Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Kvinder og medicin P-piller og risiko for blodpropper

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

P-piller og risiko for blodpropper


 

Lidt ældre p-piller er det bedste valg til kvinder i alle aldre

 


Hvad er nyt?

På baggrund af flere nye studier kan det nu anbefales, at kvinder i alle aldre som udgangspunkt får p-piller fra ”anden generation” før p-piller fra ”tredje og fjerde-generation”. IRF har hidtil anbefalet p-piller fra anden generation til unge kvinder men udvider nu anbefalingen til også at omfatte kvinder > 35 år. Tredje og fjerde generations-p-piller, bl.a. med gestagenet drospirenon (p-pillerne Yasminelle, Yasmin, Yaz og Angemin), der ellers er blandt de nyeste p-piller på markedet, giver en lidt højere risiko for blodpropper i en vene end p-piller fra anden genration.

De anbefalede anden-generations p-piller indeholder bl.a. gestagenet levonorgestrel, og sælges under handelsnavnene Nuvelle, Malonetta, Mikrogyn, Triquilar, Triminetta og Rigevidon.


Drosporenon øger risikoen for blodpropper i en vene
Overordnet er risikoen for at få blodpropper, når man tager p-piller, meget lille. I en dansk undersøgelse fra 2009 fremgik det dog, at p-pillebrugeres risiko for blodprop i en vene var en faktor 2, 3,6 og 4 for henholdsvis anden, tredje og fjerne generation i forhold til risikoen hos kvinder, der ikke tager p-pillerfor. Det nye er, at der dermed er forskel på p-pille risikoen, som nu er vist i flere forskellige studier, og flere forskellige lande - herunder Danmark.
 

Ved en afvejning af fordele og ulemper ved de forskellige midler, anbefaler IRF derfor, at p-piller med levonorgestrel bør være det foretrukne valg at p-piller.


P-pille generationer
P-piller opdeles i grupper kaldet ”generationer”, svarende til typen af hormonet gestagen, og tidspunktet, hvor de kom på markedet.

Der findes første, anden, tredje og fjerde -generations p-piller. Den forebyggende virkning mod graviditet er den samme for alle pillerne.

Her er en oversigt over p-piller fra de forskellige ”generationer”:

• Første generation: Indeholder gestagenerne norethisteron eller dienogest
• Anden generation: Indeholder gestagenerne norgestrel, levonorgestrel og norgestimat
• Tredje generation: Indeholder gestagenerne desogestrel og gestoden 

• Fjerde generation: Indeholder gestagenet drospirenon

Der er mange handelsnavne, så søg selv på www.medicinpriser.dk hvilken gruppe dine p-piller er blandt. Du kan også henvende dig på apoteket eller hos lægen, for mere information om hvordan du skal forholde dig.


Læs mere hos Lægemiddelstyrelsen her (link til http://laegemiddelstyrelsen.dk/da/topics/bivirkninger-og-forsoeg/bivirkninger/nyheder/risiko-for-venoes-thromboemboli-blodprop--s-p-piller)

 

Læs IRF’s artikel om prævention med hormoner her (link til http://medicinmedfornuft.dk/dk/den_bedste_behandling/kvinder_og_medicin/praevention_med_hormoner.htm)

 

Se referencer og IRF's information til læger om dette:

http://irf.dk/dk/aendrede_retningslinjer/p-piller_og_venoes_tromboemboli.htm

og

http://irf.dk/dk/nyheder/p_piller_og_venoes__tromboemboli_-_hvad_med_dosis_af_oestrogen.htm



Institut for Rationel Farmakoterapi, 27. juni 2011.


Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk