Printvenlig version

Behandling af Parkinsons sygdom

Hvad er Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom – også kaldet rystelammelse eller paralysis agitans - er en kronisk sygdom i hjernen.

Den har navn efter den første læge, som beskrev sygdommen. Sygdommen skyldes mangel på transmitterstoffet dopamin i hjernen (substantia nigra).

Hvem får Parkinsons sygdom?

Parkinsons sygdom udvikles hovedsageligt hos personer over 50 år. Sygdommen bliver mere almindelig med alderen. Omkring 5 blandt 1000 personer i 60-erne og omkring 20 blandt 1000 personer i 80-erne har Parkinsons sygdom. Mænd og kvinder rammes lige hyppigt.  Parkinsons sygdom er sædvanligvist ikke arvelig og kan ramme alle. 

Hvad er symptomerne ved Parkinsons sygdom?

De almindeligste symptomer ved Parkinssons sygdom er:

• Langsomme bevægelser (bradykinesi) og manglende spontanbevægelse (hypokinesi).
• Stivhed af musklerne (rigiditet).
• Rysten (tremor) i hvile, som forsvinder ved bevægelse.

Herudover kan der på sigt være symptomer som:

• Mindre ansigtsmimik med store øjenspalter og stirrende blik, halvåben mund og hængende mundvig. Det kaldes ”maskeansigt”. Ofte forekommer huden fedtet.
• Besvær med at skrive (mikrografi).
• Besvær med at holde balancen.
• Langsom, monoton tale og synkebesvær
• Træthed, ømhed i musklerne og smerter.

Sent i forløbet kan desuden opstå hallucinationer, svedtendens, smagsforandringer, impotens, forstoppelse og blæresymptomer.

Omkring 4 ud af 10 personer med Parkinsons sygdom udvikler desuden demens.

Symptomerne er milde i starten men bliver langsomt forværrede.

Hvordan diagnostiseres Parkinsons sygdom?

Diagnosen er baseret på tilstedeværelse af mindst to af de typiske symptomer, hypokinesi, rigiditet og tremor. Undertiden bliver Parkinsons sygdom forvekslet med andre symptomer, fx være bivirkninger af visse typer medicin og nogle sjældne hjernesygdomme.

Hvordan behandles Parkinsons sygdom?

Der findes ingen behandling, som kan kurere sygdommen eller forhindre sygdommen i at udvikle sig. Men det er muligt at behandle symptomerne. Der behandles med medicin, når symptomerne bliver besværlige. Fysioterapi kan være en god hjælp, og af og til kan operation komme på tale.

Hvilken type medicin kan lindre symptomerne?

Medicin med de virksomme stoffer levodopa og dopamin-agonister er den mest brugte medicin. Kombination af forskellige typer medicin er ofte nødvendig for at få den bedste kontrol med symptomerne.

Alder, sværhedsgraden af symptomer, medicinens virkning, bivirkning og brug af andet medicin har indflydelse på valget af medicin. Dosis af medicin, og især levodopa, må ofte øges med tiden – eller man må skifte til, eller supplere med, en anden medicin, fordi virkningen aftager.

Levodopa

Stoffet levodopa er brugt i mange år og er den mest effektive symptomdæmpende behandling.

Næsten alle patienter med Parkinsons sygdom har god effekt på symptomer af levodopa.

Kroppen omsætter levodopa til dopamin, så niveauet i hjernen øges.

Levodopa tages som medicin, der også indeholder de virksomme stoffer benserazid og carbidopa (Madopar og Sinemet). Kombinationen forhindrer levodopa i at blive omdannet til dopamin uden for hjernen. Det nedsætter bivirkningerne og øger den mængde, som når hjernen.

Kvalme er den hyppigste bivirkning, men kan afhjælpes, hvis man starter med små doser og langsomt øger dosis. Hvis kvalme er et problem, kan man prøve at give kvalmestillende medicin.

Med tiden aftager effekten af levodopa, hvorfor dosis må sættes op. Ældre mennesker, der bruger levodopa, kan på længere sigt få nogle bivirkninger i bevægeapparatet (dyskinesi) af levodopa.

Dopaminagonister

Medicin af typen dopamin-agonister virker på de samme receptorer i hjernen som dopamin og virker på den måde ligesom dopamin. I modsætning til levodopa skal de ikke omdannes i kroppen.

Dopaminagonister er mindre gode end levodopa til at lette symptomerne ved Parkinsons sygdom, men patienterne er mindre tilbøjelige til at udvikle dyskinesi. Medicin med pramipexol (Sifrol og Mirapexin) og ropinirol (fx Requip og Adartrel) anbefales som førstevalg til yngre mennesker, ved urolige ben eller samtidig med levodopa til ældre. Rotigotin (Neupro), bromocriptin, cabergolin (Parlodel) og pergolid (Pergolid) bruges i mindre grad, da de virker dårligere end de andre stoffer eller har flere bivirkninger.

Som ved levodopa er bivirkningen ved starten af behandlingen især kvalme.

De senere år har man opdaget en noget uheldig bivirkning af levodopa og især af dopaminagonister.  Symptomet hedder ”Impulse Control Disorder” og omfatter ludomani, øget sexlyst, indkøbsmani og bulimi. Bivirkningen ses især hos yngre mænd, der derfor har særligt brug for information om denne risiko.

Anden medicin

MAO-B hæmmere, eller mono-amin-oxidase-hæmmere, findes med stofferne selegilin (fx Eldepryl) og rasagilin (Azilect). De bruges i mindre grad, fordi virkningen er beskeden.

Catechol-O-metyltransferase (COMT) hæmmere er en relativt ny gruppe medicin, som bruges mod Parkinsons sygdom. De virksomme stoffer hedder entacapon (Comtan og Comtess) og tolcapon (Tasmar). Denne medicin kan standse nedbrydningen af levodopa i kroppen, så mere levodopa når hjernen, hvor det virker, og bruges derfor som tillæg til levodopa. Ved brug af tolcapon skal leverenzymerne kontrolleres jævnligt.

Andre typer medicin, som kan korrigere den kemiske ubalance i hjernen er den antikolinerge medicin. Virkningen er begrænset, men medicinen kan bruges, hvis anden medicin giver uacceptable bivirkninger, som for eksempel rysten (tremor).

Ikke-medicinsk behandling

Foruden den medicinske behandling kan symptomerne ved Parkinsons sygdom bedres med ikke-medicinske tiltag, bl.a. fysioterapi, ergoterapi, talepædagog og kirurgi.

Hvad kan jeg selv gøre?

• Vær så aktiv som muligt. En daglig spadseretur er god træning og kan hjælpe med at løsne stive muskler.
• Forstoppelse er almindelig hos patienter med Parkinsons sygdom. Det kan modvirkes ved at sørge for at få rigeligt at drikke og ved at spise mange grønsager og frugt.
• Tag medicinen til tiden. Dosisskemaer kan hjælpe.
• Fortæl lægen, hvis du har mistanke om bivirkninger. Visse typer nervemedicin og medicin mod svimmelhed kan desuden forværre symptomerne.
• Depression er almindelig hos patienter med Parkinsons sygdom. Det kan give symptomer, som kan ligne Parkinsons sygdom eller få det til at se ud, som om sygdommen er forværret.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 3. juli 2009.

Til toppen