![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
Healip
IndholdsstofDocosanol svarende til 100 mg pr. gram creme.
Hvad er Healip?Healip virker mod forkølelsessår omkring munden (Herpes simplex labialis). Der findes 2 forskellige typer af Herpes simplex virus (HSV).
Healip har kun dokumenteret effekt på HSV-1.
Behandlingen med Healip er mest effektiv i udbruddets tidlige fase. Det vil sige inden for de første 12 timer efter, at de første symptomer mærkes. Symptomerne er typisk:
Healip smøres direkte på forkølelsessåret 5 gange dagligt.
Recept eller håndkøb?Healip er i håndkøb på apoteket og koster 65 kr. for en tube med 2 g creme. Du kan ikke få tilskud til Healip.
Vores vurderingUndersøgelser har vist, at Healip heler forkølelsessår omkring munden lidt hurtigere end medicin uden aktivt stof (placebo), når det blev brugt på et tidligt stadie i sygdomsforløbet. Samtidig har Healip en vis lindrende effekt på symptomer som smerter, brænden og kløe. Der er ingen bivirkninger forbundet med rigtig brug af Healip.
Vi kender ikke effekten af Healip i forhold til eksisterende håndkøbsmedicin mod forkølelsessår. Healip er den 3. type medicin i Danmark til behandling af forkølelsessår omkring munden. Der findes derfor i alt 3 typer stoffer til lokalbehandling. Udover docosanol, som findes Heallip, findes stofferne aciclovir og Peniciclovir.
Præparaterne med de forskellige indholdsstoffer fremgår af tabellen nedenfor. Prisen for behandlingerne afhænger både af medicinens navn og købstidspunkt.
Skemaet viser prisen for henholdsvis den billigste og den dyreste medicin inden for hver behandlingstype for mindste tubestørrelse (15. november 2006). Medicinpriserne kan ændre sig. Gældende priser kan ses på www.medicinpriser.dk.
Til sammenligning koster Compeed plastre 59 kr. for 15 stk. Disse plastre er ikke medicin, men er klassificeret som såkaldt "medicinsk udstyr".
Heallip er 3 gange så dyrt som det billigste produkt med aciclovir. Der er ikke dokumentation for, at Healip virker bedre end de øvrige behandlingstyper af forkølelsessår omkring munden, og derfor er der ikke argumenter for at vælge Healip frem for de øvrige midler.
Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.
Institut for Rationel Farmakoterapi, 12. december 2006
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |