Printvenlig version

Feber hos børn

Feber er tegn på sygdom i kroppen (infektionssygdom). Feberen kan både skyldes bakterier og virus.

Feberen i sig selv siger dog ikke noget om, hvor sygt barnet er. Små børn kan godt have meget høj feber, som hurtigt falder igen. Det er ikke ualmindeligt. Det er derfor mere barnets tilstand end temperaturens højde, der afgør om man skal kontakte lægen.

Tommelfingerregelen er:

• Det er et godt tegn, hvis barnet er aktivt; leger, ser fjernsyn/hører radio, reagerer på højtlæsning eller lignende, også selv om temperaturen er høj - f.eks. omkring 40 gr. C - og barnet har blussende kinder.
• Barnet kan være alvorligt sygt, hvis det virker uinteresseret, sløvt, blegt og hverken vil lege, spise eller drikke, også selv om temperaturen ikke er særlig høj.

Hvad kan jeg selv gøre?

Når det har feber, bør barnet få rigeligt at drikke, gerne saft, modermælkserstatning eller hvad det nu foretrækker. Det er vigtigt at undgå dehydrering, altså at barnet taber for meget væske.

Giv ikke barnet mere tøj på end højst nødvendigt, så varmen kan slippe fra barnet. Ble, underbukser og kortærmet undertræje er ofte nok, og tag evt. dynen ud af betrækket. 

Febernedsættende medicin

Normalt er der ikke grund til at give medicin blot for at sænke temperaturen. For når virkningen af medicinen ophører efter 3-6 timer stiger temperaturen igen, og det kan gøre barnet dårlig igen.

Men hvis barnet har smerter, f.eks. ved mellemørebetændelse, kan feber evt. sænkes med almindelig smertestillende håndkøbsmedicin med indholdsstoffet paracetamol (Pinex, Pamol og Panodil). Medicinen gives efter barnets mål og vægt. Det være en god idé at rådføre dig med lægen, inden barnet får febersænkende medicin, hvis barnet er under to år.

Barnet sover desuden roligere, når feberen falder. Det kan også være lettere at få barnet til at drikke noget væske.

Feberkramper

Enkelte børn kan få kramper, når temperaturen stiger. Det gælder især de små i alderen fra 6 måneder til 5 år.

Kramperne viser sig som epilepsilignende tilfælde med bevidstløshed ledsaget af rykninger i arme og ben. Barnet kan i 1-2 minutter forekomme livløst, uden vejrtrækning og blå i hovedet uden egentlige kramper. Feberkramperne forekommer oftest sent om aftenen, og temperaturen er næsten altid over 38,5 gr. C.

Risikoen for feberkramper er højere, hvis en af forældrene selv har haft det som barn.

Hvad kan jeg selv gøre ved feberkramper?

Først og fremmest bevar roen. Kramperne er ikke farlige, og barnet tager ikke skade af dem.

Klæd barnet forsigtigt af eller løsn tøjet. Sig hos barnet et par minutter til anfaldet er overstået. Begynder barnet at kaste op, så vend forsigtigt barnet om på siden – og drej barnets hoved, så evt. opkast ikke kommer i lungerne. Når kramperne er overstået, lægges barnet i aflåst sideleje. Mål derpå barnets temperatur.

Kontakt så lægen eller vagtlægen. Ring 112 efter en ambulance, hvis krampeanfaldet varer i længere tid (mere end blot et par minutter), eller hvis dit barn får flere krampeanfald efter hinanden.

Under krampen skal du normalt ikke foretage dig noget, med mindre du allerede har aftalt med lægen, at barnet skal have medicin.

Et barn vil som regel blive indlagt på hospitalet, når det får feberkramper første gang. Du bør få en læge til at undersøge barnet, hvis kramperne kommer gentagne gange. Indlæggelse er ikke altid nødvendig.

Medicin mod feberkramper

Lægen kan ordinere receptpligtig beroligende medicin med diazepam, hvis feberkramperne gentager sig. Medicinen bruges, hvis kramperne varer længere end få minutter.

Smertestillende medicin virker ikke mod feberkramper. Men inden barnet når til at få feberkramper, kan paracetamol i den rigtige børne-dosering (se indlægssedlen) bruges til at sænke feberen let. Her bør lægen dog samtidig kontaktes.

Institut for Rationel Farmakoterapi, 9. december 2009

Til toppen