![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
Yentreve IndholdsstofDuloxetin, som er en såkaldt serotonin-noradrenalin reuptake hæmmer (SNRI). Indholdsstoffet tilhører en klasse af medicin, som også er kendt fra behandling af depression.
Hvad er Yentreve?Yentreve (duloxetin) er tabletter til behandling af stress-urininkontinens hos kvinder. Yentreve er den første medicin på det danske marked til den lidelse. Stoffet duloxetin virker formodentlig ved at påvirke de receptorer i hjernen, der styrker muskelspændingen omkring urinrøret. Dermed bliver musklerne bedre i stand til at holde på vandet.
Recept eller håndkøb?Yentreve (duloxetin) er på recept fra lægen.
Vores vurderingStress-urininkontinens skal primært behandles med:
Hvis den behandling ikke virker, bør du tale med din læge om at forsøge medicinsk behandling.
Undersøgelser viser, at det virksomme stof duloxin kan mindske antallet af episoder med inkontinens (utæthed for urin i forbindelse med bevægelse, hoste, latter osv.) med 6-7 gange om ugen. I undersøgelserne deltog ca. 1600 kvinder med stress-inkontinens. Personer behandlet med virkningsløs medicin (placebo) oplevede et fald på 3 inkontinensepisoder om ugen. Det vil sige ca. halvt så mange. Det fald skyldes blandt andet, at kvinderne i undersøgelsen førte urin-dagbog, lavede bækkenbundsøvelser etc., og dermed også var ekstra opmærksomme på at tømme blæren jævnligt i perioden.
I undersøgelserne oplevede 3 ud af 4 Yentreve-brugere bivirkninger som:
Hos hver 2. Yentreve-bruger forsvandt kvalmen efter 1 uges tid. Efter 4 ugers brug havde kvalmen yderligere fortaget sig hos 1 ud af 3 kvinder. Det vil sige, at kun 1 ud af 5 stadig havde kvalme efter 1 måned. Efter 2-4 ugers behandling med Yentreve, bør lægen lave en undersøgelse for at vurdere evt. ubehagelige bivirkninger.
1 måneds behandling med Yentreve koster kr. 473,- (pr. 27. september). Medicinprisen kan ændre sig. Gældende priser kan ses på www.medicinpriser.dk.
Du får ikke tilskud til Yentreve.
Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 14. oktober 2004
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |