|
|
|
Knogleskørhed – medicinsk behandling
Medicin mod knogleskørhed hæmmer nedbrydningen af knoglemineral. Det gælder både kalcium og D vitamintilskud, kønshormonet østrogen og andre østrogenlignende stoffer (SERM), bisfosfonater, strontium og parathyroideahormon. Alle disse stoffer har vist at øge mineralindholdet i knoglerne, og nogle kan dokumentere en mindre risiko for brud på knogler i ryg, lår eller hofte. Det er dog ikke alle, der har kunnet mindske risikoen for brud i både ryg, lår og hofte samtidig.
Traditionelt har mange kvinder fået hormonbehandling efter overgangsalderen. Det lindrer ubehaget i forbindelse med, at man ikke selv producerer østrogen. Det er den mest effektive forebyggelse af knogleskørhed. Men der kan også være alvorlige bivirkninger ved behandlingen. Du må sammen med din læge opveje fordele og ulemper, før du vælger en behandling med kønshormon.
Bisfosfonat er førstevalg
Undersøgelser har vist, at de såkaldte bisfosfonater halverer risikoen for, at ældre kvinder og mænd – med risiko for knogleskørhed – får et knoglebrud i ryggen. På apoteket findes bisfosfonater til enten daglig- eller ugentlig behandling under navnene aldronat (Alendronat, Fosamax og Fosavance), risendronat (Optinate) og etidronat (Didronate/Didronel). En månedstablet med ibandronat (Bonviva) har, til forskel fra de øvrige bisfosfonater, kun dokumenteret forebyggende effekt overfor knoglebrud i ryggen (vertebrale frakturer) og har derfor ingen sikker virkning på fx hoftebrud (non-vertebrale frakturer).
Bisfosfonatet alendronat til daglig brug (tabletter) vælges normalt først, på baggrund af virkning, bivirkning og pris (9 kr. for en daglig behandling mod 260 kr. til op mod 5000 kr. for de øvrige behandlinger). Ved ugentlig og månedlig behandling (cyklisk behandling) er det ekstra vigtigt at huske at tage tabletterne – og på den rigtige måde for at undgå at miste en hel uges/måneds behandling. Fosavance er tilsat D-vitamin, men prisen på andre bisfosfonater samt et almindeligt D-vitamin tilskud er lavere, og man skal stadig have ekstra kalcium. Fosavance kan derfor være en dyr mulighed at vælge. Spørg lægen eller på apoteket, da priserne opdateres jævnligt.
SERM-gruppen består af et østrogenlignende stof, raloxifen (Evista) der ligner det naturlige kønshormon, men har færre alvorlige bivirkninger. Man kunne kalde det for et "designer østrogen", fordi det har nogle af østrogenets gode virkninger, men ikke dets ændring af risikoen for kræft. Den er dog kun dokumenteret efter mere end 4 års behandling med østrogener. Til gengæld har stoffet den bivirkning, at det kan gøre ubehaget i overgangsalderen lidt værre. Medicinen er godkendt til behandling af kvinder.
Det er vigtigt at tage medicinen på den rigtige måde, da resultatet af behandlingen ellers ikke bliver godt. Tag en snak med lægen eller apoteket hvis du er i tvivl.
Læs mere om kalk og d-vitamin
Anden medicinsk behandling
Siden 2010 har man kunnet behandle med medicinen Prolia (denosumab), der er et humant antistof. I en enkelt undersøgelse viste Prolia lidt bedre effekt på knoglemasse end alendronat, men det er uklart, om det også vil betyde en nedsat risiko knoglebrud. Medicinen er også meget dyr. For de få patienter som ikke kan bruge bisfosfonatet alendronat, fx fordi de får bivirkninger af medicinen, kan behandling med Prolia være en mulighed.
Medicinen Protelos indeholder strontium og har omtrent samme forbyggende effekt på brud som bisfosfonaterne. Protelos tages som pulver, der skal opløses i vand og drikkes. Behandlingen tilbydes som regel kun, hvis behandling med bisfosfonater ikke virker.
Behandlingen med teriparatid (Forsteo), eller evt. parathyroideahormonet Preotact, bruges ved svær knogleskørhed. Denne medicin findes ikke i tabletter, men skal tages som selv-injektion under huden dagligt i 18 måneder. Behandlingen er meget dyr og kan kun sættes igang af en specialist.
Calcitonin (Miacalcic næsespray) og D vitaminmetabolitter (Rocaltrol og Bocatriol kapsler) bruges efterhånden ikke så meget, fordi de andre stoffer har en bedre dokumenteret virkning. Desuden giver sygesikringen ikke tilskud til midlerne.
Ikke medicinsk behandling
Samtidig med medicinsk behandling er der nogle ting, du selv kan gøre for at undgå knoglebrud. Undersøgelser har vist, at træningsprogrammer med blandet fysisk aktivitet gavner både opbyggelsen af muskler og selve knoglestyrken. Fald kan forebygges ved at sikre et optimalt syn (briller), undgå løse gulvtæpper og lignende. Døsighed efter beroligende medicin og sovemedicin kan medføre svimmelhed, som du kan undgå ved at få mindre sløvende sovemedicin. Hoftebeskyttere er gode i tilfælde af, at uheldet er ude, og du rent faktisk falder.
Tal med lægen om forebyggelse af knogleskørhed, når:
- Der er nogen i din nærmeste familie, der har knogleskørhed eller som har risiko for at få det.
- Du har haft gigt, astma eller en tarmsygdom, som kan medføre, at knoglerne mister kalcium.
- Du i længere tid har været i behandling med steroid/binyrebarkhormon (prednisolon) i doser over 2,5 mg om dagen.
- Du har haft brud på hofte, skulder eller håndled.
- Du fører en ikke knoglevenlig livvsstil (dvs. ikke får mælk og ost, har et stort forbrug af alkohol, er ryger eller ikke får bevæget dig).
- Du ikke får sollys enten fordi du dækker arme og ansigt til, eller fordi du har natarbejde.
- Du vejer for lidt (Body Mass Index under 19 kg/m2).
Husk at man allerede i en ung alder skal opbygge sit knoglemineralindhold. Derfor er det vigtigt at få rigeligt med kalcium, fx i form af fedtfattige mælkeprodukter. Ligeså er motion en vigtig faktor.
Tag det til et mellemmåltid
Hvis du har svært ved at huske at tage din medicin, bør du vælge et kalciumtilskud, der kan tages 1 eller højst 2 gange om dagen. Vær også opmærksom på størrelsen af tabletterne: Kan du få dem ned?
Det er bedst at tage kalcium til et mellemmåltid og ikke til et hovedmåltid, fordi det hæmmer kroppens optagelse af jern – som bl.a. kommer fra kød.
Læs mere om kalk og d-vitamin
Læs om forebyggelse af knogleskørhed her
Institut for Rationel Farmakoterapi, 24. august 2009
(dele af artiklen har været bragt i Helse nr. 9, 2003)
|
