![]() |
|
|
|
Bydureon (exenatid) Indholdsstof
Hvad er Bydureon?
Bydureon er et lægemiddel, der bruges til at sænke blodsukkeret ved type 2-diabetes (sukkersyge). Bydureon benyttes til behandling, hvor der ikke er opnået tilstrækkelig kontrol over blodsukkeret vha. livsstilsændringer eller tablet-behandlinger (metformin, sulfonylurinstof og/eller thiazolidinedion).
Bydureon findes som pulver, der skal opløses, før det kan bruges. Det gives som en indsprøjtning 1 gang om ugen. Dosis er 2 mg. Indsprøjtningen kan foretages af patienten, som selv skal blande medicinen inden brug.
Vurdering af effekten
Bydureon kan sænke blodsukkeret, men ikke mere end anden lignende behandling. Da lægemiddelstoffet bliver i kroppen i lang tid, skal man være opmærksom på bivirkninger og problemer ved ophør eller skift til anden medicin.
Personer, hvis nyrefunktion er dårlig (moderat til svært nedsat) eller som har nyresvigt, må ikke behandles med Bydureon.
Ud fra effekt, bivirkninger og pris vurderer IRF, at Bydureon (exenatid) kun er et relevant behandlingsalternativ hos bestemte patienter. Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger ved Bydureon er for lavt blodsukker (hypoglykæmi), diare, forstoppelse, kvalme og opkast (gastrointestinale gener) samt kløe på injektionsstedet.
Pris
Bydureon 2 mg i pakke med 4 enkeltdosissæt (4 ugers behandling) koster 995,00 kr.
Der gives generelt tilskud til Bydureon.
Medicinprisen kan ændre sig. Du kan altid tjekke de gældende priser på www.medicinpriser.dk.
Andre oplysninger
Bydureon fås på recept.
Læs mere om behandling af type-2 diabetes her
Institut for Rationel Farmakoterapi 7. december 2011
|
| Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk |