark findes der 3 forskellige typer:

1. Midler med et konstant indhold af både østrogen og gestagen:

• P-piller
• P-plaster
• P-ring.

2. Midler med østrogen og gestagen, hvor indholdet af hormon varierer gennem cyklus (flerfase-præparater).

• Findes kun som p-piller.

3. Midler der kun indeholder gestagen:

• Minipiller (traditionelle og moderne)
• Stav, der skal lægges ind under huden (Implanon)
• Spiral
• Fortrydelsespiller.

Hvordan virker hormonel kontraception?

I p-piller, p-ring, p-plaster, moderne mini-piller, gestagen-stav, -spiral og -injektionsdepot er gestagen-indholdet højt nok til at forhindre, at der løsnes et æg til befrugtning. Gestagenet i hormonel kontraception virker desuden ved at:

• gøre slimen i livmoderhalskanalen uigennemtrængelig for sædceller
• gøre slimhinden i livmoderen uimodtagelig for et befrugtet æg.

De traditionelle mini-piller indeholder så lille en dosis gestagen, at medicinen kun har de 2 sidstnævnte virkninger.

Østrogenet virker ved at stabilisere slimhinden i livmoderen. På den måde opretholder det en regelmæssig cyklus hos kvinden.

Hvad er de helbredsmæssige fordele?

Foruden at modvirke graviditet kan p-piller med østrogen og gestagen bruges til at behandle en række andre sygdomme. Det er bl.a.:

• Akne
• Kraftige smertefulde menstruationer
• Migræne (uden aura)
• Øget behåring (hirsutisme)
• Præmenstruelt syndrom.

Der er også færre kvinder, som får underlivsbetændelse, når de bruger p-piller.

Blandt de mere alvorlige sygdomme, er risikoen for kræft i æggestokkene en smule mindre hos p-pille brugere. Selv efter en kortvarig brug af p-piller (3-6 måneders), bliver risikoen mindre. Og den holder sig i mange år, efter at kvinden er stoppet med at bruge medicinen. Længere tids brug af p-piller nedsætter også risikoen for kræft i livmoderhulen.

Hvad er bivirkningerne?

De mest almindelige bivirkninger er:

• Pletblødning
• Brystspænding
• Humørforandringer
• Hovedpine.

Overvægtige kvinder (BMI over 27) kan risikere, at virkningen mod graviditet svigter. Derfor skal de muligvis bruge en større dosis.

Herudover er der en minimal risiko for mere alvorlige bivirkninger. For alle sygdommene gælder, at risikoen er lavere, når du får en lavere dosis af hormon:

Forhøjet blodtryk

Hos enkelte stiger blodtrykket ved brug af p-piller. Du bør derfor få tjekket dit blodtryk, hvis du er over 25, når du starter med p-piller. Alle bør desuden få tjekket blodtrykket efter tre måneder. Et højt blodtryk er dog ikke i sig selv nok til, at du skal stoppe en behandling med p-piller.

Blodpropper

For nyligt har undersøgelser med hormoner vist, at kvinder har en øget risiko for at få brystkræft, hjerte-kar-sygdomme og blodpropper i hjernen, hvis de bruger hormoner mod gener efter overgangsalderen i mange år. P-præparater (p-piller, p-plaster og p-ring) indeholder hormonerne i en meget mindre dosis. Her kan der være en lille øget risiko for blodprop i hjernen, hjertet, lunger og ben. Risikoen er i størrelsesordenen 2-4 flere pr. 10.000 p-pille brugere pr. år i forhold til, hvis du ikke bruger p-piller. Sådanne blodpropper ses dog især hos kvinder, der i forvejen har forhøjet blodtryk, sukkersyge, eller er rygere (40 eller flere cigaretter om dagen). Alder kan også øge risikoen for alvorlige bivirkninger ved p-piller.

Brystkræft

Der er i dag forskellige holdninger til, om p-pille brugere har større risiko for at få brystkræft end kvinder, der ikke bruger p-piller. Det skyldes, at undersøgelser har vist forskelligt resultat. Nogle undersøgelser tyder på, at kvinder, der bruger eller har brugt p-piller, ikke som helhed har øget risiko for at få kræft. Det er dog muligt, at p-piller kan forøge risikoen hos kvinder, der allerede har en øget risiko for genetisk betinget brystkræft. Genetisk betinget betyder, at der er en defekt i et eller flere gener. Det giver en øget risiko for at få brystkræft i en ung alder.

Andre undersøgelser tyder på, at p-pille brugere, der ikke er genetisk disponerede, kan have en minimalt større risiko for at få brystkræft. Der kommer forhåbentlig snart mere viden om denne risiko. Indtil videre er det kun kvinder, der i forvejen har brystkræft i familien, der bør lade være med at bruge p-piller.

Livmoderhalskræft

Igen har undersøgelser vist forskelligt resultat. Risikoen er dog formentligt en smule højere hos p-pille brugere efter 5 års brug.

Interaktioner med anden medicin

Medicin med hormoner kan også have uheldige virkninger (interaktioner) med anden medicin. Det gælder især medicin mod epilepsi og naturmedicin med perikum (ofte lidt misvisende kaldet "grønne lykkepiller"). De kan nedsætte virkningen af p-piller. Læs derfor indlægssedlen, før du bruger medicinen.

Hvad koster prævention med hormoner?

Medicin til at forebygge graviditet koster fra ca. 20 kr. til 96 kr. om måneden. De traditionelle lavdosis mini-piller er blandt de billigste midler, mens p-ring og p-plaster er dyrest.

Hvad skal jeg vælge?

Du bør bruge de midler, der har færrest mulige bivirkninger. Alle midlerne er på recept fra lægen. Du træffer derfor valget af den rigtige prævention sammen med din læge.

Midlerne forebygger graviditet omtrent lige godt. Det mest effektive middel er dog p-piller med både østrogen og gestagen – hvis du altså husker at tage en pille hver dag. Til gengæld har p-piller lidt flere alvorlige bivirkninger end medicin med rent gestagen. Det er fx mini-piller. I Danmark foretrækker kvinder p-piller med både østrogen og gestagen.

Du kan overveje de nye former for hormonel prævention (fx p-plaster eller p-ring), hvis du ikke har noget imod at betale lidt mere og gerne vil slippe for at huske en pille hver dag. Risikoen for bivirkninger er dog ikke mindre ved disse p-præparater. Det skyldes, at du får den samme mængde hormon.

Hvem bør ikke bruge østrogen og gestagen-holdig medicin?

Visse kvinder bør bruge andre former for beskyttelse mod graviditet. Det er:

• Kvinder med meget højt blodtryk eller som tidligere har haft blodprop
• Kvinder som er svært overvægtige (BMI over 30)
• Kvinder med diabetes, som ikke er velreguleret. Diabetikere skal desuden tage nogle forholdsregler i forbindelse med den anden medicin, de bruger.
• Kvinder med migræne (med aura), da risikoen for blodprop i hjernen i forvejen er højere hos disse kvinder.
• Kvinder med uafklaret vaginalblødning
• Kvinder der har haft brystkræft, eller som er genetisk disponerede for det.

Herudover er der en række andre forhold og sygsomme, som kan betyde noget for valget af prævention. Tal med din læge om dette.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 4. maj 2006

Til toppen