|
|
|
Type 2-diabetes - behandling
Behandlingen af type 2-diabetes (”sukkersyge”) består af livsstilsændringer og medicin. Denne kombination afhjælper symptomerne og forebygger følgesygdomme ved type 2-diabetes. Både livsstilsændringerne og medicinen har det formål at holde blodsukkeret nede på et normalt niveau samt forebygge at der opstår følgesygdomme til sukkersygen. Følgesygdommene er først og fremmest åreforkalkning, blodprop i hjertet samt nedsat nyrefunktion og blindhed.
Livsstilsændringer
I mange tilfælde kan livsstilsændringer alene være nok til at holde blodsukkeret stabilt.
Ændringer i livsstilen omfatter som regel:
- Kostændringer og vægttab
- Motion
- Rygeophør.
Herudover er det en god idé at måle blodsukker og blodtryk jævnligt, så du lærer, hvordan din krop reagerer i forskellige situationer. På den måde kan du få mere kontrol over sygdommen og dit blodsukker.
Medicin
Hvis ændringer af kosten ikke viser tilfredsstillende resultater efter 2-3 måneder, skal behandlingen normalt suppleres med medicin. Medicinen vil i første omgang være antidiabetika i form af tabletter, men senere kan insulinbehandling blive nødvendig. Omkring halvdelen af alle type-2 diabetikere får behov for insulin efter cirka 6 år med diabetes.
Patienter med type 2 diabetes har en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, nyresygdom og blindhed. Derfor vil type-2 diabetikere ofte også blive behandlet med blodtrykssænkende- og kolesterolsænkende medicin.
Blodsukkersænkende medicin (antidiabetika)
Der findes flere forskellige antidiabetika som tabletter:
- Biguanider (metformin)
- Sulfonylurinstoffer
- Meglitinider
- α-glucosidase hæmmere
- Glitazoner
- DPP-4 hæmmere (dipeptidyl peptidase-4–hæmmere)
Der findes også antidiabetika til injektion:
- GLP-1 mimetika (glucagon-like peptide 1)
- GLP-1 analog
Antidiabetika kan tages i forskellige kombinationer, alt afhængig af den enkeltes behov. Følgende er de nuværende anbefalinger. Der vil komme en lille opdatering i løbet af efteråret.
Biguanider
Biguander indeholder stoffet metformin, og kan købes under navnene Glucophage, Orabet og Metformin.
Medicinen sænker koncentrationen af sukker (glukose) i blodet. Derudover nedsætter den insulinresistensen samt dannelsen af glukose i leveren. Biguanider påvirker ikke bugspytkirtlen, og dermed heller ikke produktionen af insulin. Du vil ofte få behandling med biguanider, hvis du er overvægtig, fordi det ikke giver vægtøgning.
Du skal indtage stoffet 2-3 gange dagligt i forbindelse med hovedmåltiderne. Du må dog ikke få behandling med biguanider, hvis du har en svær hjerte- eller leversygdom. Biguanider kan gives samtidig med insulin.
Sulfonylurinstoffer
Medicin med sulfonylurinstoffer kan indeholde stofferne tolbutamid (Arcosal), glimepirid (Amaryl, Glimepirid), glibenclamid (Hexaglucon), glipizid (Glipenese, Mindiab) eller gliclazid (Diamicron Uno, Gliclazid, Uni Diamicron).
Denne type medicin øger bugspytkirtlens følsomhed overfor sukker. Det medfører, at insulinen har nemmere ved at blive frigivet. Desuden øges følsomheden for insulin i kroppens celler, hvilket betyder, at insulinen virker bedre.
Sulfonylurinstoffer bliver brugt til personer, som har en normal vægt eller er moderat overvægtige. Stofferne kan medføre en forøget vægt. Du skal indtage stofferne 2-3 gange om dagen i forbindelse med et måltid.
Meglitinider
Medicin med meglitinider indeholder de virksomme stoffer repaglinid (NovoNorm) og nateglinid (Starlix). For tiden findes der ikke medicin med nateglinid på det danske marked (juli 2010).
Stofferne øger bugspytkirtlens b-celle følsomhed. Dermed bliver der frigivet mere insulin. Stofferne benyttes sammen med medicinen metformin, hvis behandlingen med metformin ikke er tilstrækkelig.
Du må ikke bruge medicinen, hvis din nyre- eller leverfunktion er alvorligt nedsat. Stofferne bliver brugt til personer, som har en normal vægt eller moderat overvægtige. Du skal indtage medicinen (NovoNorm) 15 - 30 min. før hvert hovedmåltid. Du skal ikke tage nogen tablet, hvis du springer måltidet over.
α-glucosidase hæmmere
α-glucosidase hæmmere indeholder stoffet acarbose (Glucobay).
Stoffet forlænger den tid, det tager for kulhydrat at blive fordøjet. Det betyder, at kroppen ikke får så stor en mængde sukker på én gang. Du får dog den samme mængde sukker ud af måltidet. Den fordeles bare over længere tid. Du skal indtage tabletten i begyndelsen af et måltid, og du kan enten synke den hel eller tygge den.
Glitazoner
Glitazoner indeholder de virksomme stoffer pioglitazon (Actos) eller rosiglitazon (Avandia). Begge stoffer kan øge risikoen for hjerte-kar sygdom. Risikoen er mindst for pioglitazon, som derfor kun anbefales i særlige tilfælde. Rosiglitazon kan ikke længere anbefales
DPP-4 hæmmere
DPP-4 hæmmere indeholder enten sitagliptin (Januvia) eller vildagliptin (Galvus). Stofferne hæmmer virkningen af et enzym, DPP-4 (dipeptidyl peptidase-4), der har betydning for regulering af blodsukkeret. DPP-4 hæmmere anbefales med forbehold og kun i særlige tilfælde, fordi der ikke findes nok studier som omhandler effekt og bivirkninger ved langtidsbrug, og man dermed ikke ved hvor sikre de er at bruge.
Enzymet DPP-4 fjerner normalt et stof, der sikrer, at blodsukkeret ikke stiger for meget, selvom man spiser. Stoffet hedder GLP-1 (”glukagon-like peptide 1”). Når GLP-1 udskilles i tarmen ved fødeindtagelse, stimuleres kroppen til at danne mere insulin og mindre af hormonet glukagon, der ellers får blodsukkeret til at stige. Når enzymet DPP-4 hæmmes af Januvia eller Galvus, stiger mængden af stoffet GLP-1, og kroppen stimuleres til at producere insulin, som bevirker en sænkning af blodsukkeret. Begge typer DPP-4 hæmmere kan benyttes sammen med metformin.
GLP-1 mimetika / GLP-1 analoger
Byetta, med det virksomme stof exenatid, er et GLP-1 mimetika. Victoza, som indeholder liraglutid, er en GLP-1 analog. Begge lægemidler skal gives ved indsprøjtning, modsat de andre antidiabetika. Indsprøjtningen af Byetta skal ske to gange dagligt, og Victoza én gang dagligt. GLP-1 mimetika og GLP-1 analoger anbefales med forbehold og kun i særlige tilfælde, fordi man ikke ved, hvor sikre stofferne er at bruge over lang tid. Der mangler studier som omhandler effekt og bivirkninger ved langtidsbrug.
En anden GLP-1 analog er Bydureon, der også indeholder det virksomme stof exenatid. Dette lægemiddel er langtidsvirkende og skal kun injiceres (indsprøjtes) en gang om ugen.
Medicinen virker ved at efterligne et stof, der hedder GLP-1. GLP-1 dannes naturligt i tarmen, når man spiser, og får kroppen til at danne mere insulin og mindre glukose. Normalt nedbrydes GLP-1 af enzymet DPP-4 (dipeptidyl peptidase-4), men exenatid/liraglutid kan ikke nedbrydes af enzymet. Dette giver en længere virkningsvarighed af insulinen i kroppen, og på den måde sænkes blodsukkeret. Ligeledes forlænges den tid, det tager for mad og medicin at passere mavesækken. Dette nedsætter appetitten.
Blodtrykssænkende medicin (antihypertensiva)
Blodtrykssænkende medicin (antihypertensiva) fås som tabletter. Der findes flere typer:
- ACE-hæmmere (mod for højt blodtryk)
- AT-2-receptorantagonister (mod for højt blodtryk)
- Diuretika (vanddrivende og bruges mod for højt blodtryk)
- Calciumantagonister (mod for højt blodtryk)
- Betablokkere (mod for højt blodtryk og hjertesygdom).
De forskellige antihypertensiva bruges i lidt forskellige situationer og ofte i kombination med hinanden. Det vigtigste er, at det høje blodtryk bliver sænket, fordi et højt blodtryk kan føre til nyreskade og hjertesygdom. Som hovedregel bør ACE hæmmere og AT-2-receptorantagonister bruges ved type 2-diabetes og for højt blodtryk, da de giver diabetespatienterne lavere risiko for nyre- og hjerte-kar-sygdomme.
Det optimale blodtryk for en diabetiker er 130/80.
Kolesterolsænkende medicin
Kolesterolsænkende medicin gives til diabetespatienter med et totalt kolesteroltal over 3,5 mmol/l. Statiner er den type af medicin, som virker bedst på afvigelser i blodets fedtsammensætning (herunder forhøjet kolesterol). De såkaldte fibrater kan dog også være en mulighed, primært til patienter som har et meget højt indhold af det synlige fedt (triglycerid) i blodet. Medicinen Ezetimibe (Ezetrol) er en tredje behandling, som hæmmer optagelsen af kolesterol i tyndtarmen.
Hvor tit skal jeg tage til lægen?
Normalt bør du som diabetiker gå til kontrol hos lægen hver 3. måned. Hvis alt går fint, og der ikke er problemer med behandlingen, kan du gøre det sjældnere, fx hver 6. måned. Hertil kommer regelmæssig kontrol hos øjenlæge og fodterapeut.
Du kan læse mere om diabetes på diabetesforeningens hjemmeside.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 15. juli 2010.
|
