![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
Palexia Depot Palexia Depot er en ny medicin til behandling af stærke smerter som kun kan behandles med morfin-lignende stoffer.
Palexia Depot indeholder det aktive stof tapentadol. Det er et smertestillende stof som dels virker ligesom morfin og dels påvirker kroppens eget noradrenalin.
Vurdering af effektStudier viser, at Palexia Depot virker bedre end placebo og at det giver færre bivirkninger, specielt færre tilfælde med forstoppelse, kvalme og opkastninger, end det morfinlignende stof oxycodon. Der er ikke lavet studier, der sammenligner Palexia Depot med oxycodon depttablet + fast behandling med afføringsmidler.
Da man ikke ved, om Palexia Depot er bedre end anden stærk smertestillende medicin + fast behandling med afføringsmidler, mener IRF ikke, at Palexia Depot skal være det første valg af medicin, når stærke smerter skal behandles. Palexia Depot kan forsøges, hvis bivirkninger der skyldes den smertestillende medicin ikke kan behandles, fx at forstoppelse ikke kan behandles med afføringsmidler.
BivirkningerDe mest almindelige bivirkninger ved Palexia Depot er kvalme, forstoppelse, svimmelhed, hovedpine og døsighed. Du bør ikke indtage alkohol eller bruge MAO-hæmmere, når du er i behandling med Palexia Depot.
PrisBehandling med Palexia Depot koster 1517 kr. per måned, hvis du får 200 mg 2 gange om dagen. Det er 4-5 gange så dyrt som behandling med morfin givet sammen med to afføringsmidler. Denne behandling koster 302-362 kr. per måned.
Der gives generelt tilskud til Palexia Depot.
Medicinprisen og tilskuddet til medicinen kan ændre sig. Du kan altid tjekke gældende priser og medicintilskud på www.medicinpriser.dk.
Andre oplysningerPalexia Depot fås kun på recept. Palexia Depot er en depotformulering, som afgiver det aktive stof langsommere i forhold til almindelige tabletter og virker derfor i længere tid (12 timer).
Palexia Depot skal indtages hel og må ikke deles eller tygges.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 17. januar 2011.
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |