Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Astma og rygerlunger Rygerlunger - KOL

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Smerter og gigt
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

Rygerlunger - KOL


Rygerlunger – eller Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) er en hyppig lungesygdom. Den ses dog sjældent hos personer under 40 år. Sygdommen blev tidligere oftest omtalt som kronisk bronkitis.

 

Hvad skyldes KOL?

I 85-90 % af tilfældene skyldes KOL rygning. Du udvikler KOL, hvis du har en vedvarende irritation i lungerne. Din slimhinde bliver hævet og danner slim. Hævelsen af slimhinden er dog ikke så markant som ved astma. Til gengæld bliver lungevævet ødelagt, fordi du har en kraftig produktion af slim.

 

Hvad er symptomerne på KOL?

Vedvarende hoste med slim og åndenød som i perioder også kan indebære en hvæsende vejrtrækning. Symptomerne er værst, når du anstrenger dig.

 

Hvordan kan jeg forhindre KOL i at udvikle sig?

KOL skyldes i 85-90 % af tilfældene rygning. Derfor er et rygestop det eneste, som kan forhindre KOL i at udvikle sig. Stopper du med at ryge, kan du undgå, at dit lungevæv fortsat bliver ødelagt. Du kan dog ikke gendanne det ødelagte væv. Ødelæggelsen vil fortsætte, hvis du ikke holder op med at ryge. Du vil også få hoste og åndenød ved mindre og mindre anstrengelse.

 

Hvad kan også tyde på KOL? 

 

  • Du ryger mere end 20 cigaretter pr. dag og har gjort det gennem en årrække.
  • Du har åndenød og hoster slim, når du skal anstrenge dig.
  • Du har ikke værre symptomer om natten.
  • Du er ældre end 40 år.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 4. maj 2006

 


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk