Institut for Rationel Farmakoterapi medicinmedfornuft.dk
 kontakt
 oversigt
 links
 nyhedsbrev
Lægemiddelstyrelsen - Institut for Rationel Farmakoterapi

Du er her: Forside Anmeldelser af medicin Arcoxia

 
Printvenlig version Printvenlig version

Arcoxia


NB: En del af det faglige indhold i denne artikel er ikke længere gældende. Vær opmærksom på senere artikler om samme emne.

 

Hvad er Arcoxia?

Arcoxia er en ny medicin til behandling af symptomer på gigt. Arcoxia er en såkaldt Cox 2-hæmmer, som er en ny gruppe smertestillende medicin. Cox 2-hæmmere kan være velegnede ved flere former for gigt, hvis du ikke kan bruge de traditionelle gigtmidler (NSAID midler = nonsteroide antiinflammatoriske midler) på grund af høj risiko for at udvikle mavesår. Du har høj risiko for at udvikle mavesår, hvis du:

 

  • er over 65 år
  • tidligere har haft mavesår
  • får behandling med traditionelle gigtmidler i høj dosis
  • får samtidig behandling med steroid eller blodfortyndende medicin.

Arcoxia er på recept og blev markedsført 28. april 2003.


Hvordan virker Arcoxia?

Arcoxia hæmmer enzymet Cox 2 og modvirker derved dannelsen af rødme, hævelse og smerter i ledene.


Fordele og ulemper?

Sammenlignet med andre Cox 2-hæmmere er fordelen ved Arcoxia, at den har en hurtigere og længerevarende effekt.

 

Per 1. maj 2003 er prisen på niveau med de andre Cox 2-hæmmere, der er ca. 10 gange dyrere end de traditionelle gigtmidler i NSAID-gruppen. Gældende priser kan ses på www.medicinpriser.dk.

 

De mest almindelige bivirkninger ved Arcoxia er:

  • Mavesmerter
  • Halsbrand
  • Fordøjelsesbesvær
  • Kvalme
  • Diarré
  • Luftudspiling (af maven)
  • Svimmelhed
  • Hovedpine
  • Træthed 
  • Influenzalignende symptomer.


Er Arcoxia bedre end andre lignende slags medicin?

Effekten kan sammenlignes med de traditionelle NSAID i høj dosis.

 

Arcoxia er et alternativ til de eksisterende Cox 2-hæmmere. Der er dog ingen undersøgelser, som direkte sammenligner Arcoxias effekt og bivirkninger med andre Cox 2-hæmmere som Vioxx og Celebra. Du bør hovedsageligt kun bruge Cox 2-hæmmere, hvis du har behov for kronisk smertebehandling og har en høj risiko for at udvikle mavesår.   


Kan jeg få tilskud til medicinen?

Nej.

 


Spørg altid din læge eller apoteket til råds, inden du beslutter dig for at behandle dig selv eller for at ændre på den medicin, du får.

 

Oversigt over anmeldelser

 

Institut for Rationel Farmakoterapi, 19. maj 2003


Til toppenTil toppen

Institut for Rationel Farmakoterapi - Axel Heides Gade 1 - 2300 København S - tlf. +45 44 88 91 21 - E-mail: irf@dkma.dk