Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Multaq (dronedaron)

 
Printvenlig version Printvenlig version

Multaq (dronedaron)


- medicin til forebyggelse af atrieflimren

 

Vurdering

Multaq har ikke vist bedre effekt end amiodaron, medicin mod samme lidelse. Det anbefales derfor ikke at benytte Multaq til forebyggelse af atrieflimren eller regulation af hjertefrekvensen hos patienter med atrieflimren.

Multaq kan dog benyttes til patienter, som ikke har haft effekt af anden forebyggende behandling eller som ikke kan tåle anden medicin.

 

Bivirkninger

Almindelige bivirkninger ved Multaq er:

- kvalme

- opkastninger

- diaré

- træthed.

 

Pris

En dags behandling med Multaq koster 26,70 kr. (per 10. november 2010). Til sammenligning koster Cordan (amiodaron) omkring 2 kr. for en dags behandling (per 10. november 2010).

Der ydes ikke generelt tilskud til Multaq.

 

Recept eller håndkøb?

Multaq fås kun på recept. Medicinen gives som en tablet to gange i døgnet.

 

Hvad er Multaq og hvordan virker det?

Multaq er et antiarytmikum, dronedarone, der bruges til at forbygge tilbagefald af atrieflimren (hurtige uregelmæssige og skiftende sammentrækninger i hjertets forkamre), eller til at regulere hjertefrekvensen hos patienter med atrieflimren. Det virker ved at hæmme ionkanaler i hjertet, og derved forlænge tiden mellem start af et hjerteslag og start af det næste.

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 28. januar 2010.

 

 

Meddelelse om begrænset brug af Multaq fra det Europæiske Medicinagentur (EMA) tilføjet 22. september 2011

 

 

 

 


Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk