Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Onbrez Breezhaler

 
Printvenlig version Printvenlig version

Onbrez Breezhaler


Indholdsstof

Indacaterol

 

Hvad er Onbrez?

Onbrez er medicin til behandling af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), også kendt som ”rygerlunger”. Onbrez indeholder indacaterol, som er en hurtigt indsættende, langtidsvirkende beta 2-agonist (LABA). Beta 2-agonister virker ved at udvide luftvejene. Dette letter vejrtrækningen.

 

Onbrez gives som 1 kapsel i en såkaldt Breezhaler én gang dagligt, enten morgen eller aften. Dosis er normalt 150 μg.

 

Recept eller håndkøb

Onbrez fås kun på recept.

 

Vores vurdering

Onbrez er sammenlignet med medicin uden virksomt stof (placebo), hvor den medførte en større forbedring i FEV-1 (Forced Expiratory Volume - 1st second; volumenet af luft der kan udåndes i løbet af ét sekund efter en dyb indånding).

 

Man ved endnu ikke hvor godt Onbrez virker i forhold til anden KOL-medicin, som fx Spiriva. Der er undersøgelser i gang, som vil belyse dette nærmere.

 

De mest almindelige bivirkninger er:

  • infektioner i de øvre luftveje
  • betændelse i nasofarynx
  • hoste
  • hovedpine
  • muskelspasmer.

Prisen for et års behandling med Onbrez er ca. 5.000 kr., hvilket er mere end dobbelt så dyrt som det billigste LABA, men billigere end Spiriva (tiotropium).

 

IRF mener, at Onbrez kan overvejes til patienter med moderat KOL, hvis det er afgørende/vigtigt, at de kun får én dosis per dag.

 

Der gives generelt tilskud til Onbrez.

 


Institut for Rationel Farmakoterapi, 1. marts 2010.


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk