Printvenlig version

Astma hos børn - behandling

Astma hos børn kan behandles effektivt og som regel uden bivirkninger. Målet med behandlingen er, at astmabørn får en normal tilværelse med en normal udvikling, et normalt aktivitetsniveau og en normal lungefunktion.

Diagnosen

Det er vigtigt, at en læge stiller diagnosen på astma hos børn. Sygdommen skal behandles effektivt for at hindre, at barnet bliver unødigt sygt, og at sygdommen bliver værre. Læs om symptomer på astma hos børn her.

Behandlingen

Behandling af astma består både i at fjerne eller nedsætte kontakten med skadelige stoffer/allergener og at give medicin.

En tilfredsstillende behandling kan forebygge de fleste astmaanfald og symptomer både om natten og om dagen samt sikre et normalt fysisk aktivitetsniveau.

Ikke-medicinsk behandling

Et program for behandling af astma bør omfatte, at lægen:

• Uddanner børn/familier til i fællesskab at tage vare på astmasygdommen og behandlingen
• Vurderer og måler graden af astma
• Undgår at barnet bliver udsat for risikofaktorer
• Udarbejder individuelle planer for:
  - forebyggende langtidsbehandling
  - behandling af anfald
• Regelmæssigt følger op.

- Barnets miljø
Barnets miljø spiller en rolle for behandling af astma hos børn. Børn med astma bør ikke blive udsat for daglig passiv rygning – eller ryge selv. Børn med allergi bør så vidt muligt undgå kontakt med de stoffer, de har allergi overfor.

Man bør også minimere risikoen for at udvikle andre allergier for eksempel ved at undgå, at børnene udsættes for daglig kontakt med pelsdyr.
 
Husstøvmider lever især i sovemiljøet, hvilket vil sige i madras, dyne, hovedpude og sovedyr. De kan dog også leve i evt. gulvtæppe – især tæt på sengen. Derfor bør du tage nogle forholdsregler, hvis dit barn har astma. Bl.a. lufte tilstrækkeligt ud, undgå fugt i boligen, vaske dyne, pude og rullemadras mindst hver 3. måned (60°C), og ikke mindst vaske barnets sovedyr og lignende.
 
Hvis det ikke hjælper, eller hvis barnet i høj grad bliver udsat for husstøvmider fra madrassen, kan du evt. prøve at anskaffe et madrasbetræk, som lukker de stoffer ude, der fremkalder allergi. Endelig kan et fast gulvtæppe erstattes med en glat vaskbar gulvbelægning.

Særlige tiltag i pollensæson

I pollensæsonen bør man tage følgende særlige forholdsregler for at undgå astmasymptomer, hvis barnet samtidig har allergi:

• Undgå at lufte ud midt på dagen (normalt flest pollen)
• Undgå at tørre vasketøj udenfor
• Tag brusebad om aftenen for at fjerne pollen i håret
• Anvend pollenfilter i bilens ventilationsanlæg.

Der er ingen dokumentation for, at syntetiske dyner og puder, skummadrasser, vandmadrasser, kemisk behandling af madras, specielle støvsugere, ion-generatorer og luftfiltre virker.

Medicinsk behandling

Første gang barnet skal have astmamedicin, vil lægen ofte ordinere en mikstur, der udvider luftvejene. Det betyder, at barnet hoster mindre og bedre kan trække vejret.

Ved gentagne anfald af astmastisk bronkitis og ved ”rigtig” astma bør miksturbehandlingen afløses af behandling med spray. Barnet skal derfor lære at inhalere medicinen. Det kræver en god og grundig instruktion og kontrol af teknikken med jævne mellemrum.

Medicin som spray gives enten som:

• en blå spray der hurtigt udvider de generede luftveje
• en brun/rød spray til daglig brug forebygger anfald, og at sygdommen bliver værre.

- Anfalds-medicin eller forebyggende medicin?
Sværhedsgraden af astma varierer meget. Nogle børn har behov for daglig forebyggende behandling med inhalationssteroid, mens andre kan klare sig med anfaldsbehandling.

Det er tegn på behov for forebyggende behandling, hvis barnet får astmasymptomer om dagen mere end 2 gange på en uge, eller har behov for anfaldsmedicin eller viser symptomer om natten mere end 2 gange om ugen.

Inhalationssteroid
Hvis barnet har behov for daglig forebyggende behandling bruges primært inhalationssteroid. Det er medicin, som forebygger anfald, og at sygdommen bliver værre.

Dosis af inhalationssteroid afhænger af medicinens art, inhalationsmetoden og sygdommens sværhedsgrad. Når astmasygdommen er under kontrol, sætter lægen dosis ned til den lavest mulige. Samtidig kontrollerer han/hun i løbet af 2-3 måneder symptomerne, behovet for medicin mod anfalds og barnets lungefunktion.

Eksempler på medicin med inhalationssteroider er (det virksomme stof i parentes): Aerobec (beclomethason), Beclomet (beclomethason), Flixotide (fluticason), Pulmicort (budesonid) og Spirocort (budesonid).

Korttidsvirkende beta 2-agonister - mod anfald
Alle børn med astma bør behandles for anfald med medicin af typen ”korttidsvirkende beta 2-agonister”. Det er medicin, som i en kort periode udvider luftvejene, så det bliver lettere at trække vejret.  Derfor kaldes den også ”anfaldsmedicin”.

Børnene skal have denne medicin, når de får symptomer på astma og evt. før sport/gymnastik og lign.

Hos nogle børn kan det være nødvendigt at supplere med langtidsvirkende beta 2-agonister, der virker i 8-12 timer. Det gælder især ved astma, som skyldes, at barnet anstrenger sig, og i de tilfælde hvor behandling med almindelige korttidsvirkende beta 2-agonister ikke er nok.
 
Eksempler på anfalds-medicin med korttidsvirkende beta 2-agonister er (det virksomme stof i parentes): Airomir, Buventol, Salbutamol og Ventoline (alle med salbutamol), samt Bricanyl og Terbasmin (terbutalin).

Langtidsvirkende beta 2-agonister
I visse tilfælde kan behandlingen suppleres med såkaldte langtidsvirkende beta 2-agonister.

Behandling med langtidsvirkende beta 2-agonister kan ikke erstatte behandling med inhalationssteroid. Behandlingen kan dog i nogle tilfælde medføre, at barnet få behov for en mindre dosis steroid eller korttidsvirkende anfaldsmedicin. Desuden kan der opnås en bedre lungefunktion. Antallet af akutte symptomforværringer (eksacerbationer) bliver dog ikke færre.

Eksempler på medicin med langtidsvirkende beta 2-agonister er (det virksomme stof i parentes): Serevent (salmeterol) og Oxis (formoterol).

Leukotrienreceptorantagonister (”anti-leukotrien”)
Herudover er leukotrien-receptorantagonister en mulighed. Det er medicin, som blokerer et af de stoffer (leukotrien), der dannes i kroppen ved astma og høfeber. Denne type medicin virker på nogle, men ikke på alle, børn med astma. Og det er ikke muligt på forhånd at vurdere, hvem de har effekt på. Barnet vil få effekt inden for de første dage, hvis behandlingen virker.

Behandling med leukotrienreceptorantagonister kan – ligesom de langtidsvirkende  beta 2 agonister ikke erstatte behandling med steroid, men skal være et supplement.

Medicin af denne type findes under navnet Singulair (montelukast).

Kombinationer
Kombinationer af steroid og langtidsvirkende beta 2-agonist er primært beregnet til børn, som har behov for daglig behandling med begge slags medicin.

Eksempler på medicin med kombination af inhalationssteroid og langtidsvirkende beta 2-agonist er: Seretide (salmeterol/fluticason) og Symbicort (formoterol/budesonid).

Bivirkninger af medicinen

Inhalationssteroid
Behandling med inhalationssteroid kan give børn irritation/svampeinfektion i slimhinden i munden. Derfor er det bedst, at de får medicinen, før de børster tænder. Efter at små børn har fået medicin, kan man rense mundhulen ved mundskylning eller give dem noget at drikke.

Bivirkningerne er ufarlige og forsvinder igen, hvis barnet holder pause med medicinen. Ved langvarig behandling med store doser af inhalationssteroid kan der være en lille risiko for andre bivirkninger, som fx at barnets vækst bliver hæmmet.

Væksten bliver hæmmet i en periode lige efter behandlingens start, men børnenes endelige sluthøjde som voksne bliver, som man ville forvente ud fra deres gener. Dette er undersøgt i et studie med behandling over 10 år. Bivirkninger efter langvarig behandling med dosis over 400 µg er ikke undersøgt.

Beta 2-agonister
Behandling med beta 2-agonister kan forårsage rysten, hjertebanken, øget puls, kvalme, hovedpine, svedudbrud og søvnforstyrrelser. Ved inhalation kan der opleves irritation af mund og svælg, men dette kan afhjælpes ved skylning af munden.

Leukotrienreceptorantagonister
Behandling med leukotrienreceptorantagonister giver sjældent bivirkninger. Der kan dog opstå smerter i maven, hovedpine, feber, hoste og svimmelhed. Hos nogle ses udslæt, diarré og fordøjelsesbesvær.

Kontrol af astma

For at opnå en god kontrol af astma, bør barnet komme til regelmæssige kontrolbesøg hos lægen med ca. 3-6 måneders mellemrum. Det gælder også, når astmasygdommen er under kontrol. Ved hvert besøg bør lægen spørge til astmasymptomer, fysisk aktivitetsniveau og behov for medicin mod anfald. Lægen bør også tjekke peakflow-værdier og inhalationsteknik.

At tjekke peakflow-værdier vil sige at lave en simpel undersøgelse af lungefunktionen, hvor barnet puster i et rør og lægen ser, hvor høj hastighed luften får. Barnets højde bør desuden måles cirka en gang årligt, hvis det er under behandling med inhalationssteroid.
 
Hos børn over 5-år kan det være en god idé at forældrene fører en astmadagbog (hjemmeregistrering) med af symptomer, medicinforbrug og peak-flow (PEF). Lægen bør revidere/justere planen for behandling med 3-6 måneders interval, eller som minimum én gang årligt.
 
Det er en specialopgave at behandle børn med svær/kompliceret astma. Derfor vil lægen i hvert tilfælde vurdere, om der er behov for at henvise til en børnelæge, der har specialviden om børn med astma.
 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 4. februar 2004.
Præparatnavne opdateret marts 2010.

Til toppen