Printvenlig version

Hjertesvigt

Hjertesvigt (hjerteinsufficiens) skyldes svigt i hjertets pumpefuktion. Symptomerne er ophobning af væske i kroppen, kort-åndethed (åndenød) og træthed. Medicin kan dæmpe symptomerne og forbedre forløbet ved hjertesvigt.

Hvad er hjertesvigt?

I et normalt hjerte pumpes alt blodet let ud igen. Hvis man har hjertesvigt, er noget af hjertets kraft gået tabt.

Hjertesvigt betyder ikke, at hjertet kan stoppe hvert øjeblik. Det betyder kun, at hjertet ikke pumper så godt, som det plejer.

Den kraft, som er mistet varierer fra person til person. I mange tilfælde er der tale om let eller moderat hjertesvigt. Symptomerne kan ofte behandles. I nogle tilfælde er hjertet meget svækket, og symptomerne bliver alvorlige.

Læs mere om hjertet her

Hvad er symptomerne ved hjertesvigt?

Symptomerne skyldes hovedsagelig ophobning af væske i lunger og i kroppen, fordi hjertet ikke pumper helt effektivt. Symptomerne omfatter:

• Kortåndethed (åndenød). I lette tilfælde bliver man kun kortåndet ved anstrengelse, fx når man går op ad en bakke. I mere udtalte tilfælde kan man blive kortåndet, også når man hviler sig eller ligger ned.
• Væskeophobning i benene. Væskeophobning i kroppen rammer hovedsagelig benene på grund af tyngdekraften. Til en begyndelse vil man bemærke hævelsen i benene ved aftenstid. Efterhånden bliver det mere udtalt, og breder sig op ad benene og på kroppen. Væskeophobningen kan udvikle sig i løbet af dage. Ved lette grader af hjertesvigt, er det ikke sikkert, at der er væskeophobning.
• Træthed. Der kan være træthed under både hvile eller anstrengelse. Kan variere meget.

Der kan også være andre symptomer som fx brystsmerter (angina pectoris), og hjertebanken, hvis der er problemer med hjerterytmen.

Diagnosen hjertesvigt stilles af lægen og bekræfts endeligt ved ultralyds-undersøgelse af hjertet (ekkokardiografi).

Hvad fremkalder hjertesvigt?

Den hyppigste årsag til hjertesvigt er forkalket hjerte, også kaldet iskæmisk hjertesygdom. Her er blodets forsyning til hjertemuskulaturen mindsket pga. forsnævringer i hjertets pulsårer (koronararterier). Hjertemuskulaturen kan derfor ikke fungere normalt. Andre symptomer på iskæmisk hjertesygdom er smerter i hjertet (angina pectoris). Iskæmisk hjertesygdom er almindelig i Danmark.

Andre tilstande kan fremkalde hjertesvigt er fx:

• Sygdom i hjertemusklen (kardiomyopati)
• Højt blodtryk (hypertension)
• Stort alkoholforbrug
• Sygdomme i hjertets klapper
• Unormal hjerterytme (arytmi)

Hvordan behandles hjertesvigt?

Medicinsk behandling

Der findes forskellige typer af medicinsk behandling:

Midler med virkning på renin-angiotensin systemet (ACE-hæmmere)

De fleste med hjertesvigt får medicin af typen ACE-hæmmere. Der findes flere forskellige slags af denne medicin. Den forhindrer væskeophobning ved at virke på et enzym, som er med til at regulere kroppens væsker. ACE-hæmmere har en beskyttende effekt på hjertet og kan forsinke udviklingen af hjertesvigt.

Ved brug af ACE-hæmmere er det vigtigt at sidde ned de første 2-4 timer efter første dosis er indtaget. Enkelte mennesker får blodtryksfald efter første dosis og kan besvime af det. Kroppen vænner sig dog hurtigt til ny medicin. Efter den første dag i behandlingen er der ikke grund til særlige forholdsregler. Der startes med en lille dosis, og øger dosis i løbet af 2-4 uger.

Der skal tages en blodprøve inden påbegyndt behandling. Og efter et par uger tager man en ny blodprøve for at kontrollere nyrernes funktion. Senere er det almindeligt med én blodprøve om året.

ACE-hæmmere med bedst virkning på hjerteinsufficiens indeholder følgende stoffer: enalapril, lisinopril, ramipril, og trandolapril. 

Vanddrivende medicin (diuretika)

Ud over medicin af typen ACE-hæmmere bruges vanddrivende medicin, som virker ved at udskille væske fra kroppen.

Der findes forskellige typer vanddrivende medicin. Medicin med spironolacton (Spirix, Spiron, Hexalacton) mindsker risikoen for at dø af hjertesvigt, når det tages sammen med en ACE-hæmmer. Anden vanddrivende medicin kan bruges til at lindre symptomerne på væske i kroppen. Heriblandt medicin med furosemid (Diural, Furosemid, Lasix, Furix) eller eventuelt  medicin med bendroflumethiazid (Centyl med – eller uden - kaliumklorid). Normalt skal nyrernes funktion kontrolleres regelmæssigt.

Vanddrivende medicin tages bedst om morgenen, så de ekstra toiletbesøg foretages om dagen. Hvis man planlægger en udflugt om morgenen, er det fornuftigt at vente med at tage vanddrivende medicin, til man kommer hjem.

Dosis afhænger af, hvor udtalte symptomerne er.

Betablokkere

Betablokkere udskrives ofte sammen med ACE-hæmmere og vanddrivende medicin. Man starter med en lav dosis og stiger langsomt i dosis i løbet af nogle uger.

Medicn af typen betablokkere kan bruges, hvis behandling med ACE-hæmmere og vanddrivende medicin ikke er tilstrækkeligt. De virksomme stoffer er bl.a. bisoprolol (Bisocor, Bisoprolol, Emconcor, Cardicor), carvediol (Carvedilol, Dimitone) og metoprolol (Metropolol, Mepronet, Selo-zok, Metoratio mfl.).

Angiotensin II antagonister

Denne type hjertemedicin tages normalt først i brug, hvis de andre slags medicin ikke har virket godt nok, eller der har været bivirkninger, fx i form af hoste. Angiotension II antagonister, også forkortet kaldet "AT-II-antagonister", virker ved at blokere en type celler (receptorer), der ellers ville medvirke til at

Markedsførte AT-II-antagonister, med bedst virkning på hjertesvigt, indeholder de virksomme indholdsstoffer candesartan, losartan og valsartan.

Anden medicin

Digoxin bruges af og til i kombination med anden medicin ved hjertesvigt. Digoxin får hjertet til at trække sig bedre sammen.

Ikke-medicinsk behandling

Ikke-medicinske behandlinger, som kan komme på tale ved hjertesvigt, er kirurgi som bypass-operation, hjerteklapper eller hjertetransplantation (til yngre patienter). Idag kan man også få ind-opereret en såkaldt ICD eller en CRT-pacemaker, der giver hjertet et stød, hvis der opstår rytmeforstyrrelser.

De såkaldte n-3 poly-umættede fedtsyrer (fiskeolier) har i en enkelt studie vist en lille, men ikke overbevisende, effekt, på mortaliteten (dødeligheden) hos patienter med hjertesvigt. 

Virkningen af fysisk træning på dødeligheden af hjertesvigt er igang med at blive undersøgt.

Er der bivirkninger ved behandlingen?

ACE-hæmmere

De mest almindelige bivirkninger ved medicin af typen ACE-hæmmerne er:

• Tør, irriterende hoste
• Kraftesløshed
• Kvalme
• Svimmelhed
• Sløret syn
• Maveproblemer
• Forhøjet kalium i kroppen
• Hovedpine

Vanddrivende medicin (diuretika)

Bivirkningerne ved den vandrivende medicin afhænger af typen. Generelt for vanddrivende medicin ses følgende bivirkninger:

• For lidt kalium i kroppen
• Hovedpine
• Hududslæt
• Træthed

Betablokkere

De fleste bivirkninger ved medicin af typen betablokkere forsvinder som regel efter en periode. Medicinen kan give:

• kolde hænder og fødder
• træthed, hjertebanken
• svimmelhed
• hovedpine
• kvalme
• mavepine
• diarré
• forstoppelse
• depression
• mareridt

Betablokkere medfører også jævnligt impotens (rejsningsproblemer). 

Betablokkere nedsætter hjertets evne til at pumpe hurtigt – dvs. du får lavere puls. Derfor kan du få problemer, hvis du er meget fysisk aktiv.

Angiotensin II antagonister

AT-II antagonisterne kan medføre

• svimmelhed 
• lavt blodtryk (ortostatisk hypotension)

Sjældnere udslæt, lavt kalium (ved samtidig behandling med anden hjertemedicin) og forhøjede levertal, som normaliseres, når man ikke længere får behandlingen.

Hvad kan jeg selv gøre for at hjælpe på symptomerne?

Diæt. Ved overvægtig vil det hjælpe at tabe sig. Brug ikke meget salt i kosten, da det kan binde vandet i kroppen.

Stop rygning. Kemikalier i tobakken får blodårer til at trække sig sammen. Det kan forværre symptomerne ved hjertesvigt. Rygning kan også forværre forkalkningen i hjertet.

Motion. For de fleste patienter med hjertesvigt anbefales regelmæssig motion. Træning forbedrer hjertets pumpeevne. Før man starter et træningsprogram, er det fornuftigt at konsultere lægen, da nogle personer med hjerteklapproblemer ikke bør anstrenge sig for meget. Hvis man ikke er vant til at motionere, kan man starte med at gå en daglig spadseretur. Svømning og cykling er også gode måder at motionere på.

Alkohol. Drik ikke for meget. Mænd bør ikke drikke mere end 21 genstande om ugen og kvinder ikke mere end 14 genstande om ugen. Hvis hjertesvigt skyldes alkohol, må man stoppe helt med alkohol.

Vaccination. Det er fornuftigt hvert år at blive vaccineret mod influenza. Også vaccination mod lungebetændelse (pneumokokker) kan komme på tale. Disse vaccinationer beskytter mod lungeinfektioner, som kan blive alvorlige, når der er hjertesvigt.

Indtage rigeligt væske. Hvis man tager store doser vanddrivende medicin (diuretika), er det fornuftigt at drikke rigeligt i løbet af dagen. Gerne mere end 2 liter.

Hold øje med vægten. Især hvis du har moderat-svær hjertesvigt. Hvis du ophober væske, vil kropsvægten stige hurtigt. Hvis vægten stiger mere end 2 kg i løbet af 1-3 dage, må du søge læge for at få indstillet medicinen.

Læs om hjertets normale rytme her.

Læs om andre hjertesygdomme her.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 15. januar 2010.

Til toppen