Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Ezetrol

 
Printvenlig version Printvenlig version

Ezetrol



Indholdsstof

Ezetimibe.


Hvad er Ezetrol?

Ezetrol er kolesterolnedsættende medicin. Den virker ved at nedsætte optagelsen af fedt i tyndtarmen. Ezetrol er tabletter til behandling af forhøjet kolesterol hos patienter med sygdommen "primær hyperkolesterolæmi", som ikke er tilstrækkelig behandlet med anden kolesterolnedsættende medicin (statiner).

Sygdommen primær hyperkolesterolæmi er arvelig. Den er kendetegnet ved, at kolesterolet i blodet er forhøjet. Det kan på længere sigt føre til fx blodprop i hjertet eller hjernen.


Recept eller håndkøb?

Ezetrol er på recept.

Lægen ordinerer ikke Ezetrol, med mindre du skal have medicinen som tillæg til statinbehandlingen. Det kan også være fordi, at du ikke kan tåle statiner.


Vores vurdering

Ezetrol har vist at kunne nedsætte kolesterolværdierne, men ikke så godt som statinerne. Sammen med statiner kan medicinen mindske det skadelige kolesterol (total kolesterol og LDL kolesterol). Der er ikke undersøgt, om medicinen mindsker risikoen for hjerte-kar-sygdomme, som fx blodprop i hjertet eller hjernen.

Ezetrol giver stort set ingen bivirkninger. Du skal dog løbende have taget en blodprøve. Den skal sikre, at din lever ikke tager skade af behandlingen, hvis du får medicin med statiner sammen med Ezetrol.

Pr. 30. august 2004 koster 1 måneds behandling med Ezetrol 450kr. Det er dyrere end behandling med statin-medicin med indholdsstoffet simvastatin. Medicinprisen kan ændre sig. Gældende priser kan ses på www.medicinpriser.dk.

 

Der er ikke tilskud til Ezetrol.

 


Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.

 

Oversigt over anmeldelser


Institut for Rationel Farmakoterapi, 8. oktober 2004


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk