Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Den bedste behandling Allergi Hormoncreme ved eksem

 Allergi
 Astma og rygerlunger
 Børn og medicin
 Centralnervesystemet
 Diabetes
 Hjerte og blod
 Insekter og mider
 Kvinder og medicin
 Overvægt
 Rygestop og alkoholafvænning
 Smerter og gigt
 Mave, tarm og stofskifte
 Søvnløshed
 Mænd og medicin
 Virus og bakterier
 Vitaminer og mineraler
 
Printvenlig version Printvenlig version

Hormoncreme ved eksem


Lokalbehandling med binyrebark-hormon, også kaldet "steroider", bruges til behandling af mange almindelige hudsygdomme.

 

Binyrebark-hormon til lokalbehandling inddeles i 4 grupper efter styrke. Gruppe 1 er de svageste, mens gruppe 4 er de stærkeste, der kræver nøje kontrol hos egen læge eller hudlæge.

 

Creme eller salve?

Samme lægemiddel findes ofte som både creme og salve. Salver er mere fedtede og derfor uegnede til for eksempel håndfladerne. Salve kan være nemmere at smøre ud i et tyndt lag end creme.

 

Flere af produkterne kan også fås som en mere vandig opløsning, der er lidt lettere at smøre ud over større hudpartier.

 

Hvor tit skal man smøre?

Normalt skal man smøre to gange om dagen den første uge, herefter én gang dagligt i en uge. Den videre behandling skal ske efter aftale med lægen, men ofte kan man nøjes med at smøre to gange om ugen eller gå over til et svagere middel.

 

Nogle patienter er bange for at bruge hormoncreme og smører derfor for lidt og for sjældent. Men det betyder, at behandlingen ikke virker som den skal. Det er vigtigt at følge indlægssedlen og lægens anvisning.

 

Hvor meget medicin skal der bruges?

Det afhænger af, hvor stort et hudområde, der skal behandles, af hudens tørhed samt hvor slemt eksemet er. Der er forskel på, hvilken behandling man bør anvende forskellige steder på kroppen. Brug følgende vejledende doseringsanvisning:

 

Tryk creme eller salve ud på spidsen af pegefingeren, så den dækker yderstykket (”blommen”). Det svarer til en fingerspids-enhed. Brug derefter følgende mængde forskellige steder på kroppen:

 

Pr gang anvendes:

En hånd 1 fingerspids-enhed

Hele armen 3 fingerspids-enhed

En fod 2 fingerspids-enhed

Hele benet 6 fingerspids-enhed

 

Hvad er bivirkningerne?

Hormoncremer, der tilhører gruppe 1, giver kun få bivirkninger på stedet, hvor det påsmøres. Disse kan være eksem og mangel af hud (hypertrofi). Gruppe 2 giver hyppigere bivirkninger på påsmøringsstedet, og ses tit ved længerevarende brug. Bivirkningerne kan være hudkløe og en brændende fornemmelse i huden. Der ses meget sjældent bivirkninger i resten af kroppen, men disse kan være allergiske reaktioner og øget hårvækst.

 

Gruppe 3 og 4 giver normalt bivirkninger på påsmøringsstedet. Disse er de samme som for gruppe 1 og 2. Der kan også hyppigere forekomme bivirkninger i resten af kroppen såsom allergiske reaktioner, samt øget funktion af binyrebarken. Dette kan medføre øget produktion af glucokortikoider, der kan føre til Cushing syndrom. Dette forekommer dog kun ved overdreven brug i en længere periode.

 

Er det farligt at anvende hormoncreme?

Nej, når hormoncremen anvendes rigtigt, er risikoen for bivirkninger minimal. Men brug kun hormon-creme på det hud-område, hvor den er tiltænkt. I ansigtet og omkring kønsorganerne er huden tynd, og her skal kun de svagere midler bruges (gruppe 1). På hænder og fødder, specielt svarende til hånd- og fodsåler, kan man bruge stærkere midler (gruppe 2-4).

 

En anden forholdsregel, man bør tage, er at undgå at bruge hormoncreme som "fugtighedscreme" eller til andre formål end aftalt med lægen. Det vil også sige, at undgå tætsluttende tildækning (fx plasterforbinding) af behandlede hud-områder (undtagen hvis det er aftalt med lægen).

 

Præparat Indholdsstof Formulering*
Svage (gruppe 1):    
Hydrocortison med Terramycin hydrocortison Salve
Hydrocortison ”Galderma” hydrocortison Creme, salve
Mildison Lipid hydrocortison Creme
Middelstærke (gruppe 2):    
Locoid hydrocortisonbutyrat Salve, creme
Emovat clobetasonbutyrat Creme
Kenalog triamicinolonacetonid Creme
Stærke og meget stærke (gruppe 3 og 4):    
Betnovat betamethason Creme, salve
Celestonvalerat betamethason Creme, salve
Diproderm betamethason Creme, salve
Diprolen betamethason Salve
Celestonvalerat betamethason Creme
Cutivat fluticason Salve, creme
Ibaril Desoximethason Creme
Dermovat clobetasol Creme, salve
Elocom mometason Creme, salve
Elocon mometason Creme, salve
Metosyn flocinonid Salve
Synalar flocinolon Salve, creme, gel
*Flere af de nævnte kan også fås som en vandig eller olie-opløsning (kutan opløsning/-emulsion) samt shampoo.

 


Læs mere om Hudeksem her.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 12. august 2009.


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk