![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
Oracea (doxycyclin)
IndholdsstofDoxycyclin
Hvad er Oracea?Oracea benyttes til behandling af akne-lignende rødt udslet eller beskadigelser af huden i ansigtet hos voksne patienter med sygdommen rosacea. Oracea fås som kapsler og gives, når lokal behandling (for eksempel med creme) ikke er nok.
Vurdering af effektenOracea er en lavdosisbehandling med doxycyclin. Det er vist, at Oracea er bedre end behandling uden aktivt indholdsstof (placebo). Derudover er det vist, at lavdosisbehandling giver samme effekt som højdosisbehandling, men at lavdosisbehandling angiveligt har færre bivirkninger.
IRF mener, at Oracea er et godt behandlingsalternativ til højdosis doxycyclin/tetracyklin til behandling af rosacea. Prisen for behandling med Oracea er højere end den billigste behandling med tetracyklin. Oracea giver dog færre bivirkninger og giver ikke en øget forekomst af resistens.
BivirkningerBlandt de mest almindelige bivirkninger er diare, forhøjet blodtryk (hypertension) og betændelse i næsen og den øvre del af svælget (nasofaryngitis).
PrisOracea 40 mg kapsler i en pakning med 56 stk. koster 361,30 kr.
Der gives ikke tilskud til Oracea.
Medicinprisen og tilskuddet til medicinen kan ændre sig. Du kan altid tjekke gældende priser og medicintilskud på www.medicinpriser.dk
Andre oplysningerOracea fås på recept.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 19. september 2011 |
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |