Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Xarelto

 
Printvenlig version Printvenlig version

Xarelto


Indholdsstof

Rivatoxiban.

 

Hvad er Xarelto?

Efter større operationer som udskiftning af hofteled og knæled er der øget risiko for, at patienterne udvikler blodpropper i blodårerne (venerne).

 

For at forebygge disse blodpropper har man tidligere behandlet patienterne med heparin, som indsprøjtes under huden.

 

Xarelto er et nyt lægemiddel, som virker på samme måde som heparin, og som anvendes til forebyggelse af blodpropper i venerne efter udskiftning af hofteled eller knæled. Xarelto gives som tabletter. Dosis er 1 tablet om dagen.

 

Efter knæoperationer anbefales Xarelto i 2 uger, og efter hofteoperationer anbefales Xarelto i 5 uger.

 

Recept eller håndkøb?

Xarelto er på recept.

 

Vores vurdering

Undersøgelser har vist, at Xarelto er mindst lige så godt som heparin til at forebygge blodpropper.
De hyppigste bivirkninger ved behandling med Xarelto er:

 

  • blødning, som kan ses hos op til 14 % af de behandlede.
  • Alvorlige blødninger forekommer i omkring 3 % af tilfældene dvs. med samme hyppighed som ved behandling med heparin.

 

 

I følgende tilfælde anbefales forsigtighed med Xarelto:

 

  • Samtidig brug af forskellige svampemidler frarådes, fordi de forstærker virkningen af Xarelto, og derfor kan fremkalde blødninger.
  • Xarelto frarådes hos personer under 18 år samt hos gravide og ammende kvinder.
  • Ved svær leversygdom frarådes Xarelto også.

 

 

Behandling med Xarelto i 30 dage koster 1.683,85 kr.

 

Til sammenligning koster heparin (Fragmin, Klexane og Innohep) 1.567 – 1694 kr.

 

Pradaxa (dabigatran-etexilat) er et andet præparat, som anvendes til at forebygge blodpropper. Det tages også som tabletter. Det koster 1.382,55 kr. for 30 dages behandling.

 

Der er ikke foretaget sammenlignende undersøgelser af Xarelto versus Pradaxa.

 

Gældende priser kan ses på www.medicinpriser.dk.

 

Der gives generelt tilskud til Xarelto.


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk