![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
Rejsediaré - Xifaxan (rifaximin) Xifaxan indeholder rifaximin, som er et antibiotikum til behandling af rejsediaré. Xifaxan obsorberes ikke fra tarmen og virker kun på bakterier i tarmen.
Rejsediaré optræder hos mellem 20 % og 90 % af rejsende fra I-lande til Mellemøsten, sydlige Asien, syd- og Centralamerika og Afrika. I 80-90 % af tilfældene skyldes rejsediaré infektion med bakterier. Sædvanligvis ophører diaréen i løbet af 3-4 dage, men kan i en del tilfælde vare op til 2 uger. Behandling af rejsediaré drejer sig om erstatning af tabet af væske og salt. Endvidere kan man behandle med antibiotika.
Vurdering af effektenI en undersøgelse havde Xifaxan effekt på næsten 90 % af personer med rejsediaré. I 10 % af tilfældene var der ingen effekt. Xifaxan virkede lige så godt som ciprofloxacin, som er et andet antibiotikum, som anvendes ved rejsediaré. Hvis man vælger at behandle rejsediaré, kan Xifaxan anvendes, men det anbefales ikke til forebyggelse af rejsediaré. Hvis diaréen trods behandling vedvarer eller ledsages af feber eller blodig afføring anbefales det, at man søger læge.
BivirkningerMindre end 1 % af Xifaxan optages fra tarmen, og de bivirkninger, som er observeret efter brug af Xifaxan har været vanskelige at adskille fra de symptomer, man kan få af rejsediaré.
Udvikling af bakteriers resistens (modstandskraft) for Xifaxan og det beslægtede rifampicin, som anvendes ved behandling af tuberkulose, er en risiko ved behandling af rejsediaré.
PrisTil behandling af rejsediaré anbefales 1 tablet 3 x dgl i 3 dage. En æske Xifaxan med 12 tabletter koster 262,60 kr. Der er ikke tilskud til Xifaxan.
Medicinprisen og tilskuddet til medicinen kan ændre sig. Du kan altid tjekke gældende priser og medicintilskud på www.medicinpriser.dk
Xifaxan fås på recept.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 28. marts 2011 |
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |