Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Protopic

 
Printvenlig version Printvenlig version

Protopic


Protopic er en salve til at behandle børneeksem med (atopisk dermatitis). Den er beregnet til moderat til svær børneeksem hos børn over 2 år samt hos voksne.

 

I dag bruger lægerne normalt salver med binyrebarkhormon til at behandle børneeksem med. Protonic skal udelukkende bruges i tilfælde, hvor anden behandling ikke har virket. Det anbefales, at den behandlende læge enten er hudlæge eller har erfaring med behandling af børneeksem. Protopic blev markedsført 22. juli 2002.


Hvordan virker Protopic?

Salven indeholder stoffet tacrolimus. Det virker mod betændelse. Tacrolimus bliver brugt ved transplantationer.

 

Hvilke fordele har Protopic?

Salven giver ikke tyndere og mere skrøbelig hud, hvilket er en bivirkning ved binyrebarkhormoner. Protopic må også gerne bruges på følsomme hudområder som fx ansigt og hals.

 

Hvilke ulemper har Protopic?

I starten af behandlingen mærker ca. 50 % en irritation, der hvor de smører salven på. Irritationen består i:

 

  • Kløe
  • Rødme
  • Brændende fornemmelse.

 

Derudover er prisen pr. gram salve ca. 10 gange højere end for en tilsvarende mængde salve med binyrebarkhormoner. Gældende priser kan ses på www.medicinpriser.dk.

 

Er Protopic bedre end andre behandlinger?

Salven virker lige så godt som svage og middelstærke binyrebarkhormoner.


Kan jeg få tilskud til behandlingen?

Der er generelt tilskud til Protopic.

Elidel - creme mod børneeksem 

 


Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.

 

Oversigt over anmeldelser

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 22. juli 2002


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk