Printvenlig version

Slagtilfælde

Slagtilfælde: Den rigtige behandling er vigtig

Et slagtilfælde (apoplexi) er en alvorlig situation, der opstår efter en blodprop eller blødning i hjernen. Det betyder, at dele af kroppen pludselig bliver lammet.

Hvert år får 10.000-12.000 personer et slagtilfælde i Danmark, mens 30.000-40.000 i forvejen lever med følgerne efter et slagtilfælde. Sygdommen udgør den 3. hyppigste dødsårsag i den vestlige verden. Apopleksi er dermed et stort folkesundhedsproblem, og det er vigtigt at få den rigtige behandling. Især i tiden lige efter et anfald.

Hvad skyldes et slagtilfælde?

Oftest, ca. 8 ud af 10 gange, skyldes et slagtilfælde en blodprop i hjernen. En blodprop opstår i forkalkede blodkar, hvor der har samlet sig kolesterol og andre fedtstoffer. Andre gange skyldes et slagtilfælde en hjerneblødning, hvor der er gået hul på et forkalket blodkar i hjernen.

Risikoen for et slagtilfælde stiger med alderen, men herudover er åreforkalkning den væsentligste årsag. Forhøjet blodtryk er også en vigtig årsag til slagtilfælde. Uregelmæssig hjerterytme øger risikoen for blodprop i hjernen. Sukkersyge og rygning øger risikoen for åreforkalkning og dermed et slagtilfælde. For alkohol er situationen den, at et moderat forbrug sænker risikoen for et slagtilfælde, mens et stort forbrug øger risikoen.

Til toppen

Hvorfor er det vigtigt at få behandling med det samme?

Det er vigtigt at få hurtig behandling, fordi cellerne i hjernen kun tåler ganske kort tid uden ilt fra blodet. Cirka hver 5. patient overlever derfor ikke et slagtilfælde. Men der findes heldigvis medicin, der kan mindske følgerne af slagtilfældet, og mindske risikoen for nye slagtilfælde.

Hvad sker der lige efter et slagtilfælde?

Lammelse efter et slagtilfælde skyldes, at nogle af hjernecellerne ikke får tilstrækkelig blodforsyning og dør eller holder op med at virke normalt. Symptomerne afhænger af, hvilke hjerneceller, der rammes. Det er nødvendigt at lave en CT-scanning eller en MR-scanning af hjernen for at afgøre, om slagtilfældet skyldes en blodprop eller en hjerneblødning. Hjernen bør scannes inden for det første døgn og helst straks ved indlæggelsen på hospitalet. Da et slagtilfælde ofte skyldes hjerte-kar-sygdom, bliver hjertefunktionen også undersøgt ved at overvåge blodtryk og lave et såkaldt ekg. Det står for elektrokardiografi, som er en måling af hjertets elektriske aktivitet.

Til toppen

Hvordan er behandlingen for et slagtilfælde?

Som hovedregel bør læger ikke behandle et højt blodtryk efter et slagtilfælde akut. Senere er det dog vigtigt at behandle et forhøjet blodtryk.

Derimod skal alle have behandling med medicin, der hæmmer eller forebygger, at blodet klumper sig sammen, så der kommer nye blodpropper. Medicinen indeholder blandt andet stoffet acetylsalicylsyre. I visse tilfælde er det også nødvendigt at bruge medicin med det virksomme stof heparin, der kan øge forebyggelsen. Det er et stof, personen får, hvis der er øget risiko for blodpropper i ben eller lunger. Støttestrømper anvendes ofte, men resultaterne er ikke så gode som med medicin. Derfor bruges støttestrømper som regel, når medicin ikke er en mulighed på grund af overfølsomhed, bivirkninger eller lignende.

I helt særlige tilfælde får personen behandling med stoffer, der direkte "opløser" eventuelle blodpropper inden for de første 3 timer (trombolyse). Stoffet er nyt og hedder Recombinant Human Tissue Plasminogen Activator Complex (r-TPA).

Kan jeg blive deprimeret?

Ja. Omkring halvdelen af de, der får et slagtilfælde, kan længe efter være deprimerede og komme til at græde spontant (patologisk gråd). Depressionen skyldes en blanding af kropslige og psykologiske faktorer. Gråden sker på grund af en forstyrrelse i kommunikationen mellem såkaldte signalstoffer i hjernen.

Flere undersøgelser har vist, at antidepressiv medicin i 1 ud af 3 tilfælde kan hjælpe på denne form for depression. Anbefalingen går på medicin af typen "selektive serotonin genoptags hæmmere" (SSRI) i ca. 6 måneder. Ligeledes kan antidepressiv medicin virke mod gråd.

Til toppen

Hvordan forebygger jeg et nyt slagtilfælde?

Efter et slagtilfælde forsøger lægerne at forebygge nye blodpropper og blødninger, blandt andet med medicin. Medicin med en lille dosis af enten stoffet acetylsalicylsyre (fx Hjertemagnyl og Magnyl) eller dipyridamol (Persantin, Asantin) mindsker risikoen for et nyt slagtilfælde med et par %. Medicinen kan i meget sjældne tilfælde også have bivirkninger. Fordelene ved en behandling er dog større end ulemperne.

For at få den bedste virkning, men de færreste bivirkninger, skal du have en kombination af acetylsalycylsyre og dipyridamol som depottabletter. Et nyere stof, clopidogrel (Plavix), er meget dyrt. De vælger lægen derfor først, hvis der ikke er andre muligheder. Ved hjerteflimren bruges også medicin med såkaldte vitamin K-antagonister (AK-behandling) for at hindre nye blodpropper.

Et højt blodtryk er en risiko for at udvikle et nyt slagtilfælde. Derfor er det meget vigtigt at få blodtrykket ned, senest et par uger efter slagtilfældet. Medicin af gruppen thiaziddiuretika (fx Centyl) er lægens førstevalg. Anden medicin mod forhøjet blodtryk bruges også.

Et højt kolesteroltal er en risikofaktor for at udvikle slagtilfælde. Lægen forsøger at sænke kolesterolindholdet i blodet ved at bruge kolesterolsænkende medicin.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 03.07.2009

Til toppen