![]() |
|
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
|
|
Clindoxyl
IndholdsstofferClindamycin og benzoylperoxid.
Hvad er Clindoxyl?Clindoxyl er en ny gel til behandling af acne (bumser). Bumser opstår, når huden bliver fedtet og porerne lukkes til. Nede i de lukkede porer er levevilkårene for bakterier rigtig gode. Bakterierne formerer sig derfor og udskiller nogle stoffer, som laver betændelse. Gelen virker på to forskellige måder:
Clindoxyl består af de stoffer, som produkterne Dalacin og Basiron indeholder. Nu er de bare blandet sammen i én gel.
Clindoxyl smøres på de angrebne områder én gang i døgnet (om aftenen). Gelen skal højst bruges i 12 uger i træk. Mens du bruger Clindoxyl, er du ekstra følsom for lys. Undgå derfor at solbade og gå i solarium.
Recept eller håndkøb?Clindoxyl er på recept og fås i tuber á 25 g. Gelen skal bruges inden for 2 måneder efter udlevering fra apoteket. Efter 2 måneder begynder virkningen nemlig at blive dårligere, fordi ét af stofferne omdannes inde i tuben.
Vores vurderingClindoxyl er blevet sammenlignet med en uvirksom gel (placebo) samt med produkterne Basiron, Dalacin og Redap.
Clindoxyl virker lidt bedre end de andre typer medicin og placebo på betændte bumser. På ikke-betændte bumser (hudorme) virker Clindoxyl kun bedre end Dalacin og placebo.
Bivirkningerne ved Clindoxyl er stort set de samme som ved de øvrige midler:
Flere fik i undersøgelserne afskalning af huden, når de brugte Clindoxyl, end når de brugte Dalacin. Flere fik derimod rødt udslæt, når de brugte Basiron, end når de brugte Clindoxyl.
Der var ingen forskel i antallet af modstandsdygtige bakterier, når man sammenlignede Clindoxyl med Dalacin efter 12 ugers brug.
Clindoxyl er dyrere end de andre typer medicin til brug på huden. Gældende priser kan ses på www.medicinpriser.dk.
Der er generelt tilskud til gelen.
Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.
Institut for Rationel Farmakoterapi 24. maj 2006
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |