Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Cholestagel

 
Printvenlig version Printvenlig version

Cholestagel


Indholdsstof

Colesevelam

 

Hvad er Cholestagel?

Cholestagel er medicin til at sænke kolesterolindholdet i blodet hos personer med for høje kolesteroltal.

 

Der skal tages 4 til 6 tabletter dagligt sammen med et måltid.

 

Recept eller håndkøb?

Cholestagel fås på recept på apoteket.

 

Vores vurdering

Virkningen af colesevelam (Cholestagel) er bl.a. undersøgt overfor medicin uden aktivt stof (placebo). Det viste sig, at totalkolesterol og LDL-kolesterol faldt, mens HDL kolesterol og triglycerid niveauet steg. Når man bruger Cholestagel sammen med medicinen simvastatin falder LDL kolesterolet også.

 

Virkningen af Cholestagel er undersøgt sammen med statin. Det kan derfor bruges sammen med statin til personer, som ikke har opnået tilstrækkelig reduktion af kolesterol på statin og kostomlægning. Medicinen med det virksomme stof ezetimibe (Ezetrol) er dog noget billigere, da det koster 15,59 kr. pr dag. Desværre ved man ikke, hvilken af de to supplerende behandlinger, der virker bedst, da Cholestagel og Ezetrol ikke er sammenlignet direkte.

 

De mest almindelige bivirkninger ved Cholestagel er gener i mavetarm-kanalen samt forstoppelse og dårlig fordøjelse. Der er risiko for, at anden medicin kan påvirkes af Cholestagel (fx Isoptin, Verapamil, Hexasoptin, Veraloc).

 

Cholestagel koster 1.317 kr. for 180 tabletter, hvilket er en pris pr dag på 43,90 kr. (6 tabletter). Prisen på medicin kan ændre sig. Prisen kan ændre sig, men den aktuelle kan ses af www.medicinpriser.dk. Det er endnu ikke afklaret, om det er tilskud til Cholestagel, men dette vil ligeledes kunne ses af www.medicinpriser.dk.

 

Tjek fremmedord i Ordbogen på Medicinmedfornuft.dk


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk