Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin MabThera

 
Printvenlig version Printvenlig version

MabThera


Indholdsstof

Rituximab

 

Hvad er MabThera?

MabThera er et såkaldt biologisk lægemiddel, der bruges til at behandle leddegigt. Indikationen for MabThera er ”Patienter med svær leddegigt, hvor patienten ikke har opnået effekt ved brug af andre slags gigtmedicin herunder TNF-alfa-hæmmere”.

 

MabThera virker ved at hæmme en bestemt slags af de hvide blodlegemer, de såkaldte B-lymfocytter.

 

MabThera gives som 2 infusioner med 14 dages mellemrum.

 

Recept eller håndkøb?

I Danmark gives behandlingen kun på hospitaler.

 

Vores vurdering

Effekten af MabThera er moderat i denne patientgruppe med meget svær leddegigt. Behandles 9 patienter vil 1 patient opleve markant forbedring, og behandles 3 patienter vil 1 patient føle en minimal forbedring i forhold til medicin uden aktivt stof (placebo). Behandles patienter med svær leddegigt vil 1 ud af 7 opnå lav sygdomsaktivtet, mens 1 ud af 11 vil opnå fuldstændig sygdomskontrol.

 

Der er ikke lavet nogle studier der sammenligner MabThera med de andre biologiske lægemidler mod leddegigt.

 

Hvis muligt bør MabThera altid kombineres med det ældre gigtpræparat methotrexat.

 

Ca. 10 % af patienterne får bivirkninger i forbindelse med Mabthera-droppet. Det kan dreje sig kvalme, kløe, udslæt åndenød, feber eller blodtryksfald. Risikoen for at få en infektion er øget i flere måneder efter indgift af MabThera.

 

Et års behandling med MabThera koster ca. 78.000 kr. Behandlingen, som kun gives på sygehuse, er dog gratis for patienten.

 

Medicinprisen og tilskuddet til medicinen kan ændre sig. Du kan altid tjekke gældende priser og medicintilskud på www.medicinpriser.dk

 

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 30. september 2008


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk