![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
Hvornår skal man behandle forhøjet kolesterol? Et højt kolesterol-indhold i blodet betyder ikke, at det altid skal behandles med medicin som for eksempel statiner. Generelt er der nemlig ingen officielle behandlingsmål for kolesterol for befolkningen som helhed.
Det vigtige er, at den enkelte hos sin læge får vurderet risikoen for at dø af hjerte-kar-sygdom. Det er ikke nok kun at måle kolesterolet.
Afgørelsen af, om der skal behandles med statin afhænger af den enkelte persons risiko for at udvikle blodprop i hjertet. Denne risiko beregner man ud fra personens køn, alder, blodtryk, rygerstatus og kolesterolindholdet i blodet. Også arvelige forhold spiller en betydelig rolle. Hvis en persons forældre fik blodprop i hjertet i en tidlig alder, kan det tale for forebyggende behandling med statin.
Hvis risikoen for at dø af forkalkning i hjertet er over 5 % på 10 år, kan behandling med statin også komme på tale. Hvis man har haft blodprop i hjertet eller har sukkersyge, vil man altid blive tilbudt behandling med statin som en forebyggende behandling.
Hvis man beslutter sig for at behandle, er målet for behandlingen totalkolesterol under 5,0 mmol/l og LDL-kolesterol under 3,0 mmol/l.
For patienter, som har haft blodprop i hjertet eller har sukkersyge, er målene lavere: Totalkolesterol under 4,5 mmol/l og LDL-kolesterol under 2,5 mmol/l.
En undersøgelse (marts 2010) har vist, at behandling med statiner medfører en beskeden øget risiko for udvikling af diabetes. Igangværende behandling med statiner bør dog ikke påvirkes af dette, idet resultaterne muligvis kan skyldes andre faktorer end medicinen, fx en ændret livsstil.
Læs mere om kolesterol her
Institut for Rationel Farmakoterapi, 9. marts 2010. |
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |