Printvenlig version

Rytmeforstyrrelser i hjertet (arytmi)

Hvad er arytmier?

Du har sikkert oplevet, at hjertet banker så hurtigt, at du nærmest føler, at andre kan høre det. Det kan også være, at du har haft fornemmelsen af, at hjertet nærmest sprang et par slag over. Begge dele kan ske for os alle.

Hvert hjerte har sin egen rytme. Den normale pumperytme ligger på 50-100 slag i minuttet og kaldes også sinusrytmen. Den kan hos nogle ind imellem blive slået helt ud af kurs og komme op på over 300 sammentrækninger i minuttet – i nogle tilfælde endda uden, at det faktisk kan mærkes på pulsen, hvis du tæller den ved håndleddet. Det gælder især hos lidt ældre mænd.

Der findes forskellige former for rytmeforstyrrelser i hjertet. Forstyrrelserne kan opstå på grund af forskellige fejl i hjertets ledningsnet, og behandlingen af rytmeforstyrrelserne varierer alt efter, hvilken type dit hjerte døjer med:

Hjertet slår hurtigere – med ekstra slag (takykardi):

• Forkammerflimmer eller –flagren
• Forstyrrelser i det nedre hjertekammer (sjælden, men livstruende).

Hjertet slår langsommere (bradykardi):

• Pacemaker-patienter.

Langsom hjerterytme (bradykardi)

Nogle mennesker har en meget langsom hjerterytme, uden de er syge på nogen måde. Tværtimod. Det gælder for eksempel toptrænede idrætsfolk, der ind imellem får almindelige mennesker til at spidse ører, når vi hører om en hvilepuls, der er helt nede på under 40 slag i minuttet.

For de fleste menneskers vedkommende vil en hjerterytme på 40-50 slag i minuttet imidlertid være et signal om, at hjertet ikke fungerer optimalt. En langsom hjerterytme kan komme både i anfald, være forbigående eller have mere vedvarende karakter. Hjertet kan sågar holde helt op med at slå i op til flere sekunder i træk.

Symptomer på for langsom hjerterytme kan være træthed, åndenød, svimmelhed, sortnen for øjnene eller kortvarige besvimelser.

Lider du af for langsom hjerterytme, vil behandlingen fortrinsvis være at indoperere en pacemaker.

Hurtig hjerterytme (takykardi)
Hjertebanken, åndenød eller uro i brystregionen kan være tegn på, at din hjerterytme er for hurtig. Det er en tilstand, der kan komme og gå pludseligt. Du kan godt opleve at have hurtig hjerterytme, uden at det skyldes en egentlig sygdom – fx hvis du har drukket for meget kaffe eller alkohol.

En hurtig måde at prøve at få hjertet til at falde til ro på er den såkaldte valsalva manøvre. Hold dig for næsen. Luk munden og pust til, ligesom når du i flyet prøver at udligne trykket for ørerne. Denne manøvre kan i nogle tilfælde få sinusrytmen på plads i forbindelse med et pludseligt opstået anfald af hjertebanken.

Men hjertebanken skal helst ikke kunne føles mere end i nogle få minutter.  I givet fald – eller hvis du generelt føler dig dårlig, bør du kontakte din læge for at få lavet et elektrokardiogram (EKG). 

EKG’et viser de elektriske impulser i hjertet, og ud fra det kan lægen se, om din hjertebanken skyldes rytmeforstyrrelser og i så fald, hvilken slags der er tale om.

Forkammerflimmer/hjerteflimmer

Den hurtige hjerterymte opstår i langt de fleste tilfælde i hjertets forkamre og kaldes forkammerflimmer (atrieflimmer) – og populært bare hjerteflimmer. Kun ganske få mennesker, får konstateret hjerterytme-problemer i hjertets nedre kamre. Den type rytmeforstyrrelser er heldigvis meget sjældne, men også livstruende.

Normalt opstår impulsen, der får hjertet til at trække sig sammen, i sinusknuden (hjertets naturlige pacemaker). Men hvis du har forkammerflimmer i hjertet opstår impulsen forskellige steder i forkammeret - i uregelmæssig takt.

De uregelmæssige impulser omkring sinusknuden vil i forkamrene forårsage en række hurtige, tilfældige sammentrækninger – nærmest en form for sitren, der er helt ude af takt. Kun nogle af de uregelmæssige impulser (ofte omkring halvdelen) bliver ledt videre til selve hjertekamrene. Det er normalt, hvis du oplever en uregelmæssig og hurtig puls i denne sammenhæng. Antallet af impulser i forkamrene ved hjerteflimmer er ofte på over 300 i minuttet.

Hvad er symptomerne?

Hvis du har hjerterytmeforstyrrelser, vil du formentlig opleve enten åndenød eller en uro i kroppen. Du kan også føle dig træt og svimmel, have uregelmæssig/høj puls, og i sjældne tilfælde kan hjerterytmeforstyrrelser også føre til besvimelse. Hvis du i forvejen lider af åreforkalkning, kan et symptom på rytmeforstyrrelse i hjertet være smerter eller trykken for brystet.

Hvad skyldes forkammerflimmer (atrieflimmer)?

Forkammerflimmer er ikke ualmindelig hos personer på over 60 år (mellem 2-4 %). Typiske årsager til hjerteflimmer er åreforkalkning, andre hjerte- og lungesygdomme, for højt blodtryk og sukkersyge.

Hjerteflimmer forekommer også i forbindelse med et generelt stort forbrug af alkohol. Ofte er der dog ikke nogen åbenlys årsag til flimmeren.

Fare for blodpropper

De hurtige sammentrækninger (flere end 300 i minuttet) i forkamrene kan sende dit hjerte på så voldsomt overarbejde, at forkamrene ikke længere kan trække sig ordentligt sammen. Hvis det sker, kan der opstå klumper af størnknet blod i forkamrene. Der er risiko for, at disse blodklumper kan følge den øvrige, naturlige gennemstrømning af blod – og dermed føres rundt til kroppens andre organer, herunder specielt hjernen. Hvis blodklumperne når til hjernen, kan de være årsag til blodprop i hjernen (apopleksi).

Hvordan behandle atrieflimmer?

Der er 2 overordnede måder at behandle hjerteflimmer på:

• Rytmekontrol 
• Frekvenskontrol (hastighedskontol).

Rytmekontrol og DC-stød

Formålet med rytmekontrollen er at ændre hjerterytmen, så impulserne udløses fra sinusknuden – som normalt – og dermed igen bliver regelmæssige.

Kontrol over rytmen forgår ved hjælp af stødbehandling (DC kardiovertering) af hjertet og/eller medicinsk behandling med stoffer, der kan ændre og/eller vedligeholde hjerterytmen.

Ved DC-stød giver lægen dit hjerte en elektrisk impuls udefra gennem brystkassen. Ved hjælp af to elektroder går strømmen gennem hjertet. Stødet er synkroniseret, så det rammer samtidig med, at hjertet i øvrigt trækker sig sammen. Stødet bryder flimrebevægelserne, så forkamrene får en normal sammentrækningshastighed (sinusrytme) på ny.

Det enkelte stød er ganske kortvarigt, men smertefuldt, så du vil altid blive fuldt bedøvet ved sådan en behandling. Stødbehandlingen kan gentages, hvis hjerteflimmeren opstår på ny.

Lægen giver enten akut eller planlagt DC-stød. Akut DC-stød gives inden for 48-timer, efter de første symptomer på uregelmæssig hjerterytme har vist sig, så i dette tilfælde skal du være helt sikker på, hvornår rytmeforstyrrelsen er begyndt. Det er dog langt fra altid, du med sikkerhed kan tidsangive symptomerne på hjerteflimmer. Nogle gange har hjerteflimmeren ikke givet så tydelige symptomer, eller rytmeforstyrrelsen har måske bygget sig op over længere tid, så du ikke rigtig har bemærket det. I de tilfælde vil lægen give planlagt DC-stød.

I forbindelse med et planlagt DC-stød, vil lægen sætte dig i medicinsk behandling med blodfortyndende medicin (eks. Marevan) i en periode på 3-4 uger før stød-behandlingen. Det er vigtigt, at den blodfortyndende behandling er reguleret ordentlig, inden du får DC-stød. Efter stød-behandlingen skal den blodfortyndende behandling fortsættes i 4 uger.

Hvis du bliver behandlet med DC-stød for hjerteflimmer, vil lægen i mange tilfælde efterfølgende ordinere medicin, der kan fastholde hjerterytmen på et roligere niveau.

Lægemidlerne propafenon (Rytmonorm), flekainid (fx Tambocor) og amiodaron (fx Cordarone) kan i sig selv få hjerterytmen tilbage til normal sinusrytme og nedsætte hastigheden. Præparaterne kan dog også i få tilfælde forværre hjerterytmen i begyndelsen af behandlingen. Derfor vil du formentlig blive indlagt, hvis det er sådan en behandling, du skal i gang med.

Ovennævnte lægemidler og visse såkaldte beta-blokkere virker også forebyggende mod tilbagefald til hjerteflimmer.

Frekvenskontrol

Ved frekvenskontrol er formålet at nedsætte hastigheden af impulserne. Lægen ordinerer hertil enten lægemidlet Digoxin, visse beta-blokkere (fx Selo-Zok) eller calciumantagonister (fx Cardil eller Hexasoptin). En frekvenskontrol helbreder dig altså ikke for hjerteflimmer, men kontrollerer flimmeren, så den er så tilpas rolig, at det ikke længere er farligt for dig.

Nye undersøgelser viser, at der ikke er nogen forskel i dødelighed eller antallet af blodpropper hos patienter, der bliver behandlet med rytmekontrol og frekvenskontrol. Behandlingerne er altså ligeværdige. Det er derfor lægen, der efter individuelt skøn afgør, om du skal have den ene eller den anden behandling.

Er du over 65 år og lider af kronisk hjerteflimmer, vil lægen efter individuelt skøn og antallet af risikofaktorer overveje permanent blodfortyndende behandling.

Hvilke bivirkninger er der ved behandlingen?

Digoxin: Madlede, kvalme og diaré. Hos ældre ses også forvirring eller depression. Digoxin er i øvrigt meget let at komme til at overdosere. Uanset om dosis er fuldt ud reguleret, kan digoxin i nogle tilfælde give yderligere forstyrrelser i hjerterytmen.

Betablokker: De fleste bivirkninger ved betablokker forsvinder som regel efter en vis periode. Medicinen kan give problemer med kolde hænder og fødder, træthed, hjertebanken, svimmelhed, hovedpine, kvalme, mavepine, diarré og forstoppelse. Betablokker medfører også jævnligt impotens (rejsningsproblemer). Desuden kan du få åndenød ved fysisk anstrengelse. (Betablokker nedsætter hjertets evne til at pumpe hurtigt – dvs. pulsen. Derfor kan du få problemer, hvis du er meget fysisk aktiv.)

Calciumantagonister: Rødmen, svimmelhed, hovedpine, træthed og hjertebanken.

Flekainid: Medicinen kan give maveproblemer som kvalme og opkastninger. Bivirkninger af forbigående karakter er hovedpine, svimmelhed og omtumlethed. Desuden forkommer synsforstyrrelser som dobbeltsyn eller sløret syn, men også denne bivirkning forsvinder normalt ved fortsat behandling.

Amiodaron: Medicinen giver øget lysfølsomhed, og du bør beskytte dig med solfaktor 20, hvis du er i behandling med amiodaron. Amiodaron kan desuden påvirke stofskiftet og i nogle tilfælde leveren.

Propafenon: Medicinen kan give kvalme, svimmelhed, synsforstyrrelser.

Hvis du skal i behandling med flekainid, propafenon og oftest også amiodaron vil du typisk skulle indlægges til observation for yderligere hjerterytmeforstyrrelser, der kan opstå i forbindelse med den ny behandling.

Gode råd, hvis du får medicin mod hjerteflimmer

Du skal være meget påpasselig med at huske at tage tabletterne, når du er i en medicinsk behandling mod hjerterytmeforstyrrelserne. Et pludseligt stop med Beta-blokker kan for eksempel give:

• for hurtig hjerterytme
• hovedpine
• svedetur
• trykken i brystet.

Du risiskerer desuden, at hjertekrampen bliver værre, og at dit blodtryk stiger, hvis du tidligere har lidt af hjertekramper. Så det er vigtigt at trappe ned over et par uger, hvis du skal stoppe med den medicinske behandling. Det gælder især, hvis du har åreforkalkning i hjertet.

Interaktioner m.m.

Betablokker kan desuden have en uheldig indvirkning på andre typer af medicin. Derfor er det vigtigt, at du taler med din læge, hvis du får andre slags medicin samtidig med betablokker. Du kan se, om din medicin har invirkning på andre typer af medicin på www.medicinkombination.dk.

Medicin i håndkøb kan påvirke effekten af den receptordinerede medicin. Det gælder fx naturlægemidlet perikon, der hjælper mod tristhed. Tager du dette middel, kan det nedsætte indholdet af digoxin i blodet.

Hvis du er aktivt idrætsmenneske, kan det være rart at vide, at betablokker vil diskvalificere dig ved en dopingtest.

Hjerteforeningen og Institut for Rationel Farmakoterapi, 13. oktober 2005

Til toppen