Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Sprycel

 
Printvenlig version Printvenlig version

Sprycel


Indholdsstof

Dasatinib

 

Hvad er Sprycel?

 

Sprycel er godkendt til behandling af voksne med bestemte typer af leukæmi. Leukæmi er blodkræft, der udgår fra de hvide blodlegemer. De bestemte typer af leukæmi er:

  • kronisk, accelereret eller blastfase kronisk myeloid leukæmi
  • kronisk myeloid leukæmi i lymfoid blastfase
  • Philadelphia kromosom positiv akut lymfoblastisk leukæmi

Den daglige dosis er 70 mg morgen og aften.

 

Recept eller håndkøb?

 

Sprycel er på recept og må kun udleveres til sygehuse.

 

Vores vurdering

 

Virkningen af Sprycel (Dasatinib) er blevet undersøgt i studier foretaget på patientgrupper med ovenstående typer af leukæmi. De havde enten ikke længere effekt eller kunne ikke tåle deres tidligere medicin. Deres tidligere medicin hed Glivec (imatinib). Sprycel viste efter 3-6 måneder en god effekt hos op til 81 % af patienterne.

 

Behandling med Sprycel er behæftet med bivirkninger. De hyppigste alvorlige bivirkninger er:

  • Blødninger
  • Væske mellem lungesækkens to blade
  • Diarré

 

Til de patienter med de omtalte leukæmi typer og, som enten ikke har effekt af eller ikke tåler Glivec, findes der ikke en helbredende behandling. Til disse patienter bør Sprycel forsøges. Man kender dog endnu ikke langtidseffekten af Sprycel, og man ved heller ikke endnu om, Sprycel giver en bedre overlevelse.

 

Der ydes ikke generelt tilskud til Sprycel.

 

Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 6. februar 2007


Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk